Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Teknologiforståelse

Ny aftale om penge til teknologiforståelse i skolen gør ikke faget obligatorisk for alle

160 millioner er afsat til teknologiforståelse i folkeskolen i regeringens digitaliseringsplan. Hvordan pengene præcis skal bruges, afhænger af de igangværende forhandlinger af regeringens folkeskoleudspil.

Smart Schoolboy Uses Laptop to Program Software for Robotics Engineering Class. Elementary School Science Classroom with Gifted Brilliant Children Working with Technology

Foto: gorodenkoff
Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
1 kommentar
8. februar 2024, kl. 14:31
1 kommentar

I dag faldt det officielt på plads – de 160 millioner kroner til at sætte teknologiforståelse på skemaet i folkeskolen bliver afsat med opbakning fra samtlige Folketingets partier.

Hvordan teknologiforståelsens plads bliver på fremtidens skema, er en del af de igangværende forhandlinger om regeringens folkeskoleudspil.

Men det lykkedes ikke de Radikale at få de øvrige partier med på et krav om teknologiforståelse som obligatorisk fag i folkeskolen.

”Der er flere elementer, hvor vi gerne havde set et højere ambitionsniveau – eksempelvis mere konkret handling på cybersikkerhed og et obligatorisk fag i teknologiforståelse for ikke at øge uligheden – men alt i alt er det en fin aftale, der sætter en god retning for de kommende år,” siger partiets digitaliseringsordfører Stinus Lindgreen om dagens aftale.

    • Aftale om en ambitiøs og ansvarlig strategi for Danmarks digitale udvikling

Den Nationale Alliance for Digital Teknologiforståelse med bl.a. Lærerforeningen, Skolelederforeningen, DI og Dansk Erhverv, har tidligere peget på, at regeringens udspil om teknologiforståelse som ny faglighed i folkeskolen, dels som et element i udvalgte, eksisterende fag, dels som valgfag i 7./8.-9. klasse, ikke er tilstrækkeligt.

Alliancen har i stedet foreslået, at de 160 millioner kroner kunne bruges til et forsøgs- og udviklingsprogram med teknologiforståelse som et obligatorisk fag og indlejret i udvalgte fag for alle elever på 98 folkeskoler, dvs. en skole i hver kommune.

Læs også

DLF vil have nyt forsøg med teknologiforståelse som fag

DLF vil have nyt forsøg med teknologiforståelse som fag

Foruden 160 mio. kr. i 2024-2026 til teknologiforståelse i folkeskolens undervisning afsættes også 10 mio. kr. fordelt på i år og næste år til at videreudvikle den nye faglighed i læreruddannelsen i form af bl.a. kompetenceudvikling af undervisere på læreruddannelsen.

Folkeskoleforligskredsen forhandler lige nu regeringens folkeskoleudspil. Heri er er der lagt op til, at teknologiforståelse indgår som et element i udvalgte, eksisterende fag i 1. til 9. klasse, så elever understøttes i at forstå og kritisk vurdere den teknologi, de møder i hverdagen.

Dertil kommer et nyt, mere skabende fag med bl.a. kodning, der kan udbydes som valgfag.

740 millioner kroner udmøntet i dagens aftale

Dagens aftale om en digitaliseringsstrategi udmønter i alt 740 millioner kroner til investeringer i digitalisering på tværs af den offentlige og private sektor.

Strategien består af 29 initiativer – foruden skole- og uddannelsesinitiativer handler det bl.a. om digital grøn omstilling og en strategisk indsats og vision for udviklingen og udbredelsen af kunstig intelligens.

"Med Danmarks nye digitaliseringsstrategi investerer vi i en fremtid, hvor det digitale er en naturlig del af vores samfund. Det stiller krav til vores viden om det digitales betydning for vores hverdag, og hvordan vi bedst udnytter teknologierne til vores fordel. Jeg er derfor glad for, at vi nu løfter danskernes digitale kompetencer og børns og unges digitale dannelse”, siger digitaliseringsminister Marie Bjerre (V).

1 kommentar
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Ny aftale om penge til teknologiforståelse i skolen gør ikke faget obligatorisk for alle

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS