Frihedsforsøg

Maja Gundermann Østergaard har været ”lidt skuffet” over, hvad de har fået ud af at være med i frihedsforsøget.

"Jeg har en oplevelse af, at vi ikke har fået helt så meget ud af forsøget, som vi kunne”

Friheden har sparket liv i de pædagogiske snakke, men der har også været en del frustrationer undervejs, lyder det fra formændene for lærerne i de to kommuner, som i fire år har haft ekstraordinært meget frihed. 

Offentliggjort Sidst opdateret

Siden statsminister Mette Frederiksen (S) fra Folketingets talerstol annoncerede mere eller mindre total frihed til folkeskolerne i Esbjerg og Holbæk tilbage i 2020, har rigtigt mange af skoleverdenens øjne været rettet mod de to kommuner.

Til sommer er det så slut med frihedsforsøget, og i dag er den officielle evaluering af forsøget offentliggjort. 

Men hvordan har lærerne oplevet de snart fire skoleår med langt mere frihed til at drive skole, hvis man spørger to lokale lærerformænd i Esbjerg og Holbæk?

”Det er blevet tydeliggjort for os, hvor vigtigt det er, at man har en dygtig ledelse, som kan facilitere god skoleudvikling sammen med medarbejderne. For det har vi set meget forskellige udtryk af, hvor vi godt har kunnet se, at de processer ikke har været lige gode alle steder”, siger Maja Gundermann Østergaard, der er formand i Esbjerg Lærerforening.

Hvis skoleledelsens tilgang for eksempel har været at lave et spørgeskema og indsamlet lærernes ønsker for derefter at gå ind i et lukket rum og udvalgt nogle få tiltag, har der måske ikke helt været den oplevelse af frihed, som man håbede på, fortæller hun.

”Vi kan i hvert fald konstatere, at der blandt lærerne i Esbjerg er vidt forskellige oplevelser af, hvor stor frihed forsøget egentlig har givet”, siger Maja Gundermann Østergaard.

Lærernes kredsformænd i Holbæk Dan Eriksen nævner også, at forsøgets succes i høj grad har været afhængigt af dygtige skoleledere. Det skyldes ifølge ham, at nogle medarbejdere trives godt i, at alle bolde bliver kastet op i luften, mens andre trives bedst med at gøre, ”som vi plejer”.

”Der kan være mange meninger og perspektiver i en personalegruppe, så der har været en stor ledelsesopgave i at få de to medarbejdergrupper til at finde fælles fodslag”, siger han.

Sparket liv i de pædagogiske drøftelser

Dan Eriksen har selv været meget glad for at være med i forsøget. Især, fordi de igen er begyndt at snakke pædagogik ude på skolerne.

”Da vi fik frihedsforsøget, havde vi været igennem en periode, hvor de pædagogiske drøftelser ikke havde fyldt meget, fordi der var så mange mål, og det hele blev styret ovenfra. Man behøvede egentlig ikke gøre sig så mange tanker selv, og det fandt jeg enormt demotiverende”, siger han.

Den pointe er Maja Gundermann Østergaard enig: den pædagogiske debat har fået mere plads og liv.

”Jeg har været glad for at konstatere, at der er opstået et nyt rum, hvor man har kunnet tale skoleudvikling og pædagogisk retning. Hele den pædagogiske debatkultur var lukket ned i de forudgående ti år, fordi alt blev dikteret ovenfra”, siger hun.

Overordnet set er hun dog ”lidt skuffet” over årene med frihedsforsøget. Hun er ikke umiddelbart stor tilhænger af forsøgsordninger, da hun mener, at skoleudvikling skal have længere lys på end de fire år, som forsøget har varet, når det slutter med til sommer.

”Derudover har der været noget med den måde, som Esbjerg Kommune har håndteret forsøget på. Man har gerne villet have meget lokal frihed til at udvikle skolerne, uden man har sluppet tøjlerne fuldstændig. Det har været et dilemma og skabt et lidt broget billede, så jeg har en oplevelse af, at vi ikke har fået helt så meget ud af forsøget, som vi kunne”, siger hun.

Skrantende økonomi har skabt frustrationer

I Holbæk har de været udfordret af, at skolerne, ligesom rigtig mange andre steder i landet, fattes penge, fortæller Dan Eriksen. 

Det har betydet, at nogle af de tiltag, man har taget, endte med at blive sparet væk igen i løbet af forsøget, siger han.

”Vi afkortede skoledagene og satte i stedet to lærere på i flere timer. Når den ekstra lærer forsvandt på grund af besparelser, kunne det svært at lave de ting, man ellers gerne ville. Det, ved jeg, har været demotiverende for nogle”, siger han.

Men der er også skoler, som har fået rigtigt meget ud af forsøget, hvor det har skabt øget motivation og glæde, fortæller han. Både blandt lærere og elever.

”Der er virkelig nogle, som går stolte på arbejde, fordi de er blevet mødt med tillid og er lykkedes med en masse. Det kan man også aflæse i både medarbejder- og elevfravær. På min egen skole kunne vi i begyndelsen af forsøget høre fra eleverne, at de synes, at det var fedt at have fået nogle mere motiverede lærere”, siger han.

Formanden for lærerne i Holbæk har været glad for at være en del af frihedsforsøget.

Fælles er lærerne i Esbjerg og Holbæk om at have haft Skoledanmarks opmærksomhed rettet mod sig, siden statsministeren annoncerede frihedsforsøget. Den del har faktisk været en smule hårdt – især i begyndelsen, fortæller Dan Eriksen.

”Der var mange øjne rettet mod os, og folk udefra sagde, at nu havde vi bare at gøre det ordentligt, så de også kunne få noget af al den frihed. Det var også lidt stressende, at vi ikke vidste, hvad vi skulle bedømmes på. Skulle indsatserne kunne aflæses i trivsel, elevfravær eller karakterer? Jeg følte, at der hvilte et vist pres på vores skuldre”, fortæller han.

Maja Gundermann Østergaard synes, at det har været spændende og lidt travlt at være kredsformand under frihedsforsøget.

”Det har også været svært at svare på, hvordan det går med forsøget, for det er så forskelligt fra skole til skole og lærer til lærer. Det er lidt som at stå med den ene hånd i en meget kold balje vand og med den anden i en meget varm og skulle svare på, hvordan temperaturen er”, siger hun.