Samfundsfag
0   4

Provoker eleverne, når EU skal på skemaet

EU-stoffet er notorisk svært at have med at gøre i samfundsfagstimerne, men Brexit og flygtningestrømme har gjort det mere aktuelt end nogensinde før. Her er nogle ideer op mod Europaparlamentsvalget til maj.

Danske unge mangler demokratisk selvtillid, og det kommer ikke mindst til udtryk ved valgene til Europa-parlamentet, hvor stemmeprocenten blandt de 18- til 24-årige sidste gang var så lav som 38.

Det vil DEO - et politisk uafhængigt oplysningsforbund om EU - gerne lave om på, og en af måderne er at klæde danske undervisere på til at løfte den ofte tunge opgave det er, at få eleverne til at interessere sig for hvad der foregår i Bruxelles og Strasbourg, som forbundet gjorde ved en konference forleden.

Hvis man spørger Rasmus Nørlem Sørensen, chefanalytiker hos DEO, er vejen frem one-liners og provokationer.

"I skal sige noget til jeres elever, som de alle kan huske. 'EU er Tyskland med noget udenom', for eksempel. Spørg dem, om vi skal have en EU-hær, så vi kan invadere Polen og Ungarn, når de nu modsætter sig at fordele flygtninge. Og stil dem konspiratoriske spørgsmål, så de kommer i gang med at tænke", siger han fra scenen i auditoriet på Campus Carlsberg.

Artiklen fortsætter under banneret

Et andet didaktisk redskab, Rasmus Nørlem Sørensen er stor fan af, er konfliktfyldte temaer. Han mener at klima og miljø bliver et at de vigtigste temaer ved forårets EU-valg, og her er rigeligt med konflikter at tage fat på.

Klima og andre temaer

"EU er en at de mest ambitiøse 'stater', hvis man kan sige det sådan, på klimaområdet. Samtidig er der ingen bindende klimamål for de enkelte lande - det er da en konflikt, der er til at tage at føle på."

De øvrige emner, der kommer til at dominere valgkampen, mener han vil blive sikkerhed, terror og migration, økonomi og demokrati og den (manglende) folkelige støtte, EU lider under.

"I skal gøre det klart for jeres elever, at hvis ikke de stemmer, er det nogle andre, der bestemmer, sådan som vi så det med Brexit-afstemningen. De britiske unge ville ikke forlade EU - men de stemte ikke, og så tippede flertallet" siger Rasmus Nørlem Sørensen. "I kan true dem lidt med det. Sig til dem at I håber, de ikke stemmer, for så tæller jeres stemme pludselig for 26."


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Historie- og samfundsfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for de to fag. I samarbejde med foreningen Falihos.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.391 andre er allerede tilmeldt