Bestil materialet inden 11. maj, så modtager du det inden sommerferien.

Lærere står bag nyt gratis materiale om bæredygtighed i madkundskab

Danmarks Lærerforening, Foreningen for madkundskab og Spar Nord Fonden står bag et nyt undervisningsmateriale, som sætter verdensmålet om ansvarligt forbrug på skoleskemaet. Forfatter er Helle Brønnum Carlsen.

Publiceret
Madkundskabslærer Christine Bendix har været med til at udvikle det nye materiale.

Verdensmål nr. 12

Ansvarligt forbrug og produktion

Sikre bæredygtigt forbrug og produktionsformer

Økonomisk vækst og bæredygtig udvikling kræver, at vi hurtigstmuligt reducere vores fodaftryk på naturen ved at ændre på den mådevi producerer og forbruger vores varer og ressourcer på. Landbrugeter den største forbruger af vand på verdensplan, og kunstig vandingstår nu for ca. 70 procent af alt forbrug af ferskvand beregnet tilmenneskeligt brug.

Sådan indledes FN's verdensmål nr. 12. Læs mere her verdensmaalene.dk/maal/12 

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lærere kan få inspiration til bæredygtighed i faget madkundskab med et nyt gratis undervisningsmateriale fra Danmarks Lærerforening, Spar Nord Fonden og Foreningen for madkundskab. Materialet er afprøvet i 35 klasser og består af bind 1: Teori om bæredygtighed, bind 2: Bæredygtighed i praksis: temaopdelt kogebog. Derudover er der en lærervejledning og en powerpointpræsentation. Lærere som ønsker materialet inden sommerferien, skal bestille det senest den 11. maj 2020. Det bliver også muligt at få det tilsendt efter sommerferien.

Grundig indføring i bæredygtighed

Madkundskabslærer og sekretær i Foreningen for madkundskab Christine Bendix har været med til at udvikle materialerne. Hun er sikker på, at det vil gøre gavn i folkeskolen. 

"Materialet giver eleverne en meget grundig indføring i begrebet bæredygtighed. Det kommer igennem økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed. Meget andet materiale tager kun udgangspunkt i den miljømæssige bæredygtighed, men her er de to andre aspekter af begrebet også med", lyder det fra Christine Bendix. 

Hun mener, at materialet binder den til tider svære teori om bæredygtighed sammen med praktisk arbejde. "Kogebogen, som er bind 2 i materialet, har nogle rigtig lækre retter, og nogle enormt flotte billeder, som jeg er sikker på, vil give eleverne endnu mere lyst til at gå i køkkenet. Både bind 1 og bind 2 er i det hele taget lavet i et meget lækkert materiale og har et layout, som jeg er sikker på,vil tiltale eleverne".  

Bliv klogere på bæredygtighed i madkundskab 

Madkundskabslærer i tæt samarbejde med lektor 

Det er lektor, ph.d., Helle Brønnum Carlsen fra Københavns Professionshøjskole, der har skrevet det endelige materiale.  

"Jeg har, som repræsentant for foreningen, givet Helle respons/sparring i forhold til at se materialet anvendt i en undervisningspraksis".

Men Helle Brønnum Carlsen har været glad for lærerens input. 

I forordet til materialet skriver Helle Brønnum Carlsen: "Til at gøre det hele meget mere læseligt og forståeligt, har jeg fået stor hjælp af Christine Bendix, der også er madkundskabslærer og brænder for bæredygtighed og verdensmål 12. Tak til Christine for altid at se på positivt på mine tekster".

Madkundskabslærer om nyt faghæfte: Nu behøver jeg ikke længere bryde reglerne 

Hjælp til lærere uden linjefag i madkundskab

Christine Bendix håber, at materalet vil opkvalificere undervisningen i bæredygtighed på skolerne. 

"Vi ved, at der stadigvæk er mange, der underviser i madkundskab, som ikke er linjefagsuddannet. Især disse lærere beder ofte om hjælp til, hvordan de kan strukturere og kvalificere deres undervisning - og det kan dette materiale hjælpe dem med. Desuden har man jo også som linjefagsuddannet gavn af lækre materialer som dette, der kan være med til at spice ens undervisning op, opdatere én i forhold til ny viden og give en hånd i den sparsomme forberedelsestid".  

Samarbejde om bæredygtighed i madkundskab

Det var DLF som tog kontakt til Foreningen for Madkundskab for at samarbejde om materialet. 

"Vi ville selvfølgelig gerne være med. Vi vil altid være med, når det handler om, at vores fag bliver set og hørt og på den måde styrket. Bæredygtighed er et sindssygt vigtigt begreb at arbejde med i undervisningen. En forståelse for begrebet er nødvendig for at kunne agere hensigtsmæssigt i den verden, vi lever i - og fremadrettet skal leve i. Når man læser folkeskolens formål, så vil man også flere gange kunne få øje på, at kendskabet til bæredygtighed er vigtigt i forhold til at kunne leve op til formålet", mener Christine Bendix.

Læs mere

Bestil  madkundskabsmaterialet om bæredygtighed via DLF'shjemmeside