”Hvordan går det?”

Det spørgsmål har Mette Arnth Vadsager ikke tal på, hvor mange gange hun er blevet stillet de seneste 2½ år. Hun er leder af Kildebjergskolen i stationsbyen Mørkøv, der huser omkring 1.800 indbyggere og er en del af Holbæk Kommune.

Svaret er, at det går virkelig godt.

Eleverne er gladere, og det samme gælder personalet. Begejstringen er faktisk så stor, at Mette Arnth Vadsager mener, at den har manifesteret sig i en tydelig nedgang i både elevernes og personalets fravær. 1,4 procent for elever og mere end 3 procent for lærerne. 

”Alle er simpelthen gladere for at komme i skole og for at komme på arbejde. Det har så den positive sidegevinst, at vi bruger færre penge på vikarer. Penge, vi så kan bruge mere direkte til at skabe en bedre skoledag”, fortæller hun begejstret, da Folkeskolen har fået lov til at komme på besøg.

Men hendes svar på spørgsmålet, hun er blevet mødt af så mange gange, er også, at der ikke er én særlig regelfritagelse eller ét af skolens mange tiltag, der gør forskellen.

”Forskellen er, at vi nu har muligheden for at lave skole, der passer til vores børn her i Mørkøv, der er det helt afgørende. Nogle ting kunne vi godt have gjort uden friheden, men motivationen og kreativiteten lever bedst i rammer, der ikke strammer”, siger Mette Arnth Vadsager og fortsætter:

”Det gør bare noget, når vi laver skole på en måde, vi selv mener, giver mening for os og vores elever. Og når du først får hul på det, så blomstrer det”, siger hun med henvisning til, at alle på skolen til en start skulle lære at tænke mere utraditionelt og bryde med vanetænkningen.

Mette Arnth Vadsager blev ansat på Kildebjergskolen, netop da frihedsforsøget skulle starte, og hun søgte specifikt jobbet for at få mulighed for at være på en skole med frihed til at tænke ud ad boksen.

”Jeg var egentlig glad for mit job på en skole i Roskilde, men jeg savnede at kunne lave skole med nogle bedre muligheder for udvikling og mindre centralt styret”, siger hun og tilføjer, at hun endda var begyndt at overveje at forlade skoleverdenen og prøve noget helt andet.

Nu er arbejdsglæden større end nogensinde før. For nu står hun i spidsen for en personale- og elevgruppe, der sprudler af lysten til at tage initiativ, og forældre og et lokalmiljø der bakker op om skolens tiltag og ideer.

”Min opgave er at vande de mange ideer, der kommer fra personalet, elever, forældre og lokalsamfund. Og der er virkelig mange”, siger hun.

Elever har deres egne penge

Vigtigst er dog, at eleverne har fået en langt større medbestemmelse, peger Mette Arnth Vadsager på. Den mærker elever blandt andet ved at have fået at have fået et budget, de helt selv kan råde over.

Alle klasser har en venskabsklasse, man arbejder sammen med mindst fire gange om året for at styrke fællesskabet på tværs af skolen. Sammen råder de to klasser over et beløb om året på 6.000 kroner, de selv bestemmer over.

Udover kortere skoledage har skolen på ønske fra eleverne også indført, at de kan møde en lektion senere to gange om ugen.

”Til gengæld fortalte 8.- og 9.-klasserne, at de gerne ville have lidt mere matematik og engelsk, så det har det fået”, fortæller Mette Arnth Vadsager. 

Lærerne og pædagoger har også oprettet en ungdomsklub på skolens matrikel på ønske fra eleverne. Det er et blevet en kæmpe succes.

”Det var eleverne, der sagde, at der manglede et tilbud om aftenen. Og man må sige, at de havde ret. Der kommer elever fra skolen, fra andre af kommunens skoler og endda også elever fra andre kommuner”, fortæller Mette Arnth Vadsager og tilføjer, at der før i tiden ofte blev begået hærværk på skolens område efter skoletid. 

"Det oplever vi næsten ikke mere", siger hun.

Og ligesom eleverne har personalet også fået et beløb, de råder over. Hver afdeling har nu 50.000 kr., som lærere og pædagoger råder over. Og de har bl.a. valgt at bruge penge på et løft af to af skolens fællesarealer til eleverne.

Tog til København for at takke politikerne

Den store medbestemmelse har gjort det ekstra eftertragtet at sidde i elevrådet, så der i dag er kampvalg for at blive klassens repræsentant.

Eleverne i elevrådet er så begejstrede for deres nye skolegang under forsøget, at de i efteråret med et brev inviterede børne- og undervisningsministeren på besøg.

Der kom aldrig svar fra ministeren. Men da skolerne fik besked om, at forsøget ville blive forlænget med et ekstra år, kom de i stedet på ideen om at tage turen til København for at for at takke politikerne på Christiansborg. Hele skolen drog derfor afsted i otte busser og sluttede dagen af i Tivoli.

"Det blev en vanvittig god dag, der viser hvor stærkt fællesskabet er, og hvad frihed virkelig kan”, fortæller Mette Arnth Vadsager.

Lærerformand: Skoler har været tvunget til at spare deres tolærertimer væk

Det er lærernes lokale formand Hans Junker, der har taget initiativ til Folkeskolens besøg på Kildebjergskolen.

I forbindelse med kredsens generalforsamling torsdag i næste uge går han på pension efter seks år i spidsen for lærerne Holbæk.

