Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Fagformålene for teknologiforståelse lægger ikke just op til leg og fantasi. Selv i indskolingen skal eleverne ”handle hensigtsmæssigt i sit møde med digitale artefakter” og ”deltage i iterative designprocesser af komplekse problemstillinger”. 

Men styrker vi egentlig elevernes forudsætninger for at forstå, skabe og agere meningsfuldt i et samfund, hvor digitale teknologier og digitale artefakter i stigende omfang er katalysatorer for forandringer, som det står beskrevet i fagets formål?

Jeg vil gerne udfordre den akademiske tilgang til teknologi(-forståelse) som ovenstående er udtryk for og i stedet give et bud på en legende og kreativ tilgang til teknologi og forståelse heraf. Og så give et bud på, hvordan man kommer lidt væk fra skærmene i samme åndedrag.

Legende tilgange til teknologiforståelse

“There’s an old saying that a teacher should be a 'guide on the side', not a 'sage on the stage'".

Det skriver Mitchel Resnick i bogen 'Lifelong Kindergarten: Cultivating Creativity through Projects, Passion, Peers, and Play'.

Han er professor på MIT Media Lab og har været med til at udvikle programmeringssitet Scratch, der er henvendt og designet til brug i bl.a. skolesammenhæng. Og hans syn på læring med og om teknologi adskiller sig på det kraftigste fra de mål, der lige nu er opstillet for faget. Han er i stedet optaget af den legende tilgang til læring og læreren som facilitator for eksperimenterende, undersøgende og kollaborative læringsscenarier.

Så hvordan kan man kombinere målene for teknologiforståelse med Resnicks tanker?

Et konkret eksempel

I det følgende vil jeg komme med et eksempel på, hvordan man kan arbejde med et kendt digitalt artefakt.

I 3. eller 4. klasse gennemfører elever på Heibergkolen på Østerbro et forløb om lyskryds. De skal observere et lyskryds og med egne ord beskrive, hvorledes det skifter. Her lærer eleverne i praksis bl.a. de digitale begreber sekvens og loop, ligesom de forholder sig til, at der er noget, der styrer, at en lampe kan tænde og slukke på kommando.

Eleverne skal derefter bygge et lyssignal med brug af Micro:bits og dioder. Til forskel fra innovative forløb, hvor eleverne bruger tid og kræfter på at idégenerere (ofte uden kendskab til den teknologi, de skal anvende) har eleverne i dette forløb et helt klart mål for deres arbejde: Nemlig en fungerende model af det lyssignal, de selv har observeret. Undervejs bliver de hjulpet med guides til f.eks. at lave kredsløb med dioder, og hvordan man koder en Micro:bit til at tænde og slukke for en PIN, hvortil der er tilsluttet en diode. Men meget af arbejdet handler om at forstå de digitale processer, de faktisk kan observere på lyssignalet, og på at få tilsluttet dioder korrekt til Micro:Bit for derefter at bygge det hele ind i en model af et byrum, med biler, lyskryds, fodgængerfelter osv.

Leg, læring og fantasi - uden innovation

Når vi skærer det innovative væk og sætter fokus på det legende og kreative, er det min erfaring at eleverne oplever flow og en stor grad af selvhjulpenhed. De er samtidig i stand til hele tiden at sammenholde deres egen model med det virkelige forbillede og derfor skal jeg som lærer ikke bruge energi på at bedømme om deres løsning er rigtig eller forkert, men blot være hjælper og støtte dem i byggefasen.

Når modellerne er bygget, er der skabt et godt fundament for en samtale omkring teknologien. Eleverne stiller selv spørgsmål som: 

”Hvordan ved et lyssignal, hvornår det andet skifter?”, "hvem har bestemt, hvor længe der skal være grønt for fodgængere?” og ”hvordan kan lyssignalet vide, hvornår der kommer en bil?”

Som lærer kan man stille spørgsmål med fokus på den digitale myndiggørelse, f.eks: ”Hvilke trafikanter er tilgodeset i et bestemt lyskryds?”, ”hvad er en grøn bølge, og hvem tilgodeser den?” og ”kan I give eksempler på farlige lyskryds?”

Ofte vil eleverne gerne bruge deres nye viden i andre sammenhænge. Og i de tilfælde, hvor tiden har tilladt det, har eleverne benyttet deres kompetencer til at lave modeller af gadebelysning, koncerter med lysshows, julepynt og mange andre kreative, innovative løsninger.

Teknologi og forståelse er to meget forskellige begreber. Elever i indskolingen har masser af legende energi og lyst til læring og eksperimenteren med teknologi - særligt når udfordringerne er i øjenhøjde og til at tage og føle på.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk