”Pointen er, at det her ikke handler om, at alle landets skoler skal gøre som os. Det handler om at få friheden til at kunne vælge de løsninger, der giver mest mening lokalt”.

Sådan lyder det fra den lokale lærerformand i Holbæk Hans Junker om, at og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) ifølge Skolemonitor først vil have samlet op på frihedsforsøgene i Holbæk og Esbjerg, inden han er klar til at lægge sig fast på, hvad der skal gælde for landets øvrige folkeskoler.

Hans Junker fortæller, at frihedskommunen oplever stor interesse fra flere af landets øvrige kommuner, der gerne vil høre, hvilke ændringer skolerne har indført efter, at de har fået friheden til selv at vælge.

”Vi har også haft besøg af KL. Vi glæder os over interessen, og vi fortæller meget gerne om vores erfaringer, men det er også vigtigt at sige, at det ikke handler om, hvorvidt vi har fået nogle gode ideer, og så skal alle gøre det”.

”Det handler om at få friheden til selv at kunne vurdere, hvad det er, at der giver mening for os. I stedet for at nogle andre, der ikke har hænderne nede i bolledejen, bestemmer”.

Især én ting gør Esbjerg-skoleleder stoltefter et år med frihed

Der skal være tid at gøre sig klar

Den lokale lærerformand mener derfor ikke, at der er behov for at vente på erfaringerne fra Holbæk og Esbjerg.

Men han understreger, at det omvendt heller ikke ville være en god ide at give alle skoler stor frihed fra den ene dag til den anden.

”Optimalt set vil det være fra skoleåret 2024/25, og så skal det snart meldes ud. På den måde vil skolerne have god tid til at tage at diskutere, hvordan de vil gøre på deres skole. Skolerne er jo allerede så småt i gang med planlægningen af næste år, så det vil være svært, hvis det allerede bliver fra til sommer”, siger Hans Junker.

Esbjerg: Vil være en katastrofe for os at vente

Samme melding lyder fra den lokale lærerformand i Esbjerg Maja Gundermann Østergaard. Hun peger desuden på, at det kan blive en meget stor udfordring for skolerne i Esbjerg og Holbæk, hvis politikerne på Christiansborg ikke har fundet en afklaring, før frihedsforsøget ifølge planen er overstået om halvandet år.

”Det ville være en katastrofe for skolerne, hvis de i en periode skulle vende tilbage til de normale regler, indtil politikerne har truffet en beslutning. Og det gælder også, selvom de så senere fik friheden tilbage. Sådan kan man ikke lave skole”, siger hun.

Også formand for kommunens børn og skoleudvalg Diana Mose Olsen (SF) er enig i, at Mattias Tesfaye ikke behøver at vente på erfaringerne fra Esbjerg og Holbæk.

”Det er ærgerligt, hvis de andre skoler skal vente. Så snart friheden blev lagt ud, kom begejstringen lynhurtigt tilbage hos medarbejderne. For detailstyring dræber glæden og fagligheden”, siger hun.

Udvalgsformanden fortæller, at friheden ikke har ført til meget store omvæltninger ude på skolerne.

”De har endnu ikke lavet frygteligt meget om i hverdagen, og det meste var faktisk noget, de allerede kunne under den normale lovgivning. Men følelsen af topstyring og af at have trange kår har simpelthen haft en indgribende betydning for begejstringen og medarbejdertilfredsheden”, siger hun.

Delevaluering tyder på gladere elever

I Esbjerg har forvaltningen netop offentliggjort en delevaluering på baggrund af interview- og spørgeskemasvar fra ansatte, elever og forældre på, hvordan de foreløbig synes, at det går.

Her kan Diana Mose Olsen se, at alle tre grupper giver en høj score til udsagnet; ’Har fået en bedre skoledag’.

”De er alle blevet stillet positivt ladede spørgsmål, om de har en oplevelse af, at tingene er blevet bedre. Grundlæggende ser det ud til, at det er blevet bedre, men der er stadig nogle ting, vi kan nysgerrige på, og det havde vi også forventet. Det er altid vanskeligt at lave en stor omstilling”, siger hun og peger på, at eleverne ikke umiddelbart har oplevet, at der er blevet mere ro i timerne, og at de heller ikke føler, at de har fået mere medbestemmelse.

Sådan har Mattias Tesfaye sagt:

"Vi starter med at rulle det (friheden, redaktionen) ud på ældreområdet. Det har jeg det faktisk fint med, for så kan vi ligge lidt på hjul. Det betyder ikke, at vi ikke stille og roligt vil gå i gang, men det er lettere sagt end gjort, for vi kan ikke bare give fuldstændig slip. Kommunerne er nødt til fortsat at have indflydelse på, hvordan den kommunale folkeskole fungerer, og det er også nødvendigt, at alle børn i Danmark har krav på at skulle igennem noget. I dag er der for få beslutninger, man kan træffe lokalt som skoleledelse og forældrebestyrelse. Men hvor de præcise snitflader skal ligge, har vi behov for at diskutere med skolelederne, Danmarks Lærerforening og særligt KL – og jeg har også brug for at diskutere det med Venstre og Moderaterne”.

Blandt de udsagn, eleverne har svaret mest positivt på, er, at kortere skoledage især har gjort dem gladere for at gå i klub, og at de nu bruger mere tid på fritidsaktiviteter og venner.

”Det er interessant, at spørgsmålene om skole- og fritidstilbud rangerer så højt. De oplever at have fået bedre tid til fritidsaktiviteter, og at de gladere for at gå i klubben. Det har øvet trivslen, og vi ved jo, at med højere trivsel kommer også læringen”.

Lærerformand: Frihed løser ikke alt

I den lokale lærerforening er Maja Gundermann Østergaard også tilfreds med svarene i den første delevaluering.

Men hun mener samtidig, at evalueringen også viser, at frihed i sig selv ikke kan løse alle skolens problemer.

”Man kunne godt have drømt om, at der var flere, der havde svaret mere positivt. Men det siger mig også, at der er nogle faktorer, der gør, at der er grænser for, hvor meget man ude på skolerne egentlig kan gøre i forhold til at lave den ideelle skole”.

Lærerformanden peger på, at skolerne blandt andet ikke har fået flere penge til at lave bedre skole for.

Partier vil have fremskyndet frisættelsen af folkeskolen

”De fysiske rammer og økonomiske rammer har ikke ændret sig. Det sætter nogle naturlige grænser for, hvor meget bedre det kan blive. Og så er der også nogle lavpraktiske udfordringer som, at bustiderne skal passe med skoledagens længde. Så man har måske lavet mindre forandringer, end man ville gøre, hvis man havde rammerne til det”, siger hun.

”Nu står vi så tilmed i en situation, hvor skolerne skal spare næste skoleår. Det gør det bestemt ikke lettere”, siger hun.