KL og regeringen vil bruge ekstra skolemillioner på styrket inklusion

De ekstra millioner, som er afsat på finansloven, til folkeskolen, skal bruges til at sikre alle elever undervisning af høj kvalitet gennem ansættelse af flere lærere fx til tolærerordninger til gavn for inklusionen, lover KL og regeringen hinanden.

Publiceret Senest opdateret

Flere lærere i folkeskolen 

Med finansloven for 2020 er afsat 0,3mia. kr. i 2020, 0,4 mia. kr. i 2021, 0,6 mia. kr. i 2022 og 0,8mia. kr. 2023 til løft af folkeskolen. 

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

S-borgmester: Finanslovspenge skal gå til flere lærere i indskolingen 

Sent fredag eftermiddag faldt aftalen mellem KL og regeringen om den kommunale økonomi for 2021 på plads. På baggrund af coronaepidemien løftes kommunernes serviceramme i 2021, ligesom anlægsloftet hæves også næste år, så kommunerne får mulighed for at øge investeringer og dermed understøtte beskæftigelsen. Folkeskolen har fået et enkelt afsnit i aftalen, nemlig om udmøntningen af de ekstra millioner til folkeskolen, som er afsat på finansloven fra og med i år:

"Der er brug for et tæt samarbejde om at sikre folkeskolen de nødvendige rammer og ressourcer, så lærerne kan give alle elever en undervisning af høj kvalitet. Parterne vil derfor anvende de afsatte midler på finansloven for 2020 til ansættelse af flere lærere med henblik på at øge kvaliteten i undervisningen fx via øget brug af tolærerordninger til at styrke de inkluderende læringsmiljøer". 

Den præcise aftale mellem finanslovspartierne om, hvordan folkeskolepengene skal udmøntes, og hvordan man vil sikre, at de faktisk går til flere lærere, er endnu ikke på plads.

Finanslov kan give 400-500 flere lærere næste år 

Læs mere

Kommuneaftalen 2021

Powered by Labrador CMS