Nationale test: Forligskredsen mødes i morgen
Vi skal ikke erstatte nationale test med ingenting, fastslår undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil i en første kommentar til evalueringen. Hun har indkaldt forligskredsen allerede i morgen.
"Rapporten viser, at der er behov for en nytænkning af nationale test. Regeringen ønsker at finde et ordentligt og holdbart alternativ, hvilket kræver grundige overvejelser. Vi skal nemlig ikke erstatte nationale test med ingenting. Det er fortsat afgørende, at børn og forældre får klar besked om, hvordan det går, så skolerne sikrer, at elever med faglige udfordringer får den nødvendige hjælp", siger Pernille Rosenkrantz-Theil i en pressemeddelelse om den netop offentliggjorte evaluering af de nationale test.
SF's undervisningsordfører Jacob Mark har allerede bebudet, at han på baggrund af rapporten og rådgivningsgruppens anbefalinger vil anbefale, at testene bliver sat i bero, ind til et alternativ er på plads.
Artiklen fortsætter under banneret
En hovedkonklusion i evalueringen af de nationale test er, at testene måler usikkert, når det gælder enkeltelevers resultater, og at det volder problemer, at de nationale test både skal fungere som pædagogisk redskab og som styringsredskab.
MERE OM EMNET