Det skal have karakter af et intensivt læringsforløb, hvor man virkelig får boostet sin faglighed, og hvor det samtidig sker på en sådan måde, at eleverne har lyst til at være en del af det, siger Mai Mercado til folkeskolen.dk

Konservative vil tilbyde sommerskoler for 50.000 elever med fagligt efterslæb

For at indhente et læringsefterslæb hos tusinder af hjemsendte folkeskoleelever foreslår de Konservative nu en statslig hjælpepakke på 300 mio. kr., der skal gøre det muligt tilbyde eleverne tre ugers sommerskole. Sympatisk, lyder det fra DLF-formand.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Mange ugers nødundervisning af landets hjemsendte folkeskoleelever kan have medført et stort fagligt efterslæb hos tusinder af elever, som har behov for akut hjælp i sommerferien til at indhente det forsømte.

Sådan lyder det nu fra De Konservative, der foreslår, at staten giver en hjælpepakke på 300 millioner kroner, som kommunerne kan søge tilskud fra til at etablere sommerskoler med tre ugers frivillig undervisning for elever, der vil bruge en del af sommerferien på at mindske deres læringsefterslæb.

Ifølge de Konservatives undervisningsordfører, Mai Mercado, vil puljen på de 300 millioner kroner kunne sikre sommerundervisning for cirka 10 procent af samtlige 527.000 folkeskoleelever.

"En helt særlig opgave"

"Jeg mener, at det er en helt særlig opgave, som folkestyret må tage på sig for at løfte eleverne. Lige nu laver vi hjælpepakker til erhvervslivet, til de ledige og til kulturen. Men hvem skal hjælpe eleverne? Med det her vil vi kunne redde en helt årgang af dem, der har behov for hjælp", siger Mai Mercado til folkeskolen.dk

Hun peger på, at corona-krisens konsekvenser på skoleområdet kan have medført et markant fagligt efterslæb hos mange særligt udsatte eller udfordrede elever, som fx ikke får opbakning hjemmefra, eller som har forældre, som ikke kan hjælpe dem.

"Det her læringsefterslæb kan blive meget stort - og større, end vi måske umiddelbart går og forestiller os. Eleverne har ikke fået den undervisning, de plejer, og 6.-9-klasserne ser først ud til at komme i skole fra 10. maj. Det betyder, at vi risikerer, at der står en hel årgang af de mest udfordrede elever med dårligere kort på hånden end andre", siger Mai Mercado.

Hun tilføjer, at sommerskolerne skal være et "intenst, komprimeret forløb" på i alt 15 skoledage i sommerferien - men det skal samtidig være "hamrende sjovt".

"Jeg forestiller mig ikke, at der bare skal være tale om en forlængelse af den almindelige skole. Det skal have karakter af et intensivt læringsforløb, hvor man virkelig får boostet sin faglighed, og hvor det samtidig sker på en sådan måde, at eleverne har lyst til at være en del af det".

Ingen deltagerbetaling

Den statslige pulje skal ifølge den konservative ordfører finansieres på samme måde som regeringens øvrige hjælpepakker i kølvandet på coronakrisen.

"Rammerne skal være i orden. Der skal ikke være deltagerbetaling, for så får vi ikke fat i dem, der har størst behov. Vi skal også glemme alt om kommunal medfinansiering. Kommunerne skal have muligheden for at oprette sommerskolerne, men de skal kompenseres for de ekstra udgifter", siger Mai Mercado, der samtidig understreger, at det er vigtigt med opbakning fra lærere:

"Hverken kommunerne eller eleverne skal forpligtes til det - men de skal have muligheden. Derfor er det også sindssygt vigtigt med opbakning fra engagerede lærere. Det skal selvfølgelig også være frivilligt for lærerne. De skal have løn, og det skal heller ikke være sådan, at de ryger ud over årsnormen, hvis de engagerer sig i det. Vi ikke kan gøre det her, uden at lærerne står klar i første række og siger, at de er med på den", siger Mai Mercado.

Opbakning fra Anders Bondo

Hun oplyser, at hun allerede har drøftet forslaget med Danmarks Lærerforening, hvis formand Anders Bondo Christensen kalder tankerne spændende.

"Det skal vi kigge på. Idéen om, at vi skal prøve at se, om vi kan lave et tilbud til børn, der i forvejen har det svært - og som måske har haft det allersværest i skolelukningsperioden - finder jeg sympatisk. Jeg forstår det sådan, at der skal være tale om en anderledes undervisning end til daglig, men med fokus på det faglige. Det skal være frivilligt, og det skal være med lærere, der har lyst til at medvirke. Jeg synes, det en interessant tankegang, som lyder spændende, og vi går gerne ind og drøfter med Undervisningsministeriet, KL og skolelederne, om vi kan få lavet gode rammer for det", siger Anders Bondo Christensen.

Borgmester: Vi kan blive nødt til at overveje ekstraundervisning 

Hidtil har undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) understreget, at undervisningen af hjemsendte børn har karakter af nødundervisning, og at det ikke kommer på tale senere at etablere erstatningsundervisning, hvilket nogle kommuner ellers frygtede, at de skulle til at bruge ekstra penge på.

Nødt til at overveje det

Men for nylig satte Københavns børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen (S) igen temaet på den politiske dagsorden, da han på folkeskolen.dk slog fast, at efterslæbet hos nogle elever kan blive så stort, at skolerne er nødt til at tilbyde dem ekstra undervisning, fx i weekender eller i sommerferien.

I Storbritannien har den britiske børnekommissær Anne Longfield netop foreslået, at skolerne bør holde åbent eller delvist åbent i løbet af sommerferien. Det skal sikre, at børnene indhenter den undervisning, de kan være gået glip af, siden skolerne lukkede 20. marts, og vil give forældrene bedre muligheder for at vende tilbage til arbejdet i løbet af sommeren, siger hun.