Sydkorea

Forældre mobbede lærer,
til hun begik selvmord

Siden en 23-årig lærers selvmord i juni demonstrerer titusindvis af lærere hver uge for bedre arbejdsforhold. De vil fortsætte, indtil regeringen omskriver loven, lyder det fra deres organisationer.
Siden en 23-årig lærers selvmord i juni demonstrerer titusindvis af lærere hver uge for bedre arbejdsforhold. De vil fortsætte, indtil regeringen omskriver loven, lyder det fra deres organisationer.

I Sydkorea har en nyuddannet lærers selvmord afsløret en kultur, hvor forældre politianmelder lærere, de har set sig sure på. Lærerne har ingen juridisk beskyttelse, siger de koreanske lærerforeninger.

Publiceret Senest opdateret

En lang slange af mennesker står i kø foran porten til Seo-i Elementary School i det sydlige Seoul en septemberdag. Her er mænd, kvinder, forældre, teenagere og helt små børn. 

Alle er klædt i sort. Nogle græder. 

Ved portåbningen står to kvinder og deler hvide krysantemumblomster ud, som er kutyme ved koreanske begravelser og mindeceremonier. Der er også et stort skilt, hvor der står seonsaengnim gieoghagessseubnida: Vi vil huske dig, lærer. 

Det er langtfra en normal begivenhed i Sydkorea, at tusindvis af elever, kolleger og fremmede møder op for at mindes en lærer, der er gået bort. 

Men det her er heller ikke en almindelig mindeceremoni. Denne ceremoni ærer en blot 23-årig lærer, som kun nåede at undervise i ét år. Og som en tidlig morgen i juni begik selvmord i sit klasseværelse. 

Dødsfaldet har afsløret en kultur, der hersker på koreanske skoler, hvor lærere risikerer juridiske søgsmål, politianmeldelser og afskedigelser, hvis de mishager deres elever eller elevernes forældre. At sende en elev uden for døren eller hæve stemmen i klassen kan udløse en politianmeldelse. 

Lærerne står uden hjælp fra skole- og mellemledere og uden beskyttelse fra hverken politi eller lovgivning i sagerne. 

Hatte med store skygger, solbriller og coronamaske. Mange lærere har maskeret sig, da de frygter, at det kan få konsekvenser for dem, at de offentligt kritiserer forhold på skolen, deres elever og elevernes forældre.
Hatte med store skygger, solbriller og coronamaske. Mange lærere har maskeret sig, da de frygter, at det kan få konsekvenser for dem, at de offentligt kritiserer forhold på skolen, deres elever og elevernes forældre.

Men nu har de fået nok. 

Den 23-årige indskolingslærer tog sit liv efter længerevarende verbal chikane, telefonopkald uden for arbejdstiden og klager fra et forældrepar, hvis barn var involveret i en mobningssag. 

Dødsfaldet har fået hundredtusindvis af lærere til hver weekend at demonstrere i gaderne i Sydkoreas hovedstad, Seoul, mens fagforeninger skriger på lovændringer, og forældreorganisationer sender undskyldningsbreve. 

Vi hører altid, at det er sådan et godt job at være lærer, at det er det bedste job, koreanske kvinder kan få. Men virkeligheden er, at mange lærere er så pressede og deprimerede, at selvmord virker til at være den eneste udvej”

Kim Imi, lærer i Sydkorea

“Det, hun (den 23-årige lærer, redaktionen) blev udsat for, er så normalt. Jeg har også oplevet den slags chikane, det sker for alle lærere i Korea”, fortæller læreren “Lee”. 

Hun deltager i demonstrationen, men tør ikke stå frem med sit rigtige navn af frygt for problemer på sin arbejdsplads. 

Undervisere anklages for børnemishandling

En af de mange lærere, der er mødt op til mindeceremonien ved Seo-i Elementary School, er Kim Imi. Læreruddannelsen i Sydkorea kræver en universitetsgrad, og Kim Imi gik på samme universitet som den 23-årige, der tog sit liv. 

“Jeg er her i dag, fordi vi står i samme situation. Jeg føler, at det kunne være mig. Det føler vi alle”, siger Kim Imi, der også er indskolingslærer. 

Sammen med resten af Sydkoreas lærerstand håber Kim Imi, at regeringen vil indføre love til bedre at beskytte lærere. 

Særlig bekymrende er en ny lov om børnemishandling, der gør det nemt for forældre at anklage lærere for at mishandle deres elever. Som det er lige nu, kan forældre politianmelde eller sagsøge lærere for al slags opførsel, der kan tolkes som værende skadelig for eleverne. 

Eksempelvis kan en lærer blive politianmeldt for at råbe ad eller tale hårdt til eleverne eller lave en joke på en elevs bekostning, da det kan ses som psykisk skadende. 

Der er også eksempler på lærere, som er blevet politianmeldt for at sende elever uden for døren eller tage deres mobiltelefon fra dem for at forhindre dem i at forstyrre undervisningen. 

Lærere, forældre og tilfældigt forbipasserende lægger hvide krysantemumblomster på Seo-i Elementary School i Seoul.
Lærere, forældre og tilfældigt forbipasserende lægger hvide krysantemumblomster på Seo-i Elementary School i Seoul.

