Det er egentlig forskningscentret Vive, der har til opgave at lave den officielle evaluering af skolefrihedsforsøget i Holbæk og Esbjerg Kommuner. Men forsker Lykke Mose er nok den, der har fulgt forsøget mest intenst.

Hun er i gang med en ph.d. om ledelsesforandringer, hvor hun forsker i, hvilken betydning den store frihed har haft for elever og ansatte i Esbjerg, som er den ene af de to kommuner, der siden sommeren 2021 har lavet skole under ekstraordinære frihedsgrader.

I går kunne Folkeskolen fortælle, at undervisningsministeren har sat en slutdato på frihedsforsøget, der betyder, at skolerne i Esbjerg og Holbæk fra sommeren næste år ligesom resten af landet skal følge de regler, som følger med den seneste politiske aftale om folkeskolen. 

Beskeden blev modtaget med skuffelse, og den lokale lærerformand i Esbjerg fortalte, at hun har en oplevelse af, at politikerne på Christiansborg ikke reelt har interesseret sig for erfaringerne fra de to kommuner – blandt andet fordi skoleaftalen er indgået, før Vive overhovedet er klar med sin evaluering af forsøget.

Forsker: Aftalen viser, at politikerne ikke er blevet meget klogere

Tesfaye lukker frihedsforsøget

Påstanden blev afvist af Socialdemokratiets undervisningsordfører Astrid Krag. Ifølge hende er den nye skoleaftale ”i høj grad inspireret af erfaringerne fra Esbjerg og Holbæk”. Men det har også Lykke Mose svært ved at se.

”Det er svært at se, at de rigtigt har draget læring ud af forsøget. Der er nogle gode beslutninger i skoleaftalen, men jeg synes, at det er svært at se, at man rigtigt forstår, hvorfor frisættelsen har været så værdifuld”, siger hun og fortsætter:

”Frisættelsen har givet skolerne så meget autonomi og ansvar, at det har genstartet en refleksion blandt medarbejdere og ledere over spørgsmålet: Hvordan laver vi den bedste undervisning? Det står i skarp kontrast til det spørgsmål offentligt ansatte oftere stiller: Hvordan kan vi bedst omsætte politiske beslutninger loyalt, og så reglerne er mindst muligt i vejen? Det er to meget forskellige indstillinger”, forklarer Lykke Mose.

Skoleaftalens ”justeringer” er ikke nok

Hun peger på, at forskning viser, at eleverne får det største udbytte af deres skolegang, når lærere, pædagoger og ledere sammen reflekterer, bruger deres professionelle dømmekraft og udvikler undervisningen.

”Jeg tror ikke, at man får ’vækket’ den indstilling eller styrket den praksis på landets folkeskoler med skoleaftalens forskellige justeringer”, siger hun.

En central del af aftalen er desuden, at der skal laves en ”fornyelse og slankning” af læreplanerne, og at 9 ud af 10 mål skal sløjfes. Lykke Mose understreger dog, at det ikke i sig selv handler om antallet af mål.

”Vi skal huske, at det ikke er antallet af regler, man fjerner, men hvilke regler man fjerner, der betyder noget for undervisningskvaliteten. Skolernes råderum til at kunne lave et godt skoleskema for eleverne er stadig alt for lille. Det er et centralt problem”, siger hun.

Lykke Mose kalder det ”forudsigeligt”, at forsøget på et tidspunkt skulle have en slutdato, men hun havde forventet, at det politiske resultat af forsøget ville have været et andet.

”Jeg havde regnet med, at man ville løfte de øvrige 96 kommuner op - i stedet for at trække de 2 ned, som man har valgt”.

Det er brug for noget meget mere radikalt

Hun har svært ved at forstå, hvordan den politiske frihedsdagsorden er endt med så lidt frihed, når hun ser tilbage på, hvor stort især statsminister Mette Frederiksen (S) har slået det op i offentligheden de senere år.

”Det blev jo annonceret, at kommunerne kunne ansøge om, hvilken forvaltning de gerne vil frisættes fra, og at der var en masse kommuner, der har ansøgt om at frisætte skoleområdet. Men det lukkede man ligesom bare. Og så kommer man så nu med en skoleaftale, som hvis vi skal skære ind til benet, så... ja, der er brug for, at der bliver gjort noget meget mere radikalt”.

Frihedsskole tog til København for at takke for friheden

Stod det til Lykke Mose, burde politikerne helt have afskaffet kravet om, at eleverne skal undervises af lærere med særlige kompetencer i de enkelte fag - men kravet om 'kompetencedækning', som det kaldes, videreføres fra 4. klasse og op. 

Politikerne burde også lade det være op til skolerne selv at bestemme skoledagens længde, ligesom der burde være meget løse krav til fagenes placering og omfang.

”Man burde også gøre det meget nemmere for skolerne at lave holddeling. Det er virkelig noget, de efterspørger, og som skolerne i Esbjerg har benyttet meget under frihedsforsøget”, siger hun.

Hun glæder sig til gengæld over, at skoleaftalen lægger op, at afgangseksamen skal justeres. For udover at antallet af prøver reduceres fra otte til seks, og at alle skriftlige udtræksprøver afskaffes, så skal der nedsættes en ekspertgruppe, som skal kigge på, hvordan prøverne virker i dag og komme med anbefalinger til prøvernes rammer, indhold og udformning.

”Det er virkelig positivt, hvis de er klar til at gentænke afgangseksamenerne”, siger hun.

