Eleverne skal have mere praksisfaglig undervisning, og erhvervspraktikken skal være obligatorisk i 8. og 9. klasse.

Det er nogle af de anbefalinger, som Reformkommissionen i dag er kommet med til fremtidens uddannelsessystem.

Det lyder lovende, mener formand for Danmarks Vejlederforening Karina Meinecke.

”Det er en supergod ide og meget oppe i tiden at tænke mere praksisfaglighed ind i skolen”, siger hun.

Ifølge Karina Meinecke vil mere praksisfaglig undervisning give eleverne en bedre fornemmelse af, hvad de interesserer sig for og er gode til.

Her er anbefalingen: 10. klasse skal erstattes med en Højere Praktisk Eksamen

Det er rigtig godt, når eleverne skal vejledes om, hvilke muligheder der kunne være interessante for dem i fremtiden, siger hun.

”Det er ikke fordi, at vi skal fastlægge en endelig karriere for en 16-årig, men vi skal som vejleder og sparringspartner støtte de unge i deres søgen efter det der føles rigtigt for dem. Her er det rigtig fint, at eleverne får prøvet flere sider af sig selv af i undervisningen”, siger hun.

”Derfor er det også rigtig positivt, at kommissionen anbefaler, at erhvervspraktikken bliver obligatorisk. Det er en rigtig god måde for eleverne at få set sig selv i nye kontekster”.

I forbindelse med den obligatoriske erhvervspraktik anbefaler Reformkommissionen, at det fremover bliver kommunernes opgave at finde praktikpladser.

I dag er det i høj grad forældrene og eleverne selv, der står for at kontakte virksomheder for at finde praktikplads.

”Det kan godt betyde mere arbejde for kommunernes erhvervsplaymakere og vejlederne”, siger Karina Meinecke.

”Men jeg tror, at det i høj grad bliver en opgave at hjælpe de elever, der ikke har et netværk. De elever, der kan finde praktikpladser gennem deres eget netværk eller forældrenes, håber jeg stadig får lov til selv at arrangere praktikken. Men det er hensigtsmæssigt at alle elever, kan få hjælp til at finde en erhvervspraktikplads, så vi sikrer at alle kan komme afsted”.

Adgangskravet til gymnasiet vil skulle klares i 9. klasse

Den største ændring, som kommissionen foreslår, er en afskaffelse af 10. klasse og oprettelse af en ny, toårig ungdomsuddannelse.

Uddannelsen hedder hpx og skal være en ”praksisrettet uddannelse for dem, der som 15-17-årige gerne vil forblive i et ungdomsmiljø – med fællesskaber, sports- og fritidsaktiviteter, fester og caféaftener – men som vil noget andet end den boglighed, de gymnasiale uddannelser tilbyder”, lyder det i rapporten.

Reformkommissionen: Tilfør penge til PPR og intensive undervisningsforløb

Kommissionen lægger også op til, at efterskole i 10. klasse skal være et slags ”højskoleår for helt unge”, der ikke skal afsluttes med eksamen eller have et bestemt pensum.

Karina Meinecke er glad for, at kommissionen vil skabe en ungdomsuddannelse for dem, der vælger erhvervsskolerne eller en mere praksisfag retning efter folkeskolen.

Men hun mener også, at man skal overveje konsekvenserne for de elever i udskolingen, der rigtig gerne vil tage en treårig gymnasieuddannelse, men som ikke lever op til gymnasiernes adgangskrav.

”Vi ved i dag, at en del elever bruger 10. klasse til det faglige løft, der er nødvendigt for, at de kan komme i gymnasiet. Det kan jeg ikke se, hvor de har mulighed for i kommissionens anbefalinger. I de modeller, der er i rapporten, kan man kun starte på en 3-årig gymnasial uddannelse efter 9. klasse”, siger hun.

”Det kan komme til at skabe et karakterpres på de elever i 8. og 9. klasse, der ved, at de vil på gymnasiet, men som ikke har gennemsnittet til det”.