Grønlandske 4.-6. klasser har for første gang fået tilbudt undervisningsmateriale fra Folkekirkens skoletjenester.
Grønlandske 4.-6. klasser har for første gang fået tilbudt undervisningsmateriale fra Folkekirkens skoletjenester.

Folkekirkens skoletjeneste laver undervisningsprojekt i Grønland

Med afsæt i 300-året for Hans Egedes ankomst til Grønland har Folkekirkens skoletjenester udviklet et undervisningsprojekt til brug i både danske og grønlandske skoler. Projektet handler om religions- og kulturmøder i Grønland og Danmark.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Både danske og grønlandske skoleelever fra 4. til 6. klasse beskæftiger sig for tiden med religions- og kulturmøder i både Grønland og Danmark.

Det sker via et nyt undervisningsprojekt fra Folkekirkens skoletjenester, der i udarbejdelsen af undervisningsmaterialet har taget afsæt i 300-året for Hans Egedes ankomst til Grønland. For hvordan spændte mødet mellem kristendommen og den skandinaviske kultur og de lokale inuits religion og kultur egentlig af?

Det er dette religions- og kulturmøde og ikke mindst dets historiske konsekvenser, eleverne blandt andet arbejder med i projektet. Til det brug modtager alle de deltagende klasser bl.a. en nyproduceret tegneserie.

Ifølge Religionslærerforeningens formand, John Rydahl - der også virker som konsulent for Folkekirkens skoletjenester - omfatter materialet samtidig en parallel til Danmark. For hvad skete der her, da kristendommen kom til landet, og hvordan satte kristendommen sine spor?

Oversat til grønlandsk

Efter en kort præsentation af de to lande og de historiske forudsætninger for kristendommens indtog begge steder, arbejder eleverne bl.a. med fortællingerne om Ragnarok, Jesu fødsel, død og opstandelse - samt om Havets moder.

I projektet sætter klasserne også fokus på et meget konkret og nutidigt eksempel på et kultur- og religionsmøde ved at beskæftige sig med julen, som er en vigtig højtid i både dansk og grønlandsk kultur.
Omdrejningspunktet er Jesu fødsel, men er der også spor af før-kristne traditioner i julefejringerne? Det skal eleverne bl.a. undersøge ved at lave nogle små voxpops, hvor danske og grønlandske børn fortæller om, hvordan de fejrer julen.

I Danmark har adskillige hundrede 4.-6. klasser tilmeldt sig projektet, mens tallet er noget mere beskedent med syv-otte klasser i Grønland.

"Det er jo heller ikke så overraskende. Men nu har de fået materialet stillet til rådighed i den grønlandske uddannelsesstyrelse, der svarer til vores Undervisningsministerium, og så kan de eksponere og fremme det, så på den måde håber vi, at det får et længere liv", fortæller John Rydahl - der også oplyser, at det samlede undervisningsmateriale er oversat til grønlandsk.

Han håber, at undervisningsfremstødet i Grønland kan være det første skridt hen imod en egentlig etablering af en folkekirkelig skoletjeneste i Grønland.

Det baserer han bl.a. på den kendsgerning, at den grønlandske biskop, Paneeraq Siegstad Munk, allerede har kendskab til projektet.

"Da vi fra skoletjenesterne ønskede hende tillykke med, at hun var blevet valgt som biskop og orienterede om, at det her projekt var på vej, skrev hun tilbage og gav udtryk for, at det var så fint. Og at det allerede stod på hendes dagsorden, at hun ville prøve at etablere en Folkekirkens skoletjeneste i Grønland", beretter John Rydahl.

De to første folkekirkelige skoletjenester så dagens lys i 1992. I starten var der en vis skepsis, for der måtte jo ikke være tale om en forkyndende institution. Men antallet af lokale skoletjenester udviklede sig stille og roligt, og i dag er der 41 lokale skoletjenester landet over.

Powered by Labrador CMS