I en praktik på Uddannelsescenter Nygård, UCN, en 10. klasseskole i Brøndby Kommune, oplevede Maria Harbo Gantzel hvordan skoletrætte og på andre måder fagligt eller socialt svage unge blomstrede musikundervisningen, fortæller hun i sit bachelorprojekt fra Læreruddannelsen på Frederiksberg ved professionshøjskolen Metropol.

Hvad opstår i mødet med musikken?

I opgavens problemformulering spørger hun: "Hvorfor er musikfaget relevant i arbejdet med unge i alderen 15-17 år med sociale og faglige udfordringer? Hvad kan opstå i mødet med musikken? Og hvordan kan jeg, som kommende lærer i musikfaget, bruge denne viden i arbejdet med unge i min målgruppe?"

På UCN blev skabt en åben og umiddelbar atmosfære, og de unge lod sig selv og andre udtrykke og udfolde et mere personligt udtryk, fortæller hun i sit bachelorprojekt. "Jeg satte mig derfor for at undersøge hvorledes musik og undervisning i en skolemæssig sammenhæng, kan blive til et pusterum fra fagligheden." Et sted, hvor elever med sproglige kommunikationsudfordringer får et kommunikationsredskab, og hvor musikken ligefrem har været en "redningsplanke" for nogle af de unge.

Med afsæt hos den franske sociolog Pierre Bourdieus begreber om felt- og kapital har Maria Gantzele observeret en musik- og en dramalærer undervisning og som "fluen på væggen" set på de unges sociale sammenspil. "Derudover indgår min logbog i empirimaterialet som huskeseddel for de observerede situationer og mine refleksioner over egen praksis. Ydermere har jeg interviewet fire elever om deres forhold til musikundervisningen på UCN, og hvad musik generelt er for dem." Dette kvalitative grundlag bruges til at vurdere elevernes syn på musikkens rolle i deres eget liv og deres syn på, hvordan musikundervisningen på UCN kunne blive et redskab til den udvikling de gerne selv ville opnå.

Inspireret af musikterapi

Maria Gantzel er inspireret af musikterapiens måde at arbejde på, men er samtidig "fuldt ud bevidst om, at jeg som musiklærer ikke automatisk er musikterapeut." Udgangspunkt er, at "der alligevel godt kan findes ligheder i det arbejde vi udfører," skiver hun og citerer Lars Bonde m.fl. som i "Musikterapi: Når ord ikke slår til" skriver:"Det sker ikke sjældent at musikterapeuter "opdager" nogle ressourcer hos barnet som ellers ikke ville være synlige eller kommet til udtryk i andre sammenhæng"I bogen beskriver man, at alle mennesker har én medfødt modtagelighed for musik, og man kan nå den "musikalske person" i ethvert menneske.

At udvikle indlevelse og samarbejde

Blandt de delmål, som musikterapeuterne sætter for et opfyldt, ser Maria Gantzel flere opfyldt i løbet af projektforløbet:

• At kunne give og tage imod -"Det særligt Erik og Danny (elevernes navne er anonymiserede. Red.) har lært af at arbejde sammen er, at man skal kunne give og tage imod for at spille sammen. Erik har lært fra sig uden at blive irriteret hvilket han ellers plejer at blive, og har også lært noget af Danny. Danny har taget imod Eriks hjælp uden at se det som et nederlag og har lært Erik noget i processen også."
• At udvikle sin kreativitet - fantasi - evne til at finde nye løsninger - evne til at improvisere -"Når noget ikke går som man forventer, må man finde nye løsninger. Og i øveprocessen har drengene været utroligt kreative i deres tilgang til at få numrene til at virke. De er ellers begge meget stringente i deres tilgangsvinkel til hvordan ting skal være, men har måttet finde på nye løsninger og improviseret rigtig meget."
• At udvikle sin indlevelses- og samarbejdsevne -"Det er næsten det vigtigste punkt jeg vil trække frem i eksemplet med drengene, for de to, som ellers begge af forskellige årsager, har haft svært ved at sætte sig i andres sted, endsige samarbejde, har oplevet og udviklet de evner."

Det fælles tredje

Da Maria Gantzel ikke på forhånd kendte til elevernes sangevner og kunnen på instrumenter, valgt hun at lave talekor/råbekor med eleverne for ikke at skabe risiko for nederlag. Tanken var, at alle kunne være med."

"Der blev samarbejdet helt utroligt godt, eleverne i mellem sparrede de med hinanden og vendte tilbage til mig med rytmiske figurer og idéer til sammenhængen."

Elever der ellers har svært ved at udfolde sig socialt, kan bruge musikken som det mål de sigter imod og derfor får noget til fælles. På den måde opnår de en relation, et samarbejde og et produkt. Det er Danny og Erik er et fantastisk eksempel på, fortæller Maria Gantzele.  De taler begge to taler om det fælles tredje. De ved, det er der, men har forskellige begreber for det:

Danny nævner i et interview det "usynlige bånd", han føler, der binder ham og Erik sammen. De har noget fælles de interesserer sig for, kan snakke både verbalt og nonverbalt om, og de er begge nød til at investere noget af sig selv. Erik taler om det som et højere bevidsthedsniveau.

"Elsebeth Kirk skriver om, hvordan musik som fælles tredje fjerner fokus fra elevens problem, hvilket jeg har set i forhold til Beate. Hun bliver ofte mødt af negativ opmærksomhed pga. sin måde at udtrykke sig på"…. "Men i vores råbekor og skabelsesprocessen omkring det, var hendes attitude velkommen, da hun på den måde fik freestylet nogle gode sætninger frem. Beate nævnte i interviewet selv sine evner for freestylerap som det, der gjorde, at folk syntes hun var sej."

Virker på lærerens personlige kapital

"'Det fælles tredje' har vist sig at være en opsamlende teori. der opsumerer. hvad jeg har fundet frem til i arbejdet med Bourdieus kapital- og feltbegreb, konkret i sammenhæng med musikundervisningen, og så den musikterapirettede undervisning.." skriver Maria Harbo Gantzel i bachelorprojektets konklusion.

Ud over at give elever med faglige og sociale udfordringer succesoplevelser og styrket sociale kompetencer, giver 'det fælles tredje' også en pædagogisk gevinst: "Man får som musiklæreren mulighed for at komme "under huden" på de unge, fordi vi har noget sammen. Dette noget - vores "fælles tredje" - letter undervisningssituationen i andre sammenhænge, da man har den unges respekt og agtelse. Man kan sige at "det fælles tredje" også har en virkning på lærerens, min personlige kapital."

Det samlede professionsbachelorprojekt kan findes via linket til højre: "Musik og unge med sociale udfordringer."