”Få det nu gjort”.

Sådan lød det tirsdag med tryk på fra Folketingets talerstol fra SF’s undervisningsordfører Jacob Mark.

Talen faldt under partiernes førstebehandling af den politiske aftale om at forlænge skolernes ekstraordinære mulighed for at kunne gøre skoledagen kortere ved at konvertere op til al understøttende undervisning.

Jacob Mark lagde i går en video af sin tale på sin Facebook- og Instagramprofil. På under 24 timer er videoen blevet delt over 600 gange på Facebook, og på Instagram er videoklippet allerede blevet et SF-profilens mest likede opslag.

Under sit opslag skriver han selv, at han var ”lidt vred” i folketingssalen. I videoen kan man da også se en Jacob Mark, der lægger lidt ekstra tryk på ordene om, at frisættelsen af folkeskolen går for langsomt.

Efterfølgende kaldte Enhedslistens politiske ordfører Mai Villadsen talen for ”et flammende indlæg for folkeskolen”.

”Det var 10 års frustration, der kom ud lige dér”

Overfor Folkeskolen forklarer Jacob Mark, at der ikke var tale om en nedskrevet tale. Ordene kom til ham, da han stod på talerstolen.

”Det var 10 års frustration, der kom ud lige dér. Frustrationen har simret i mig. Det var det, der kom ud på talerstolen”, fortæller han.

I sin tale kritiserer han regeringen for at nøle, når det kommer til at lave en politisk aftale, der sætter folkeskolen mere fri.

For selvom alle partierne meget længe har talt for, at der skal gives mere frihed til skolen, og en frisættelse også indgår som en del af regeringsgrundlaget for den nye regering, går frisættelsen alt for langsomt, gjorde Jacob Mark det meget klart fra talerstolen.

”Jeg ved da godt, hvor det står på listen det her med, at skolerne skal sættes fri. Det står bagerst. Igen”, sagde han fra talerstolen.

Er du bange for, at det var tomme ord, når partierne talte så meget om frihed i valgkampen?

”Jeg tror dels, at der er sket det, der altid kan ske, at der er nogle ting, der er blevet vigtigere for regeringen. Og så er der også en enighed om, at nu skal det hele være mere praktisk, og at det nu er folkeskolens opgave at sørge for, at vi har faglærte nok i fremtiden”, siger Jacob Mark til Folkeskolen.

”Det bliver nogle populistiske hovsa-løsninger, som gør, at frihedsdagordenen igen ryger bag i køen”, siger han videre.

Tesfaye: Vi står her ikke igen om et år

Det er tredje skoleår i træk, at Folketinget vælger at give skolerne det, de officielt kalder for ”udvidede frihedsgrader”. Hvert år er friheden alene givet for et enkelt skoleår ad gangen.

I folketingssalen spurgte Jacob Mark undervisningsministeren, hvornår der skal laves permanent aftale, der giver skolerne mere frihed.

Til det svarede Mattias Tesfaye, at han ”absolut” ikke har nogen tanker om, ”at vi står her igen om et år for at forlænge med yderligere et år”.

”Det vil jeg ikke synes var særlig fedt”, lød det fra ministeren.

Minister om frihedsforsøget: Uret tikker

Jacob Mark spurgte også Mattias Tesfaye til, hvornår regeringen har planer om at melde ud, hvad der skal ske med det nuværende frihedsforsøg, der giver skolerne i Esbjerg og Holbæk ekstraordinært meget frihed. Til sommer går forsøget nemlig ind i sit sidste skoleår.

Svaret fra ministeren var, at der ikke er sat en dato, men at ”uret tikker, så vi har ikke uendelig tid til det”. For skolerne begynder allerede på planlægningen af året efter forsøget i løbet af det kommende efterår, lød det fra ministeren.

Jacob, kan en tale foran et publikum, der består af få politikere, ændre noget?

”Jeg ved, at det presser dem. Det kunne jeg høre på Tesfayes svar til mig i salen. Og det presser også ordførerne, når jeg lægger talen på Facebook. Men jeg ville egentlig bare ønske, at det bare var noget, vi kunne finde ud af i fred og fordragelighed”.

Kunne du have holdt sådan en her tale, hvis I havde fået lov til at blive i forligskredsen?

”Den kunne ikke have været lige så hård, men jeg ville ønske, at vi stadig sad i forligskredsen og var i gang med at sætte skolerne fri. Det var mit håb og plan inden folketingsvalget. Men der var nogle få partier, der ikke ønskede, at vi skulle være med i forliget længere, selvom de siger, at de går ind for mere frihed”.

”Så jeg fik lyst til at trykke dem på maven og sige ’Så få det dog gjort. Hvis ikke I vil have os med i forligskredsen, så må I jo selv gøre det’, siger han.