Drop de fleste fælles mål, og giv lærerne respekten og autoriteten tilbage.

Det var centrale budskaber, da statsminister Mette Frederiksens (S) tirsdag åbnede  Folketinget.

Talen var en forsmag på regeringens længe ventede folkeskoleudspil om, som statsministeren afslørede kommer i næste uge.

I sin talte brugte Mette Frederiksen længe på at tale om autoritet og respekten for landets folkeskolelærere.

”Da jeg var barn, var min mor og fars involvering i skolen begrænset til et forældremøde i ny og næ. Og en kontaktbog med beskeder som ’Mette var syg i går’. Fordi de stolede på mig, og især på lærerne”, sagde Mette Frederiksen fra talerstolen.

Hun spurgte retorisk, om forældre giver deres børn for meget ret og ”misforstået omsorg”.

”Siger vi: ’Det var også synd, at det og det skete. Jeg skriver lige til din lærer og får hende til at gøre noget ved det’”?

Her er reaktionerne på statsministerens tale om frihed og aula

”Selvfølgelig skal man reagere, hvis man opdager, at noget er helt grelt. Hvis ens barn mistrives. Men vi må ikke i misforstået omsorg fratage læreren rollen som den voksne, der bestemmer i klassen”, sagde statsministeren.

Mette Frederiksen nævnte læreren Line Schous indlæg på folkeskolen.dk om, at hun knap nok tør tjekke Aula af frygt for forældrebeskeder. 

"Det gør indtryk på mig, når en ung lærer kan fortælle til en avis, at hun ikke har lyst til at tjekke Aula. For som hun skriver: ’Hvilken besked er nu tjekket ind i min indbakke? Hvad spørger forældrene nu om?’ Og vi forældre spørger læreren om meget".

Drop 9 ud af 10 fælles mål

Lærerne skal have mere frihed til at undervise, som de vurderer bedst for deres elever, lød det i statsministerens tale. Det skal blandt andet ske ved markant at slanke de nuværende fælles mål. 

Både statsministeren og undervisningsministeren har flere gange været ude og sige netop det, men i talen i dag blev statsministeren altså helt konkret, og fortalte, at ni ud af ti fælles mål skal fjernes, altså cirka 3.800.

"Det svarer til, at vi dropper mere end 3.800 bindende og vejledende mål. Vi skal sætte folkeskolen fri", lød det fra Mette Frederiksen.

”I stedet for at styre skolen ned i mindste detalje, så skal vi turde at give klasseværelset tilbage til den lærer, der rent faktisk er uddannet til det”.

Som eksempel pegede statsministeren på, at der bare i idræts-faget er 250 fælles mål.

”Eleven kan vurdere idrætskulturelle normer, værdier og relationer i et samfundsmæssigt perspektiv”,

”Helt ærligt. Er det fordi, der her i salen måske er en overrepræsentation af os, som blev valgt sidst, når der skulle spilles fodbold? At vi i stedet har proppet teori og alt for abstrakte begreber ind i idrætstimerne? ”, lød det fra statsministeren til stor morskab for den fyldte folketingssal.

Med frihed kommer kommer krav

Statsministeren havde dog ikke lutter tillid til lærerne i sin tale.

"Med større frihed følger også højere forventninger og krav til jer lærere", kom det fra Mette Frederksen, som nævnte, at ikke alle lærere lykkes med at sætte rammerne og skære igennem i klasseværelset.

”Siden 1970’erne har I lærere bevæget jer væk fra katederet og ud i klassen. Godt. For afstanden mellem læreren og eleven var alt for stor. Men den kan også blive for lille”.

Det er fristende at afskaffe Aula

Netop afstanden mellem lærerne på den ene side og forældre og elever på den anden side, var et gennemgående tema i statsministerens tale.

Hun kritiserede platformen Aula og forældrenes trang til at bestemme og påvirke deres børns skolegang.

”For oveni de beskeder vi forældre sender til skolen. Ja, der skal læreren så også orientere os om, hvad klassen har lavet i den sidste uge. Hvad de skal på mandag, at skolebøger skal pakkes ind, hvilket jo ikke er noget nyt. Og husk i øvrigt at kæmme for lus”.

”Det er på den ene side fint, at man kan orientere sig i, hvad ens børn har lavet i skolen. Men vi bliver da nødt til at forholde os til at den tid, der går med at dokumentere og sende referater til os forældre. Den tid kan så ikke bruges på at forberede undervisningen. Eller til at være sammen med børnene”, lød det fra statsministeren, der nåede sin konklusion:

”Derfor er det også fristende bare at afskaffe Aula. Og selvfølgelig kan og skal vi diskutere, om det er klogt, at vi for år tilbage tog initiativ til den platform”, sagde hun.

Millioner til intensive forløb mødes med både glæde og skepsis

Mere praktik og intensive læringsforløb

Omkring 7.000 elever går ud af folkeskolen uden at kunne læse og regne ordentligt, lød det fra statsministeren på talerstolen. Og det er ikke godt nok.

”Selvom vi i dag bruger flere penge end nogensinde før per elev i den danske folkeskole. Så er vi som samfund endnu ikke lykkedes med at vende den udvikling”, sagde Mette Frederiksen.

Hun løftede igen sløret for regeringens planer om intensive læringsforløb, hvor de fagligt svageste elever skal have perioder ude af den almindelige klasse, hvor de intensivt lærer dansk og matematik på små hold.

”For det her handler ikke om, at nogle bare skal droppe bøgerne og kun bruge deres hænder. At nogle er praktiske, mens andre er kloge. Det er forkert. Det er falskt. Det handler om noget så banalt som, at vi lærer forskelligt”, forklarede hun.

Forsker om Tesfayes 'guldvask': Lærerne er nøglen til succes

Statsministeren luftede også planen om mere praktiske afgangsprøver og ’mesterlære’, altså at de elever, som lærer bedst gennem praksisfaglighed, skal have bedre mulighed for at bruge en eller to dage om ugen i en virksomhed.

”Hvor du kan arbejde med helt konkrete opgaver. Opleve, at du kan noget og få styrket selvtilliden, identiteten og troen på fremtiden. Måske giver det dig mere lyst til også at lære det, du mangler i dansk og matematik”.