Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Da James Carville rådgav Bill Clinton op til det amerikanske præsidentvalg i 1992, formulerede han sloganet ”it’s the economy, stupid”. USA led af økonomisk recession, og mange amerikanere oplevede, at præsident George H.W. Bush var langt fra hverdagens knaphed. Clintons valgkampagne klemte økonomiske vinkler ind i enhver debat, og i kampagnelokalet hang et skilt med ordene ”the economy stupid”.

I den polariserede debat om skærme i skolen får jeg lyst til at skrive på et stort skilt: Gå efter økonomien!

Når det handler om skærmenes indtog i børnehøjde, er kerneproblemet den omsiggribende digitale opmærksomhedsøkonomi.

Med det mener jeg, at sociale medier og mange spil-apps bygger på en økonomi, hvor apps kæmper om at fange og fastholde vores opmærksomhed i så lang tid som muligt, så vi kan nå at eksponeres for flere reklamer og blive påvirket af dem. Det rammer os alle, men særligt børn og unge, der både er mere sårbare og flittige brugere af de apps.

Dybdelæsning er i frit fald

Opmærksomhed har altid været en begrænset ressource, men opmærksomhed er i dag det centrale aktiv på det digitale marked. Det betyder, at børn vokser op i en overflod af informationskilder, der kan fortære deres opmærksomhed. Det har konsekvenser for en lang række områder af børn og unges liv – fra mindre og dårligere søvn, svækkede koncentrationsevner til ringere læsefærdigheder.

Flere faktorer spiller uvægerligt ind på udviklingen, f.eks. at dybdelæsning er i frit fald. 

Når opmærksomhed er et nulsumsspil, har det imidlertid også en betydning, at den gennemsnitlige 15-årige elev bruger over tre timer om dagen på sociale medier. Det er næppe public service-medier eller brug af digitale værktøjer, der svækker læsning eller fordybelse. Skærme lyst op af Ultra Nyt, Excel eller MatematikFessor er næppe de store tidstyve.

Tid er en faktor

Tid er en faktor: Elever med højt forbrug af sociale medier er dem, som har sværest ved at koncentrere sig og læser mindst. Jo mere tid, en elev bruger på sociale medier, desto flere negative konsekvenser har det gennemsnitligt for elevens psykiske velbefindende såvel som faglige niveau. Tid er omvendt også en faktor for opmærksomhedsøkonomiens apps: Jo mere tid, brugerne tilbringer på de apps, desto bedre er det for forretningen.

Dette økonomiske incitament ser kun ud til at vokse og blive mere raffineret i det nye kapitel, vi åbner for med chatbots og generative AI-programmer. Tænk blot på, hvordan Snapchat har introduceret chatbotten My AI, som forsøger at fastholde børn i ”samtalen”.

Tre råd til skolerne

I min nye bog, ’Opmærksomhedstyveriet’, viser jeg, at vi gradvis har tilladt et techeksperiment med børn og unge som forsøgskaniner gennem de seneste 15 år. Jeg søger samtidig svar på, hvad vi gør nu for at mindske skadevirkninger og konkluderer, at vi må mobilisere på tre fronter samtidig: individuelt, institutionelt og ideologisk/politisk.

Her vil jeg kippe med flaget for den institutionelle mobilisering og pege på, at skolen spiller en nøglerolle. Et punkt handler om at tage ansvar for digitale forstyrrelser i klasseværelset og i frikvartererne. Ingen elever får noget ud af at træne selvkontrol ved at have mobiltelefonen i lommen, og digitale forstyrrelser går ud over faglighed og fællesskaber.

Et andet punkt handler om, at det vil gavne, hvis skolen formulerer tydelige retningslinjer for digital adfærd til elever og forældre. Det handler om at udvikle nye normer. Desuden bør alle skoler prioritere digital mobning lige så højt som mobning i fysiske rum og formulere handleplaner for håndtering af digitale krænkelser.

For det tredje har skolen en afgørende rolle i at uddanne eleverne til en digital tid. Det kræver stærke indsatser om digital dannelse, og det kan kun gå for langsomt med at indføre teknologiforståelse som et obligatorisk fag. En styrket indsats, der udvikler elevernes digitale kompetencer og styrker deres kritiske brug af opmærksomhedsøkonomiske tjenester.

Mit budskab til børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye og skærmdebatten er: Det er ikke skærmene. It’s the economy, stupid!

’Opmærksomhedstyveriet’ udkommer 23. januar 2024 på Informations Forlag.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk