Danske elever har fået markant dårligere it-kompetencer, men ligger stadig i top internationalt

Når der bliver brugt it i undervisningen, gør det ikke alene eleverne mere interesserede i at lære. Det gør dem også bedre til problemløsning og forbedrer helt generelt deres faglige resultater.

Det mener syv ud af ti danske lærere i en ny international undersøgelse, der netop er offentliggjort. Og stort set samme andel af lærerne mener, at it i undervisningen er med til at distrahere eleverne fra at lære.

Icils hedder undersøgelsen, og den har fokus på 8. klasseelevers computer- og informationskompetence.

Og i lighed med tidligere undersøgelser ligger de danske elevers it-komptencer internationalt i top.

Men på tværs af lande - også i Danmark - er elevernes kompetenceniveau generelt faldet siden sidste undersøgelse i 2018.

Danmark har deltaget i Icils i 2013, i 2018 og nu senest i 2023, og over den periode er særligt andelen af lærere, der anser it som en distraktion for eleverne, eksploderet.

I 2013 var det 14 procent af lærerne, der mente, at it distraherede eleverne i undervisningen, i 2018 var tallet vokset til 55 procent, og i den nye undersøgelse er det hele 72 procent af lærerne, der nu erklærer sig enig i udsagnet.

Debatten om skærmbrugen i den danske folkeskole har for alvor taget fart, siden Mattias Tesfaye (S) tiltrådte som børne- og undervisningsminister i 2022 og som en af sine første gerninger på posten gik til kamp mod skærmene i skolen.

Der er grund til at tage alvorligt, at lærere og elever melder om både positive og negative effekter af at bruge teknologi i undervisningen, mener professor Jeppe Bundsgaard, der sammen med forskerkollegaer fra Aarhus Universitet står bag den danske del af undersøgelsen.

"Der er alvorlige problemer, vi skal forholde os til. Men der er også nuancer, der gør, at man ikke bare kan lave stærkmandsløsninger og forbyde til højre og venstre. Man skal passe på ikke at rykke ved det, der fungerer", siger han.

Bruger timer på skærmen i skoletiden

Antallet af deltagende lande er steget markant, siden sidst Icils blev gennemført. I 2018 deltog 12 lande, mens den nye undersøgelse omfatter 34 lande. Og af dem ligger Danmark med helt fremme, når det kommer til skærmtid.

Ni ud af ti elever vurderer, de bruger it mindst en time om dagen i skoletiden i undervisningsøjemed. For tre ud af fire lyder tallet på mindst to timer.

Og at lærerne kan have en pointe, når de i stigende grad anser it som en distraktion for eleverne, bekræftes i undersøgelsen. Det er nemlig langt fra kun for at blive klogere, at eleverne bruger teknologi i skoletiden.

24 procent af eleverne svarer i undersøgelsen, at de bruger it i skoletiden til andet end skolearbejde mindst en time om dagen. Og hver tiende svarer, at de gør det mindst tre timer om dagen.

De tal er langt højere end i lande vi normalt sammenligner os med, pointerer Jeppe Bundsgaard.

”Særligt tallet for, hvor meget eleverne bruger teknologi til andet end undervisning, er ret vildt. Det må jo alt andet lige betyde, at det også foregår i en stor del af timerne”, siger han.

Dertil kommer, at knap halvdelen af eleverne angiver, at de bruger it til andet end skolearbejde i mindst tre timer om dagen uden for skoletid.

Chatter under lektielæsningen

Som noget nyt er der i Icils 2023 også spurgt til, om eleverne bruger it til underholdning, mens de laver lektier. Her indtager de danske elever en andenplads kun overgået af USA.

Tre ud af fire svarer, at de lytter til musik, mens de laver skolearbejde uden for skoletid. 71 procent, at de ofte eller meget ofte chatter.

Og cirka to ud af tre svarer, at de ofte eller meget ofte ser videoer eller tv, bruger sociale medier eller surfer på nettet sideløbende med lektielæsningen.

”At man lytter til musik, mens man laver lektier, er der måske ikke så meget nyt i. Men at eleverne i så vid udstrækning også ser videoer og er på sociale medier, synes jeg, er et problem. Og det er et problem, der hænger sammen med, at ingen uden for skolen sætter grænser for deres it-brug”, siger Jeppe Bundsgaard.

Når det kommer til de positive effekter af at bruge it i undervisningen, er 95 procent af lærerne enige i, at det giver eleverne bedre informationskilder. 85 procent mener, det giver bedre muligheder for undervisningsdifferentiering.

