”Han var min skolelærer på Byplanvejens Skole i Aalborg. Og en af mine helte. Frede Møller Nielsen. Et vidunderligt menneske”.

Sådan indleder Mette Frederiksen en kronik i Politiken, hvor hun slår et slag for mere frihed til de offentligt ansatte. 

Lærerne skal have autoriteten tilbage, og statsministerens tidligere lærer er det gode eksempel på alt det gode, som skolens lærerne kan udrette, hvis de bare får friheden, lyder skriver statsministeren.

”Min påstand er, at en lærer, der primært styres af mange centrale mål, er en dårligere lærer end én, der har frihed til at tænke selv. Én, der træffer dispositioner begrundet i sin faglighed”, skriver statsministeren i Politiken.

Et budskab, hun siden gentog i interviews i diverse medier. Samme uge, som regeringen meldte ud, at frihedsforsøget i Esbjerg og Holbæk har fået en slutdato.

"Skolelederne oplever ikke den frihed, hun snakker om"

Umiddelbart burde den udmelding fra landets statsminister vække glæde hos de danske skoleledere. Men spørger man skoleledernes formand Claus Hjortdal, har han meget svært ved at se, at skolerne bliver meget mere frie.

”Det lyder jo vældig godt, når Mette Frederiksen taler om mere frihed, men virkeligheden er bare anderledes, når der skal laves lovgivning. Det kan vi se med den nye skoleaftale, som regeringen har præsenteret som noget, der giver mere frihed, men i realiteten bliver skolerne meget lidt frie med den nye aftale", siger han.

Ifølge skolelederformanden er der langt fra statsministerens ord til virkeligheden ude på skolerne.

"Skolelederne oplever ikke den frihed, hun snakker om. Vi oplever stadig, at der er en meget stærk styring af folkeskolen på måltal. Politikerne har ikke sluppet styringen, heller ikke mentalt", siger han.

Claus Hjortdal peger på, at der i regeringens seneste skoleaftale eksempelvis stadig er krav om, at alle elever skal følge de samme fag i det samme antal timer.

”Vi har brug for endnu større frihed til at gøre det bedre for de enkelte elever, men det må vi ikke”, siger skoleledernes formand og tilføjer,

”Vi snakker samme sprog, men vi taler ikke om den samme virkelighed”.

Skærme er tilladt, men statsministeren ”ville virkelig, virkelig være ked af det”

To dage efter sin kronik i Politiken optrådte Mette Frederiksen i et interview i P1 Orientering. Her blev statsministeren udfordret på spørgsmålet om, hvor meget frihed hun egentlig mener, at de offentligt ansatte og de kommunale ledere bør have. 

Her understregede hun, at politikernes tilbageholdenhed fra at blande sig på skoleområdet ikke måtte udvikle sig til ”værdirelativisme”.

”Det er ikke ligegyldigt, hvad vores lærerne gør. Jeg tror bare, at hvis du laver mindre styring af folkeskolen, og dermed har mere tillid til lærernes sunde fornuft og til deres faglighed, så får vi en bedre folkeskole. Hvor grænsen mellem de to præcist går, det er der jo ingen, der vil kunne redegøre for”, svarede Mette Frederiksen.

Statsministeren har igennem en længere periode på det kraftigste advaret mod unges brug af skærme og mobiltelefoner, og tidligere på året indførte regeringen restriktioner på brug af skærme i daginstitutioner. Med det i tankerne satte journalisten fra P1 frihedsspørgsmålet på spidsen.

Hvis nu en eller anden ’Frede’ ude i en kommune har den opfattelse, at børn i skolerne lærer mest, når de bruger skærme og tablets i undervisningen, må han så det?, spurgte journalisten.

”Jeg er helt overbevist om, at Frede aldrig ville have syntes, at man skal bruge skærm, for den gør vores børn syge”, kom det fra Mette Frederiksen, som herpå tilføjede:

”Jeg tror mest, at jeg hælder til, at det ville man godt kunne, men jeg ville virkelig, virkelig være ked af det. For jeg betragter skærmen som den største sundhedsfare for vores børn og unge i dag”.

”Jeg skal love for, at det kræver noget af lederne”

I samme program påpegede rådgiver i offentlig ledelse Klaus Majgaard, at både skoleledere og kommunale ledere skal være gode til at navigere ud fra politiske signaler i en fremtid, hvor politikerne på den ene side stiller færre lovkrav, men samtidig har stærke forventninger til skolerne på udvalgte områder.

”Det her gør, at vi skal være rigtig gode til hele tiden at afkode, når der kommer en melding fra regeringen eller nogle andre, om det bare er synspunkter, om det er en minister, der inviterer til en spændende dialog, eller skal jeg tænke, at der måske er en revolver i skuffen, så hvis jeg ikke lyttet godt nok efter, så kan der komme en mere firkantet regel”, forklarede Klaus Majgaard til P1.

Den situation stiller store krav til skolelederne, påpeger Claus Hjortdal.

”Jeg skal love for, at det kræver noget af lederne at navigere efter det her. Der er jo 179 medlemmer af Folketinget, der er stærke holdninger til skolen, som vi skal navigere efter. Og der bliver lederne jo skeløjede”, siger Claus Hjortdal.

Hjortdal: Politikerne bør sætte sig mere ind i sagerne

Skolelederformanden efterlyser lidt mere nysgerrighed og mindre skråsikkerhed, når det kommer til politiske udmeldinger om skoleområdet.

”Vi skal hæve barren for, hvor meget man sætter sig ind i sagerne, inden man kommer med politiske opfordringer fra Christiansborg. Hvad ved vi for eksempel egentlig om kønsopdelt svømmeundervisning, der gør, at vi kan konkludere, at det er negativt? Ude på skolerne ved vi noget om, hvilken slags skærm der er godt, og hvilken slags der er skidt, men jeg er ikke sikker på, at Mette Frederiksen ved det”, siger Claus Hjortdal med henvisning til en nylig udmelding om kønsopdelt svømning i landets svømmehaller fra udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad (S).

”Vi kan ikke holde til hele tiden at være skeløjede som skoleledere, fordi vi skal være bange for, hvad Mette Frederiksen synes. Det bliver hun også nødt til at forstå. Vi er nødt til at have nogle rammer, som vi kan navigere efter, og så må politikerne ringe og spørge, hvorfor vi har lavet kønsopdelt svømmeundervisning, hvis de undrer sig over det”.

”Det har ingen værdi at stå i medierne og skælde ud over kønsopdelt svømmeundervisning, eller hvad det nu kunne være”.