I de 27 år Helle Olsen har været børnehaveklasseleder, har
antallet af børn, der startede i skole et år senere, fordi de ikke var klar, varieret meget. Det
har skiftevis været op til børnehaveklasselederen, daginstitutionen og
skolelederen at beslutte, om børnene skulle begynde eller vente.
”Jeg har set mange børn, der kom for tidligt i skole. Og
samtidig er det lang tid at vente et helt år, efter at kammeraterne er startet”,
siger hun.
Helle Olsen er nyansat samskabende pædagog i Holbæk Kommune med halv
tid på Kildebjergskolen i Mørkøv og halv tid i de lokale børnehaver. Hun arbejder tæt
sammen med skolens to børnehaveklasseledere Christina Pedersen og Lise Jensen
om et projekt, som deres leder Mette Vedsager, som også har baggrund i børnehaveklasse
og indskoling, har sat i søen for skolestarten.
”Jeg ved fra mine tidligere
erfaringer og fra Inge Skov Larsens forskning, hvor vigtige overgangene er fra
børnehave til børnehaveklasse og igen til 1. klasse. Konsekvenserne af, om den
første overgang går godt, eller om man slår sig på den, kan ses helt ud over
folkeskolealderen, og det er os som professionelle, der skal skabe de rigtige
rammer”, siger hun.
Kildebjergskolen havde allerede en samskabende pædagog, der
arbejdede på tværs af skolen og de fem daginstitutioner, da
Mette Vedsager begyndte som leder for to år siden. Men da pædagogen sagde op,
greb hun lejligheden til at udvide arbejdet. Hun gik i dialog med områdelederen,
og sammen gik de til det politiske lag og fik opbakning til at prøve at finde
en bedre måde at organisere skolestarten på for børnene.
”Vi så på, hvad man har gjort andre steder, hvor man fx
lader børnene starte i den måned, de fylder seks år, men vi kunne hurtigt se,
at de børn, der havde behov for skoleudsættelse, ikke nødvendigvis var dem, der
var født senere på året. Derfor besluttede vi at lave individuelle planer på
alle børn, for det skal ikke være one size fits all. Børnene er jo forskellige”,
fortæller Mette Vedsager.
Forældrene kender deres børn bedst
De seneste godt 10 år er andelen af børn, der skoleudsættes,
halveret, og da Danmarks Lærerforening sidste år spurgte børnehaveklasselederne,
fortalte ni ud af ti, at de havde en til flere elever i klasser, der ikke er
klar til går i skole. Finansloven i 2022 indeholdt midler til, at flere børn kan udsætte skolestarten, men efter valget gik der politisk diskussion i forslagene, og
derfor er pengene ikke kommet ud at gå endnu.
Det kan man ikke vente på på Kildebjergskolen, og da Holbæk er
en del af frihedsforsøget på skoleområdet, var det muligt at åbne for, at eleverne starter senere end 1. august, så længe de får tilsvarende undervisning i børnehaven som i
børnehaveklassen, og det tager Helle Olsen sig af. På den måde har de skruet et
system sammen, hvor eleverne kan begynde 1. maj, 1. august eller 1. november,
og det er forældrene – efter rådgivning fra børnehave og skole - der tager
beslutningen.
”Jeg tænker, at forældrene kender deres børn bedst, og de
lytter heldigvis også til de professionelle. Så til næste skoleår er der syv børn,
der venter med at starte til november”, fortæller Helle Olsen.
Hun kender alle de 34 børn, der skal begynde og deltager i
arbejdet omkring dem, ligesom hun besøger Cristina Pedersen og Lise Jensen med
børnene på skolen.
”Jeg synes virkelig, det er et spændende projekt, for der
sidder som regel altid nogle, som ikke er klar, men hvor et år alligevel er for
lang tid. Vi er spændte på den sociale side, og det vil vi lægge meget vægt på,
så vi er sikre på, at alle får en tryg start”, fortæller Lise Jensen.
De bygger vejen, mens de kører, men det er allerede
planlagt, at der på selve skolestartsdagen skal være rød løber og flag hver
gang. Alle stole står der fra starten, så novemberbørnene ved, hvor de skal sidde,
når de er på besøg.
”Det er også vigtigt, at det kun er eleverne, der kommer af
flere omgange, det er også forældrene. Vi er jo vant til at informerede nye
forældre ved skolestart, nu bliver det flere gange. Derfor vil vi gøre meget
for at få novemberforældre med i forældreråd og sikre, at alle bliver inviteret
til børnefødselsdag og legeaftaler”, fortæller Christina Pedersen.
De endelige klasser dannes først i slutningen af året, så
novemberbørnene får rigeligt tid til at finde deres ben, selv om de starter
senere.
Ikke flere sten i skoen
Skoleleder Mette Vedsager har brugt meget tid på projektet, men
hun er ikke i tvivl om, at det er godt givet ud. Hun har også allokeret ekstra
resurser til overgangen mellem børnehaveklassen og 1. klasse, og i øjeblikket
arbejder hun på at få følgeforskning på projektet fra professionshøjskolen
Absalon.
De fire er meget enige om, hvad målet er med projektet.
”Vi har siddet mange år med børn, der ikke var klar, og det
har tit været en kæmpesten at slæbe rundt på for dem. Med det her håber vi, at
de nu får en succes fra skolestart, siger Lise Jensen.