Inden han sender stafetten videre, ser han et behov for en sidste gang at få sat fokus på det enorme potentiale, han ser i frihedsforsøget.

”Alle skoler kom enormt godt fra land, da vi fik friheden, fordi der var et samlet kommunalt fokus på, at alle skoler skulle være med. På Kildebjergskolen går det stadig forrygende, fordi Mette som leder har formået at få alle til at bidrage til udmøntning af friheden, og fordi skolen har en god økonomi. Men på en række andre skoler har økonomiske udfordringer ført til, at bølgen af begejstring og motivation nu er væk”, siger han.

Ligesom i store dele af resten af Skoledanmark er skolerne i Holbæk alvorligt ramt af økonomiske udfordringer.

Uden hjælp fra hverken byrådet eller forvaltningen eller bindingerne, der for resten af landets skoler sikrer, at det ikke er muligt at spare ved at gøre skoledagen kortere, har omkring halvdelen af skolerne været nødsaget til at spare de tolærertimer væk, de ellers havde fået ved at gøre skoledagen kortere, fortæller Hans Junker.

”Det har betydet, at en række skoler i år slet ikke har nogen tolærertimer tilbage, fordi det har været det eneste sted, de har kunnet finde pengene, når der skulle spares. Det har haft stor negativ betydning, fordi en række af de tiltag, som elever og lærere satte stor pris på de to første år, nu ikke længere kan realiseres. Det dræner naturligt på engagementet”, siger Hans Junker.

Har fået et a- og b-hold af skoler

Den lokale lærerformand oplever, at skolerne har været efterladt alene med at finde løsninger på de store økonomiske udfordringer.

”Jeg vælger at tro, at vores lokale politikere ikke har været over, hvor stor skade det ville få, at man ikke har gjort mere for at hjælpe skolerne. Men nu har de og alle andre kunnet se, at vi nu har et a- og b-hold af skoler, når det handler om at udnytte af friheden, som er bestemt af den enkelte skoles økonomi”.

Konsekvensen er, at mange skoler har fået en hverdag, som den så ud inden friheden, ”fordi det er den mulighed, der er, når tingene er svære”, fortæller den afgående lærerformand.

Derfor er der ifølge Hans Junker nødvendigt, at de lokale politikere og forvaltningen igen får fokus på, at alle skoler er forpligtet til at byde ind i forhold til at udnytte friheden, "og at man så samtidig sikrer dem en økonomi, som gør det muligt”.

”Friheden kan så meget. Det så vi tydeligt de første to år, og det hang især sammen med, at man i Holbæk var klare på, at alle skulle med og ingen skulle efterlades alene. Men dér er vi desværre havnet. Derfor er det afgørende vigtigt, at fokus kommer tilbage på vilkårene for den fælles skoleudvikling”, siger han.

Tager igen til Christiansborg

På Kildebjergskolen har eleverne selv taget initiativ til at råbe noget opmærksomhed op – for netop at fortælle om de gevinster, der er ved frihedsforsøget.

På torsdag går turen igen til Christiansborg. Skolebestyrelsen har bedt om foretræde for Folketingets børne- og undervisningsudvalg for netop at fortælle om erfaringer fra elev-, forældre-, medarbejder- og et ledelsesperspektiv.

For ligesom kredsmanden mener Mette Arnth Vadsager, at der er brug for at få understreget gevinsterne ved den store frihed, inden politikerne bliver enige om en ny aftale for alle skoler.

”Lige nu har vi frihed til at lave skole, der passer til vores børn. Man kunne være bekymret over, at en ny skoleaftale vil have indbygget nogle af de samme problemer, vi så med reformen, fordi man synes, at det er så afgørende, at alle skoler er ens”, siger Mette Arnth Vadsager og uddyber:

”Det mener jeg ikke er tidssvarende - særligt fordi folkeskoler ikke er ens, og derfor de har ikke ens behov eller brug for ens løsninger. Jeg mener ikke, at vi alle nødvendigvis bør have de samme fag. Der er en enormt stor forskel på at drive skole selv inden for den samme kommune. Det er fx ikke det samme, der er passer bedst til en byskole inde i Holbæk, som det gør hos os i Mørkøv”, siger hun.

Leder: Fire år er altså ikke nok

Til torsdagens vil skolebestyrelsen slå et slag for, at forsøget forlænges. 

”Vi er 2½ år inde i forsøget og ser nu for alvor resultaterne af det, vi har sået. Men vi har brug for mere tid til at bevise det store potentiale ved at frisætte landets folkeskoler", siger Mette Arnth Vadsager.

Ifølge hende har frihedsforsøget indtil videre været et stort gode for alle kommunens skoler.

"Der foregår en masse gode ting på alle skoler. Men det er også vigtigt at være opmærksom på, at ting tager tid", siger hun (citat tilføjet). 

For godt nok kan fire år måske lyde af længe, men det er det bestemt ikke, fortæller Mette Arnth Vadsager.

”Vi kan ikke ændre skolen radikalt på fire år, og man skal endda huske på, at vi startede direkte i kølvandet på corona. Står det til mig, skal sådanne projekter have 10 år, før man rigtigt kan lære noget”.

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive) udkommer sidst på året med en slutevaluering af frihedsforsøget.

Opdateret den 13.03 med tal for reduktionen i fraværet for elever og personale og et citat om, at udviklingen tager tid.