Mange skoler og kommuner over hele landet har ikke for alvor fanget budskabet om, at de har pligt til at tilbyde skolegang til sårbare børn og unge, selv om eleverne er sendt hjem under nedlukningen af Danmark. Det betyder, at alt for få børn og unge kommer i skole, selv om de har krav på det ifølge regeringens retningslinjer, lyder det nu fra undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S). "Der er alt for få unge mennesker, der er i skole til hverdag nu. Fra 6. klasse og op til slutårgangene på ungdomsuddannelserne burde en langt større del af de unge være i skole - simpelthen fordi det må de gerne. Der er ikke lukket for dem - for der er ikke lukket ned for børn med særlige pædagogiske eller sociale udfordringer", fastslog ministeren under Folketingets spørgetid onsdag aften.

Hjortdal til politikere: Lemp reglerne, så alle kommer i skole før sommerferien

Behov for opråb

Hun udtrykte tilfredshed over, at Venstres undervisningsordfører, Ellen Trane Nørby, i sit spørgsmål til ministeren havde rejst problemstillingen. "Vi har så meget brug for, at det opråb kommer ud nu. Jeg er åben over for alle initiativer for at banke det her videre ud over rampen", lød det fra ministeren. Hun understregede, at regeringen fra starten af nedlukningen af Danmark har forsøgt at fokusere på netop de sårbare børn og unge med ekstra behov for støtte.

Børn i uacceptabel hverdag "Det er der desværre alt for mange, der ikke har fanget, med det resultat at mange børn sidder derhjemme i en hverdag, der er helt uacceptabel. Det kan være børn, hvor forældrene lige er blevet skilt, hvor der er kræftsygdom eller hvor der er én, der drikker for meget. Dér kan børnene være tilbage i skolen, og de har hele tiden kunnet været tilbage i skolen", understregede Pernille Rosenkrantz-Theil. Venstres Ellen Trane Nørby var enig i, at "der sidder alt for mange børn derude, som burde have et tilbud" om skolegang. "Det er børn, som har ret til og krav på et undervisningstilbud, men som i stedet er isoleret derhjemme, og det er ikke okay".

Fælles udmelding fra KL og ministeren: Særlig opmærksomhed på de udsatte børn

Ifølge Venstre-ordføreren drejer det sig både om børn og unge, der også før covid-krisen var sårbare, samt om børn og unge, som "er blevet rigtig sårbare under nedlukningen".

"Nogle er gået i social eller psykisk mistrivsel, og andre er fagligt faldet helt bagud", sagde Ellen Trane Nørby. Hun henviste til en undersøgelse forleden, der viste, at fire ud af fem folkeskoleelever godt kan håndtere fjernundervisningen. "Men så har vi altså 20 procent, som simpelthen ikke har fået noget ud af den undervisning, de har mødt den sidste halvanden måned. Jeg kan godt ærgre mig over, at vi ikke havde det her intermezzo for mange uger siden, for jeg er oprigtigt bekymret og ked af, at der har siddet børn derude, der har oplevet, at de ikke har fået de tilbud, som de har ret til og krav på", sagde hun. V-ordføreren pointerede også, at hvis en skole for eksempel tidligere havde haft en andel på 12 procent af eleverne med særlige støttebehov, kunne tallet sagtens være højere i dag, for eksempel 30 procent. "Er det så sådan, at en skole har ret og pligt og krav på at tilbyde undervisning til også den gruppe, hvis man nu vurderer, at tallet er 30 procen?", spurgte hun ministeren.

"Skolen er vores øjne og ører"

Og svaret kom prompte fra Pernille Rosenkrantz-Theil: "Ja. Det er skolelederen, der træffer beslutning om det. Og skolelederen skal orkestrere, at lærerne lige får kigget klassebilledet igennem, så man får gjort klart, hvem der skal ind og have et tilbud med rammer og en almindelig hverdag. Skolen er vores øjne og ører, og hvis ikke vi har de øjne og ører, så er der nogle børn, der falder mellem stolene", sagde undervisningsministeren.

Hjortdal til politikere: Lemp reglerne, så alle kommer i skole før sommerferien

Debatten berørte også den bredere gruppe af elever fra 6.-10.-klasse, hvor blandt andet Venstre har peget på, at kommunerne skal have lov til at sende de ældste elever tilbage i lokale og fleksible løsninger.

Undervisningsministeren slog fast, at når et tilbagevendingsperspektiv for de ældste elever endnu ikke er på trapperne, så skyldes det hensynet til, at "undgå, at sundhedsvæsnet klapper sammen under for stor en smittebelastning". "Men jeg tror, at vi alle har et ønske om, at jo hurtigere og bedre vi kan få eleverne tilbage til bare en eller anden form for hverdag, jo gladere er vi", sagde Pernille Rosenkrantz-Theil.