Maja Gundermann Østergaard har været ”lidt skuffet” over, hvad de har fået ud af at være med i frihedsforsøget.Foto: Jesper Knudsen
"Jeg har en oplevelse af, at vi ikke har fået helt så meget ud af forsøget, som vi kunne”
Friheden har sparket liv i de pædagogiske snakke, men der har også været en del frustrationer undervejs, lyder det fra formændene for lærerne i de to kommuner, som i fire år har haft ekstraordinært meget frihed.
Siden statsminister Mette Frederiksen (S) fra Folketingets talerstol annoncerede mere eller mindre total frihed til folkeskolerne i Esbjerg og Holbæk tilbage i 2020, har rigtigt mange af skoleverdenens øjne været rettet mod de to kommuner.
Annonce:
Til sommer er det så slut med frihedsforsøget, og i dag er den officielle evaluering af forsøget offentliggjort.
Men hvordan
har lærerne oplevet de snart fire skoleår med langt mere frihed til at
drive skole, hvis man spørger to lokale lærerformænd i Esbjerg og Holbæk?
”Det er blevet tydeliggjort for os, hvor vigtigt det er, at man har en dygtig ledelse,
som kan facilitere god skoleudvikling sammen med medarbejderne. For det har vi
set meget forskellige udtryk af, hvor vi godt har kunnet se, at de processer
ikke har været lige gode alle steder”, siger Maja Gundermann Østergaard, der er formand i Esbjerg Lærerforening.
Hvis
skoleledelsens tilgang for eksempel har været at lave et spørgeskema og
indsamlet lærernes ønsker for derefter at gå ind i et lukket rum og udvalgt
nogle få tiltag, har der måske ikke helt været den oplevelse af frihed, som man
håbede på, fortæller hun.
Annonce:
”Vi kan i
hvert fald konstatere, at der blandt lærerne i Esbjerg er vidt forskellige
oplevelser af, hvor stor frihed forsøget egentlig har givet”, siger Maja Gundermann Østergaard.
Lærernes kredsformænd i Holbæk Dan
Eriksen nævner også, at forsøgets succes i høj grad har været afhængigt af
dygtige skoleledere. Det skyldes ifølge ham, at nogle medarbejdere
trives godt i, at alle bolde bliver kastet op i luften, mens andre trives bedst
med at gøre, ”som vi plejer”.
”Der kan
være mange meninger og perspektiver i en personalegruppe, så der har været en
stor ledelsesopgave i at få de to medarbejdergrupper til at finde fælles
fodslag”, siger han.
Dan
Eriksen har selv været meget glad for at være med i forsøget. Især, fordi de
igen er begyndt at snakke pædagogik ude på skolerne.
”Da vi
fik frihedsforsøget, havde vi været igennem en periode, hvor de pædagogiske
drøftelser ikke havde fyldt meget, fordi der var så mange mål, og det hele blev
styret ovenfra. Man behøvede egentlig ikke gøre sig så mange tanker selv, og
det fandt jeg enormt demotiverende”, siger han.
Den pointe
er Maja Gundermann Østergaard enig: den pædagogiske debat har fået mere plads
og liv.
”Jeg har
været glad for at konstatere, at der er opstået et nyt rum, hvor man har kunnet
tale skoleudvikling og pædagogisk retning. Hele den pædagogiske debatkultur var lukket ned i de forudgående ti år, fordi alt blev dikteret
ovenfra”, siger hun.
Annonce:
Overordnet
set er hun dog ”lidt skuffet” over årene med frihedsforsøget. Hun er ikke
umiddelbart stor tilhænger af forsøgsordninger, da hun mener, at skoleudvikling
skal have længere lys på end de fire år, som forsøget har varet, når det
slutter med til sommer.
”Derudover har der været noget med den måde, som Esbjerg
Kommune har håndteret forsøget på. Man har gerne villet have meget lokal frihed
til at udvikle skolerne, uden man har sluppet tøjlerne fuldstændig. Det har været et dilemma og skabt et lidt broget billede, så
jeg har en oplevelse af, at vi ikke har fået helt så meget ud af forsøget, som
vi kunne”, siger hun.
Skrantende økonomi har skabt frustrationer
I Holbæk
har de været udfordret af, at skolerne, ligesom rigtig mange
andre steder i landet, fattes penge, fortæller Dan Eriksen.
Annonce:
Det har betydet, at
nogle af de tiltag, man har taget, endte med at blive sparet væk igen i løbet
af forsøget, siger han.
”Vi
afkortede skoledagene og satte i stedet to lærere på i flere timer. Når den
ekstra lærer forsvandt på grund af besparelser, kunne det svært at lave de
ting, man ellers gerne ville. Det, ved jeg, har været demotiverende for nogle”,
siger han.
Men der er også skoler, som har fået rigtigt meget ud af forsøget, hvor det har skabt øget
motivation og glæde, fortæller han. Både blandt lærere og elever.
”Der er
virkelig nogle, som går stolte på arbejde, fordi de er blevet mødt med tillid
og er lykkedes med en masse. Det kan man også aflæse i både medarbejder- og
elevfravær. På min egen skole kunne vi i begyndelsen af forsøget høre fra
eleverne, at de synes, at det var fedt at have fået nogle mere motiverede
lærere”, siger han.
Formanden for lærerne i Holbæk har været glad for at være en del af frihedsforsøget.Foto: Jesper Knudsen
Fælles er
lærerne i Esbjerg og Holbæk om at have haft Skoledanmarks opmærksomhed rettet
mod sig, siden statsministeren annoncerede frihedsforsøget. Den del har faktisk været en smule hårdt –
især i begyndelsen, fortæller Dan Eriksen.
”Der var
mange øjne rettet mod os, og folk udefra sagde, at nu havde vi bare at gøre
det ordentligt, så de også kunne få noget af al den frihed. Det var også lidt
stressende, at vi ikke vidste, hvad vi skulle bedømmes på. Skulle indsatserne
kunne aflæses i trivsel, elevfravær eller karakterer? Jeg følte, at der hvilte
et vist pres på vores skuldre”, fortæller han.
Maja
Gundermann Østergaard synes, at det har været spændende og lidt travlt at være
kredsformand under frihedsforsøget.
”Det har
også været svært at svare på, hvordan det går med forsøget, for det er så
forskelligt fra skole til skole og lærer til lærer. Det er lidt som at stå med den
ene hånd i en meget kold balje vand og med den anden i en meget varm og skulle
svare på, hvordan temperaturen er”, siger hun.