Samfundsfag
0   3

Oplysningsforbund laver talentforløb om EU til samfundsfagsundervisningen

Foreningen Demokrati i Europa Oplysningsforbundet står bag et nyt undervisningsmateriale om EU til særligt begavede elever. Målet er at sørge for, at flere får øjnene op for en international embedsmandskarriere.

For to år siden blev de årlige udlodningsmidler fra Undervisningsministeriet øremærket indsatser for såkaldt højtbegavede elever i folkeskolen.

I foreningen Demokrati i Europa Oplysningsforbundet noterede man sig udmeldingen, men anså det i første omgang ikke for noget, de ville kunne følge op på. Men så alligevel.

Tanken om at lave et undervisningsforløb om EU for højt begavede grundskoleelever fødtes langsomt, og er efter et pilotforløb klar til at blive præsenteret til efteråret.

"Der har været en tendens gennem de seneste årtier til, at de naturvidenskabelige fag har fået langt størstedelen af fokus, når der snakkes talentforløb og højtbegavede elever", siger undervisningschef Kasper Tonsberg Schlie.

Artiklen fortsætter under banneret

"Vi synes, der mangler tilbud til særligt begavede elever i historie og samfundsfag. Men vi synes i den grad, der mangler undervisningstilbud om EU. Både til helt almindelige elever, men i særdeleshed til de højt begavede".

Underrepræsenterede på embedsmandsniveau

Kasper Tonsberg Schlie peger også på, at der er brug for undervisningsmateriale til højtbegavede elever med fokus på EU, fordi Danmark er underrepræsenterede på embedsmandsniveau i Bruxelles og Strasbourg.

"Der er 30.000 ansatte, der er med til at udforme mere end 60 procent af den lovgivning, der gælder i Danmark. Men i forhold til vores lands størrelse, er der virkelig få danske - og mange af dem går på pension i løbet af de næste år. Det er et demokratisk problem", siger han.

I perioden 2010-2018 har kun otte danskere bestået concours-testen, som man skal bestå for at kunne arbejde i EU (ændret den 2/7).

"Mange danskere aner simpelthen ikke, at den findes, men den er også svær for danskere at bestå, fordi den bygger på franske og tyske ideer om, hvad en embedsmand skal kunne. I Danmark må de gerne være kritiske og udfordre chefen. I Frankrig makker de groft sagt bare ret", siger Kasper Tonsberg Schlie.

Undervisningsforløbet er bygget op i forskellige moduler. I det sidste modul skal eleverne tage en tilpasset concours-test. Målet med forløbet er både at lære eleverne om EU, men også at åbne deres øjne for muligheden for at få en international embedsmandskarriere.

"Det skulle gerne give eleverne blod på tanden for at tænke i et samfundsfagligt spor, når de engang skal læse videre, og måske endda give lyst til at arbejde i en international organisation", siger Kasper Tonsberg Schlie.

Lærerne kan tilmelde de elever, de tænker, det er relevant for. Det kan være som led i den almindelige undervisning eller som noget ekstra uden for det ordinære undervisningstilbud.

Forløbet består blandt andet af et online forum, hvor eleverne både kan få svar på deres spørgsmål fra eksperter og debattere med hinanden.

"Typisk vil der ikke være mere end et par elever per skole, forløbet vil være relevant for. Så hvis man skal skabe et fællesskab, er det vigtigt med online-interaktion. Derfor tænker vi også, at der vil være perioder, hvor vi særligt opfordrer til at bruge forløbet", siger Kasper Tonsberg Schlie.

EU åbner døre

Er det ikke et meget snævert emne? Hvorfor ikke lave et talentforløb til samfundsfag med EU som et af emnerne?

"Vi har et benspænd i kraft af, at vi er sat i verden for at øge befolkningens kendskab til EU, så de kan tage nuanceret og kritisk stilling. Der er helt klart et behov til samfundsfag i det hele taget - der vil målgruppen også være større - men det er EU, vi er dygtige til. Og det åbner døre til at lære mange overordnede ting inden for samfundsfag - skat, udenrigspolitik og så videre".

Er der ikke en risiko for at stigmatisere elever eller EU-stoffet ved at sige, at det kun er for nogle særligt udvalgte?

"I den ideelle verden ville forløbet slutte af med, at skolen lavede et rollespil - som ligger frit tilgængeligt på vores hjemmeside - hvor alle er med. Generelt har vi flere forløb på hjemmesiden, hvor vi bilder os ind, at alle kan være med", siger undervisningscehfen.

Lægger materialet også op til en debat, om Danmark overhovedet skal være med i EU?

"Det er vigtigt at understrege, at materialet lægger op til en nuanceret debat om EU's problemer og indbyggede dilemmaer. Men debatten for eller imod EU, mener vi, at vi i et vist omfang er ude over. I dag handler det mere om, hvor meget eller hvor lidt EU", siger Kasper Tonsberg Schlie.

"Det kommer for eksempel til udtryk i materialet i forbindelse med mænds barsel. Der lægges op til en diskussion, om det giver mening at løse på europæisk plan, eller om det er noget, staten skal tage sig af".

Hånden på hjertet: Hvor stort er markedet?

"Vi vurderer, at cirka 10 procent ville få gavn af forløbet. Men det er svært at vide, for det handler også meget om, hvor meget læreren brænder for EU-stoffet. Er en lærer interesseret, kan de kontakte os og få en bruger. Så kan man selv vurdere, om materialet er relevant for ens elever".

Er det skolens opgave at pege eleverne i retning af en bestemt karriere?

"Det er meget relevant at diskutere, og vi har også selv haft debatten. Det er på ingen måde vores ærinde at være rekrutteringsværktøj for EU-kommissionen. Vi mener, at det er en demokratisk udfordring, hvis unge danskere helt fravælger at søge om at arbejde for den politiske organisation, der har størst betydning for Danmark", siger Kasper Tonsberg Schlie.

"Er Danmark underrepræsenteret i embedsapparatet, bliver der en anden embedsmandskultur i EU, og det bliver stille og roligt en anden retning, selve EU-skibet bevæger sig i. Forløbet skal ikke helt instrumentelt vise danske unge i den retning, men de skal vide, at muligheden er der. Det er i virkeligheden en form for uddannelsesvejledning, som samtidig giver en viden om international politik og samfundsfag".

Undervisningsmaterialet er prøvet af i pilotforløb på to skoler. Det endelige forløb præsenteres på to online-konferencer den 25. og 27. august. Læs mere via link under artiklen.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Historie- og samfundsfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for de to fag. I samarbejde med foreningen Falihos.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.383 andre er allerede tilmeldt