Minister ærgrer sig over egen uklarhed om kortere skoledage og læsning

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil ærgrer sig over, hvis hendes udmelding om, at kortere skoledage går ud over elevernes læsning, ikke var tilstrækkeligt klar, siger hun efter kritik fra både forsker- og politisk side.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Jeg synes, den samlede undervisningstid skal være, som den er"

Det understregede Pernille Rosenkrantz-Theil på et virtuelt pressemøde for fagmedier tidligere på ugen. Når hun ikke ville diskutere skoledagens længde, forklarede hun, var det fordi, det har en negativ effekt på elevernes læsefærdigheder, hvis man skruer ned for antallet af timer på en skoleuge.

Undervisningsminister vil ikke skære ned på undervisningstid

Hun baserede udtalelsen på en evaluering af et forsøg med kortere skoledage. Men ifølge statistikprofessor Svend Kreiner kan man ikke bruge forsøgets resultater til at konkludere, at kortere skoledage har en negativ effekt på elevernes læsefærdigheder. 

Og hos Epinion, som står bag evalueringen, mener man da også, at det fremgår tydeligt, at man ikke kunne drage så skråsikre konklusioner, som ministeren gjorde, da hun på et pressemøde mandag sagde, at evalueringen "viser, at hvis man skruer mere end to timer ned, så har det negativ effekt på de faglige resultater, særlig læsning".

Forsker: Ministerens begrundelse for den lange skoledag holder ikke vand

Nu siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil i et skriftligt svar til folkeskolen.dk, at hun ærgrer sig over, hvis formuleringen ikke har været tilstrækkelig klar:

"Mit ærinde var at gøre opmærksom på, at elever, der i rammeforsøget fik deres skoledag reduceret med mere end to timer om ugen, læser dårligere end elever, der ikke deltog i forsøget og derfor havde normalt timetal", skriver ministeren.

I evalueringen benyttede man kontrolgrupper. Og det er netop eleverne fra kontrolgruppen ministeren henviser til, når det tydeliggøres, at ministeren havde til hensigt at pointere den forskel, der var mellem elever, som deltog i forsøget, og elever som ikke gjorde.  

Kontrolgrupperne er sammensat af elever, der ikke deltog i forsøget og derved ikke fik reduceret deres timetal. Man forsøgte at sørge for, at kontrolgruppen på en række relevante faktorer, lignede de elever, der deltog i forsøget og fik reduceret timeantallet.

Og ministeren medgiver, at det godt kunne være tydeliggjort, at det var forskellen mellem eleverne fra forsøget og kontrolgruppen, som hun henviste til i sin udtalelse på baggrund af evalueringen.  

Skoledagens længde: Nu kalder SF undervisningsministeren i samråd

Forklaring afkræves

Statistikprofessor Svend Kreiner gjorde det onsdag klart, at han ikke mener, at man kan bygge politik på grundlag af evalueringen, og Pernille Rosenkrantz-Theil understreger i sit svar til folkeskolen.dk, at der er tale om et lille forsøg. Ministeren skriver:

"Man skal i den forbindelse være opmærksom på, at forsøget omfattede 50 skoler, hvoraf 59 procent reducerede skoleugens længde med mere end to timer. Der er således tale om et forholdsvis lille antal skoler".

SF's Jacob Mark oplever brugen af data på den måde som udtryk for en generel tendens, når det kommer til debatten om folkeskolereformen. "Dem, der forsvarer, at det skulle give mening at holde børn så lang tid i skole, de klamrer sig til hvert eneste halmstrå, mens forskere og særligt de ansatte har været virkelig klare fra start", sagde han i går til folkeskolen.dk

Jacob Mark: Ministerens udlægning er problematisk, men ikke overraskende