Mens anmeldelserne i langt de fleste tilfælde ikke fører til domsafgørelser, fjernes lærere, der er blevet anmeldt for børnemishandling, fra undervisningen, mens sagen efterforskes. Det betyder, at forældre kan “straffe” lærere og fratage dem deres job i perioder, hvis de ser sig sure på dem. “At vække et sovende barn, fange et barn, der løber rundt i klasseværelset, og sætte det ned eller at irettesætte et barn, der taler for meget, kan resultere i rapporter om børnemishandling og klager”, siger Lee Ho-jung, talsperson for Koreansk Sammenslutning af Lærerforeninger, til Folkeskolen og fortsætter:“Hvis lærerne forsøger at disciplinere elever, der krænker deres autoritet, modtager de ofte klager og rapporter om børnemishandling til gengæld, og de bliver underlagt lokale myndigheders undersøgelser og politiefterforskninger. På grund af dette undgår flere og flere lærere helt at irettesætte eleverne”.  

Tør ikke længere bede elever sætte sig ned 

Kim Imi fortæller, at hun er begyndt slet ikke at irettesætte sine elever. Hvis de eksempelvis nægter at åbne deres skolebøger eller løber rundt i klasseværelset, ignorerer hun det. 

“Der er nærmest ingen grænser for, hvad der kan ses som børnemishandling, og som lærere er vi bange for at sige noget til eleverne, for hvis de eller deres forældre ikke kan lide os, kan de bare politianmelde os”, siger Kim Imi.

Flere tusinde sortklædte mennesker stod i kø for at deltage i mindeceremonien for den 23-årige lærer, der kun nåede at undervise i ét år, før hun tog sit eget liv i klasselokalet.
Flere tusinde sortklædte mennesker stod i kø for at deltage i mindeceremonien for den 23-årige lærer, der kun nåede at undervise i ét år, før hun tog sit eget liv i klasselokalet.

Hun har flere gange tænkt på at sige op. Men hun har selv børn og har ikke råd til at være arbejdsløs, og hun ved heller ikke, hvilke andre job hun har mulighed for at få med sin uddannelse. 

“Vi hører altid, at det er sådan et godt job at være lærer, at det er det bedste job, koreanske kvinder kan få. Men virkeligheden er, at mange lærere er så pressede og deprimerede, at selvmord virker til at være den eneste udvej”, siger Kim Imi.

Demonstrerer for bedre beskyttelse 

Små ti kilometer fra mindeceremonien er titusindvis af lærere mødt op foran Sydkoreas parlament for at demonstrere for en lovændring. Det er mandag, og lærerne har taget ulovligt fri for at vise deres vrede. 

Siden den 23-årige lærer begik selvmord, har flere andre lærere taget deres liv. 

Forældre undskylder

Ingen af flere forældreorganisationer, som Folkeskolen har rakt ud til, har ønsket at medvirke i denne artikel. Men der er en bred opbakning til lærernes krav fra forældre, som også deltager i de store demonstrationer sammen med lærerne.

I Sydkorea har flere af organisationerne udsendt undskyldningsbreve til lærere, herunder organisationen Landsforbundet af Forældreorganisationer, som i et brev med titlen “Undskyld, lærer” blandt andet skriver: 

“For at børn kan vokse op til at blive gode borgere, skal forældre og lærere med autoritet undervise sociale normer i hjemmet og i skolen. Imidlertid er det sunde uddannelsesmiljø blevet forstyrret af elever og forældre, der anklager lærere og truer skoler og lærere med en mærkelig fortolkning af børnemishandling. (...) Det er helt klart forældrenes skyld, som ikke har mønstret styrken til at overkomme konflikter og vanskeligheder”. 

Selvmord blandt lærere er ikke usædvanligt i Sydkorea, hvor omkring 100 lærere har begået selvmord de seneste fem år ifølge data fra Sydkoreas undervisningsministerium. Sommerens triste begivenheder har i stigende grad fået lærerne til at organisere sig i kampen for bedre rettigheder. 

Alligevel er de fleste af lærerne iklædt mundbind, kasketter eller solbriller for at skjule deres identitet. Det skyldes frygten for, hvilke konsekvenser det kan få for deres job, hvis skolerne finder ud af, at de deltager i demonstrationen. Mange har nemlig brugt en feriedag til demonstrationen, hvilket har skabt en del logistiske problemer for skolerne. Regeringen har også truet med sanktioner mod og muligvis afskedigelse af lærere, der tager fri for at demonstrere. 

Læreren “Lee”, som ikke tør stå frem med sit rigtige navn, er rejst hele vejen fra byen Gwangju i det sydlige Sydkorea til Seoul i den nordlige del af landet for at deltage i demonstrationen. 

Hun tager til Seoul for at demonstrere hver weekend, og det har hun gjort siden juni. 

“Vi har ingen rettigheder lige nu. Hvis lærere bliver anmeldt, og det viser sig, at de er uskyldige, er der ingen konsekvenser for de forældre, der anmeldte dem. Det kan jo ikke være rigtigt”, siger hun. 

“Jeg vil fortsætte med at komme her hver uge, indtil vi får en lov, der beskytter os”. 

Powered by Labrador CMS