Skolerne vil stadig kunne meget

Lykke Mose kan godt forstå, hvis skolerne i Esbjerg og Holbæk ærgrer sig over, at de kan se frem til at måtte give afkald på en stor del af deres frihed, som for nogen vil betyde, at de kan blive nødsaget til at droppe ellers velfungerende initiativer.

Men hun tror på, at flere velfungerende initiativer godt kan fortsætte og opfordrer derfor skoler, forvaltning og politikere i de to kommuner til at bruge deres energi på at sikre, at de mange gode ideer og effekter af friheden ikke går tabt, når forsøget får sin ende.

”Der er nok at tage fat i, som man godt kan fortsætte. Så jeg vil anbefale, at man bruger sit krudt på det, og så tror jeg, at det er helt afgørende, at man i begge kommuner sætter sig sammen og kigger hinanden i øjnene og bliver enige om, vi gerne vil fortsætte med de ting, de kan se, har været gevinst”.

Friheden har flere oversete gevinster

Siden friheden kom til Esbjerg, har Lykke Mose brugt utallige timer på at interviewe elever, lærere, pædagoger, skoleledere, forvaltningschefer og politikere. Hun har desuden blandt andet observeret undervisning, skoleledelsesmøder, forvaltningschefmøder og politiske udvalgsmøder.

Her har hun bemærket, at skolevæsenet i Esbjerg faktisk har opnået en lang række gevinster – også flere end der hidtil har været nævnt.

"Står det til mig, skal sådanne projekter have 10 år, før man rigtigt kan lære noget”

"Det handler blandt andet om håndteringen af forældreklager, konfliktniveauet mellem eleverne, og at skolerne nu bruger mindre tid på ting, der tager fokus fra undervisningen”, fortæller Lykke Mose.

Blandt andet har hun bemærket, at der er opstået en meget mere tillidsbåren kommunikation mellem skolerne og det politiske niveau, som sparer alle led for meget tid og energi, når en politiker eksempelvis modtager en forældreklage i mailindbakken.

”Tidligere når der kom en klage, så sendte politikeren vedkommende en mail, der røg videre igennem hele ledelseskæden ned til skolelederen, der blev bedt om en forklaring. Men så snart det foregår over mail og med en række chefer og politikere som cc, skal lederen være enormt omhyggelig med sit svar. Der går ofte enormt meget tid på skriftligt at ’sikre sig egen bagdel’”, fortæller hun.

Udover et stort tidsforbrug er konsekvensen også ofte, at forældrenes bekymring eller utilfredshed kommer i anden række.

”Det tager meget fokus fra, hvordan man kan hjælpe den familie, der klager, hvis klage jo dybest er et opråb om hjælp”, siger hun.

Meget mere direkte kommunikation

I forbindelse med frihedsforsøget er der blevet langt bedre og direkte kommunikation mellem skoler, forvaltning og det politiske led.

Både skoleledere og politikere peger ifølge Lykke Mose på, at den måde at kommunikere på er en stor succes.

”En skoleleder sagde til mig, at det var faktisk lidt vildt at mærke tilliden, at det er i orden, at man svarer ’ja, jeg har styr på den herfra’, og at vedkommende ikke skulle sende en eller anden lang redegørelse. Det fik samtidig lederen til at føle et endnu større ansvar for faktisk at håndtere bekymringen, der var kommet fra forælderen. Det er helt i tråd med det, vi ved fra forskningen: Oplevelse af tillid øger ansattes engagement og lyst til at tage ansvar”.

Lykke Mose har også erfaret, at lærerne også peger på, at de i højere grad bruger deres professionelle dømmekraft.

”En skole har eksempelvis forlænget middagspausen, mens en anden har kortet den. Begge steder er det ud deres respektive vurderinger af, hvad der fungerer bedst i forhold til undervisningen. En lærer fortæller desuden, at alle reflekterer meget mere over, hvorfor de træffer de beslutninger, de gør. Fx er det en lettelse at kunne sende trætte elever hjem efter en veloverstået terminsprøve i stedet for at holde dem i skolen til 14.30, som de gjorde tidligere for at kunne sætte flueben ved at have gjort, som de skulle”, fortæller hun.

Tror politikerne, at de nu kan sætte flueben ved skoleområdet?

Ifølge Lykke Mose oplever skolerne også færre konflikter mellem eleverne. Og her peger både ledere og lærere og elever uafhængigt af hinanden på, at det skyldes, at skoledagene er blevet mere sammenhængende og kortere.

”Mange af skolerne er gået væk fra 45 minutters lektioner, og flere steder har lærerne sammenlagt deres fag for fx at have eleverne hele formiddagen. Det har givet mere fordybelse og ro, fordi der så ikke er så mange skift i løbet af skoledagen”.

Selvom Lykke Mose umiddelbart er bekymret for, at skoleaftalen og den efterfølgende afslutning af frihedsforsøget er udtryk for, at politikerne ikke har forstået, at der er behov for en langt mere radikal frisættelse, så håber hun, at hun tager fejl.

”Hvis politikerne ser det som, at nu kan de sætte flueben ved skoleområdet, og så kan de gå videre til at kigge på beskæftigelsesområdet, som også har været en del af forsøget, så har de overhovedet ikke fået nok ud af frihedsforsøget”.

”Men hvis de tænker, at nu er vi i gang, og så justerer vi, når vi er blevet klogere, så synes jeg, at de er på vej. Jeg håber virkelig på det sidste”.