En nogenlunde lige stor andel af lærerne – cirka syv ud af ti – er enige i, at det giver eleverne større motivation for at lære, giver dem bedre færdigheder til problemløsning, forbedrer deres faglige præstationer og gør dem i stand til at samarbejde mere effektivt med andre elever.

Blandt eleverne svarer knap otte ud af ti, at brugen af it gør undervisningen sjovere, og samme andel vurderer, at de lærer bedre med it end uden.

"Både lærere og elever er – synes jeg – overraskende positive over for at bruge it i skolen med tanke på, hvor meget kritisk modpres der har været de seneste år", siger Jeppe Bundsgaard.

Særligt har der de seneste år været meget fokus på såkaldt portalundervisning, hvor meget af undervisningen i løbet af en skoledag foregår i forskellige fagportaler fra samme udbyder.

"Det er lykkes at gøre fagportalerne til en fuldstændig integreret del af undervisningen. Jeg ville have forventet, at både lærere og elever i langt højere grad ville have en oplevelse af, at det eneste, der ændrer sig fra time til time, er at man logger på en ny fagportal. Den opfattelse nuanceres noget af undersøgelsen", siger Jeppe Bundsgaard.

Betydeligt fald i kompetencerne

Desuden viser undersøgelsen, at Danmark ligesom i de foregående udgaver ligger helt i toppen af ranglisten, når det kommer til de kompetencer, der testes i Icils.

Den ene kaldes computer- og informationskompetencen og dækker over evnen til at anvende computere til at undersøge, skabe og kommunikere. Her er det kun de sydkoreanske og de tjekkiske elever, der overgår de danske.

Den anden kaldes datalogisk tænkning og dækker over evnen til at gennemskue, hvilke problemer der egner sig til at blive løst med teknologi og til at udvikle datalogiske løsninger, herunder programmere med et visuelt kodningssystem.

Her indtager Danmark en fjerdeplads bag Taiwan, Sydkorea og Tjekkiet.

Men det hører med til historien, at de danske elever i 2023 har markant lavere kompetencer end deres jævnaldrende havde i 2018, påpeger Jeppe Bundsgaard.

"Det er næsten indiskutabelt, at corona har haft en betydning. De elever, vi har testet, gik i 5.-6. klasse under nedlukningerne", siger han.

Desuden arbejder forskerne med en hypotese om, at unge i dag "bruger teknologier mere, men bruger dem til mindre", fortæller Jeppe Bundsgaard.

"Omfanget af brugen er steget, men diversiteten er faldet. Både i og uden for skolen bruges it i mindre grad til at skabe og undersøge med og mere til at bevæge sig rundt i lukkede universer på fagportaler, i apps og på sociale medier", siger han og tilføjer:

"Det har aldrig været vigtigere at kunne forholde sig kritisk til teknologi og særligt til de informationer, man kan tilgå via it. Derfor er det virkelig alvorligt, at det går den vej med kompetencerne".

Efterlader de svageste på perronen

Men er det ikke en god nyhed, at vi trods alt stadig ligger så højt på listen?

"Hvis man ser på, hvor meget der er investeret i at digitalisere skolen, så må man konstatere, at det overhovedet ikke er godt nok", siger Jeppe Bundsgaard og peger på, at mens de danske elever i tidligere undersøgelser har udmærket sig ved at have den laveste spredning i elevernes kompetencer, så er den til at få øje på i den nyeste udgave.

"Næsten halvdelen af de elever i den laveste socioøkonomiske fjerdedel ligger på niveau 1 eller derunder. Det er de i forvejen svageste i vores samfund, der bliver de lette ofre, når svindlere skal finde deres ofre på internettet. Det er næsten ikke til at holde ud at tænke på".

Jeppe Bundsgaard håber, at Icils-rapporten kan bidrage med nuancer til en debat om it i undervisningen, som han ofte mener bliver for sort/hvid, understreger han.

"Både lærere og elever er ret positive over for it i undervisningen, men påpeger også, at det ikke er lutter lagkage. Der er en gennemgående interessant dobbelthed i rapportens resultater, der bidrager med vigtige nuanceringer, som er vigtige at have for øje, når vi som samfund skal diskutere, om vi har den undervisnings med og om teknologi, vi gerne vil have", siger han og tilføjer:

"Og så håber jeg, at resultaterne kan sætte gang i debatten om generel teknologiforståelse, der endelig er taget beslutning om at få på skoleskemaet i 2027 som valgfag og integreret i eksisterende fag. Hvordan vi får den integreret i fagene er meget afgørende. Det bør dem, der skal lave de nye fagplaner, virkelig tage notits af".