Debat

Tænk!

Demokrati kræver tænkende mennesker.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Tænk!

Forleden skulle jeg have en vikartime i 9. klasse for en naturfagskollega. Han havde lavet en vikarplan 😊, og jeg kunne se, at elevere skulle afslutte et forløb om klimaforandringer.

Inden jeg viste dem vikarplanen, spurgte jeg klassen: ”Hvorfor har vi klimaforandringer?” De svarede med stor sikkerhed, at det var pga. CO2 i atmosfæren.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

”Ja”, sagde jeg, ”men hvorfor?"

”Jo, Frank, det er, fordi det holder varmen inde."

”Hvorfor”, spurgte jeg.

”Fordi CO2 ligger som en dyne omkring jorden, og varmen kan ikke slippe ud,” sagde de.

”Fint,” sagde jeg, ”men hvis den kan komme ind, hvordan kan den så ikke komme ud?”

Nu var der lidt usikkerhed at spore blandt eleverne, men de var ikke klar til opgive, så de kastede om sig med forskellige forslag.

”CO2 holder varmen inde …”

”Isen reflekterer solens energi, men hvis den smelter, kan den ikke …”

”Metan … eller lattergas er problemet ...”

”Det er drivhuseffekten …”

Disse er alle sammen svar, som eleverne har fået serveret i deres portal, men de forstod ikke, hvorfor fænomenet klimaforandringer opstår. De kunne ikke forklare, hvordan det kan være, at solens energi kan komme igennem dynen af CO2, men ikke kan slippe ud igen.

Jeg gav dem 30 minutter til at diskutere det sammen og google svaret. Og i de 30 minutter blev mange ved med at kaste om sig med clichésvar, som de havde læst, men ikke forstået. I 30 minutter var klassen villig til at give mig svar, som de egentlig godt vidste, ikke var gode nok. De havde lært, at det var nok at sige ”CO2, drivhus, osv., men var ikke stoppet op for at reflektere og forstå det, de selv sagde.

Til sidst var der en, der sagde: ”Nå, det har noget med bølgelængde at gøre …. Lysenergi fra solen bliver konverteret til varmeenergi, når den rammer jorden, og lysenergi kommer igennem CO2-dynen, mens varmeenergien ikke så nemt kan slippe ud i rummet igen.”  

Så valgte jeg at provokere lidt. Jeg spurgte klassen, hvad de synes om Donald Trump. Alle var enige om, at han er forfærdelig. ”Nå,” sagde jeg, ”men det er folk som jer, der valgte ham. Folk, der ikke tænker! Folk, der ikke reflekterer over, hvad de læser og hører.

Nogle læsere vil måske synes, at jeg er for streng. Men jeg mener, at vi skal lære eleverne at spørge ”hvorfor?” De skal reflektere over de svar, de får. De skal spørge – ikke bare indtil de får det rigtige svar, men indtil de får et svar, som de forstår.

Min pointe er, at vi skal skabe rum til, at vores elever kan og skal tænke. Alt for tit i skoleverdenen serverer vi svarene for vores elever. Eleverne tænker for lidt; vi skal stille åbne spørgsmål, som kræver refleksion.

Vi sproglærere har i årevis talt om kommunikativ sprogundervisning. Men vi stiller oftest spørgsmål, som vi allerede kender svarene på. Det er ikke kommunikation – det er afhøring. Eleverne læser tekster og bliver afhørt i dem, eller de ser film og skal afhøres i dem. Jeg synes, at vi skal lade politiet om afhøring og lærerne om at skabe dannelse og udvikle tænkende mennesker, som ikke vil nøjes med et hurtigt svar, som de ikke forstår.

Demokrati kræver tænkende mennesker. Og demokratiet er under angreb. 74 millioner amerikanere stemte på en mand, der løj. I Polen stemmer folk på et parti, der lover større sociale ydelser, men smadrer retssystemet og indskrænker pressefriheden. Og i Ungarn ser vi, at Orban er i gang med at undergrave demokratiet – med folkets opbakning.

Vi skal uddanne mennesker, der vil reflektere, tænke og spørge, indtil de forstår. Vores opgave er så meget mere end engelsk, tysk og fysik: Vi skal skabe demokratiske borgere.

Powered by Labrador CMS