Det er uvist,hvilke elever der fremover får ret til indviduel uddannelsesvejledning.
Det er uvist,hvilke elever der fremover får ret til indviduel uddannelsesvejledning.

Vejledere: Afskaffelse af ’ikke-uddannelsesparat’ er ren kosmetik

I et nyt lovudkast lægger undervisningsministeren op til at fjerne begrebet ’ikke-uddannelsesparat’ i folkeskoleloven – men ændringerne er sproglig kosmetik, for reelt står der det samme som hidtil, lyder det fra skuffede UU-vejledere.

Publiceret Senest opdateret

Sjældent har enigheden været større, end da undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil, de øvrige politiske partier og parterne i ’Sammen om Folkeskolen’ i efteråret aftalte, at det skal være slut med at stigmatisere unge med stemplet ’ikke-uddannelsesparat’.

Nu har Børne- og Undervisningsministeriet i et lovudkast konkretiseret, hvordan man forestiller sig, at folkeskoleloven skal skrives om for at leve op til aftalen om afskaffelse af det forkætrede begreb – inden en arbejdsgruppe senere på året skal komme med en mere gennemarbejdet oplæg til en helt ny uddannelsesparathedsvurdering.

Men ændringerne i lovudkastet får mildest talt ikke landets UU-vejledere til at løbe rundt med armene i vejret.

De er dybt skuffede over lovudkastets nye formuleringer, der i deres øjne udelukkende er udtryk for sproglig pynt og kosmetik, mens der reelt set står det samme som hidtil.

Det er blandt andet holdningen hos formanden for Danmarks Vejlederforening, Karina Meinecke:

”Jeg tænker, at man kan opfatte det som sproglig pynt. De skriver det på en anden måde, men det er det samme, der står. De skriver jo selv, at mange unge føler sig usikre og marginaliserede, men her tænker jeg altså, at det imødekommer vi i hvert fald ikke ved at lave det om på den her måde”, siger hun.

"En fis i en hornlygte"

UU-vejleder i København, Sussie Johansen, er lidt mere direkte og bramfri.

”Det er jo lidt af en fis i en hornlygte”, konstaterer hun – og tilføjer:

”Man skriver det bare om. Det er en sproglig krølle, man slår. Det er fint nok at ville af med begrebet, for det har en negativ klang. Men der står det samme, og det er lige så stigmatiserende”.

Baggrunden er bl.a. disse ændringer, som der lægges op til i lovudkastet:

I én paragraf lægger ministeriet op til, at begrebet ’ikke-uddannelsesparat’ ændres til ”parat til andre uddannelsesaktiviteter m.v. end gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser”.

Et andet sted lyder det, at formuleringen ”eleven er blevet vurderet ikke-uddannelsesparat” ændres til, at ”eleven ikke er vurderet uddannelsesparat”.

Et tredje sted ændres ”ikke-uddannelsesparate elever” til ”elever, der har ønsket en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse, og som vurderes parate til andre uddannelsesaktiviteter m.v. end gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser”.

Formanden for Danmarks Vejlederforening, Karina Meinecke, erklærer sig meget enig i begrundelsen for at ville afskaffe begrebet ’ikke-uddannelsesparat’ - for at undgå stigmatisering af unge.

"Det ændrer intet"

Men som hun skriver i det høringssvar, hun forleden sendte til ministeriet:

”Vi (…) mener ikke, at den foreslåede lovændring ændrer på dette. Med det nye lovforslag vil eleverne stadigvæk blive kategoriserede og den enkelte unge, der ønsker at være parat til en bestemt uddannelseskategori og ikke opnår det, vil stadigvæk opleve ikke at være parat til det ønskede”.

Men uanset om afskaffelsen af begrebet ’ikke-uddannelsesparat’ er kosmetisk eller ej, rejser ændringen en anden problemstilling, nemlig om elevernes retssikkerhed i forhold til, hvem der fremover har krav på vejledning, påpeger både Sussie Johansen og Karina Meinecke. Netop den problemstilling er også Danmarks Lærerforening særdeles opmærksom på, erfarer folkeskolen.dk

Hidtil har det været sådan, at betegnelsen ’ikke-uddannelsesparat’ har været et kriterium for, om man kan – eller ikke kan – komme ind på en ønsket ungdomsuddannelse, eller om man kan få personlig vejledning og gruppevejledning. Men hvordan skal skoler og myndigheder sondre fremover?, lyder det store spørgsmål nu. Bekymringen forstærkes af, at det ligger i kortene, at arbejdsgruppens forslag til ændringer i uddannelsesparathedsvurderingen til efteråret skal være udgiftsneutralt.

”Ikke-uddannelsesparat har jo været den sorteringsmekanisme, der har afgjort, hvem vi skulle tale med og ikke tale med. Dig må jeg godt tale med, for du er rød i panden, men du er grøn, du kan smutte ud af mit kontor. Det er en helt forfærdelig etisk problemstilling at sidde i som offentligt ansat”, siger UU-vejleder Sussie Johansen – og spørger:

”Og hvad så nu, når man siger, at alle er parat til noget? Er der så ingen, der skal have vejledning”?

Karina Meinecke supplerer:

”Sidste år var der nogle kommuner, der åbnede for, at man godt måtte tale med dem, der også var uddannelsesparate, og der var rigtig mange, der tog kontakt. Det at have tvivl og have behov for at tale tingene igennem med en fagprofessionel handler jo ikke om, hvorvidt man er parat eller ikke. Men det ligger ikke i pipelinen, at man kan komme med sådan noget, som at alle skal have ret til vejledning, for det vil selvfølgelig koste penge”.

Det har desværre ikke været muligt at få en kommentar fra børne- og undervisningsministeren.

Powered by Labrador CMS