Børne- og Undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) var så sent som for en uge siden ude for at se på nogle af de mange nye tiltag, som frihedsskolerne har sat i gang. Han besøgte Vipperød Skole i Holbæk Kommune, hvor han blandt andet blev præsenteret for det tværfaglige, projektbaserede og mere praktisk orienterede fag, som skolen har udviklet og kalder ’Verdensmål’.

Det nye fag er et blandt i alt 85 forsøgsaktiviteter, som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive) samlet fik kendskab til i forbindelse med den for nyligt offentliggjorte midtvejsevaluering af frihedsforsøget.

Evalueringen bygger på erfaringerne fra det første halvandet år med den ekstraordinære frihed til skolerne i Esbjerg og Holbæk Kommune, og på den baggrund finder Vive blandt andet både ”et potentiale for øget kvalitet for eleverne og øget medarbejdertrivsel”.

Vive finder især et potentiale i "en kortere skoledag i kombination med flere timer med to voksne".

Økonomien dræner forsøget

Foreløbig har meldingerne fra de to frihedskommuner da også været overvældende positive. Men tirsdag lød det fra lærernes formand i Esbjerg, at den vestjyske kommune netop nu er så økonomisk presset, at ”det føles som om, at energien er suget ud af frihedsforsøget”.

Kredsformand Maja Gundermann Østergaard møder nu lærere, der nu begynder at blive opgivende.

For ”når man har brugt to år på at udvikle nye måder at undervise og fordele arbejdsopgaverne på, er det meget demotiverende, at økonomien dræber initiativerne", fortalte hun til Folkeskolen.

Ligesom i Esbjerg – og store dele af landets øvrige kommuner – har den økonomiske situation udviklet sig til et stort problem i Holbæk, fortæller kredsformand i Holbæk Hans Junker.

Situationen er nu så alvorlig, at han frygter, at økonomien kommer til at spille en afgørende rolle for det udbytte, de to kommuner vil kunne præsentere, når forsøget efter planen afsluttes sommeren 2024.

”Jeg risikerer at ende som Komiske Ali”

Hans Junker understreger, at den økonomiske situation i Holbæk ikke er værre end i mange andre kommuner. Alligevel mener han, at det er særligt vigtigt at gøre opmærksom på den nuværende situation, fordi kommunens skoler og lærere netop med forkortelsen af skoledagene til flere tolærertimer forsøger at få det fulde ud af den særligt tildelte frihed.

”Vi har fået til opgave at vise, hvor meget potentiale der er ved, at folkeskolen får mere frihed. Det er vi rigtigt glade for, og jeg har også rejst landet rundt og talt med mange kommuner om de mange fordele ved friheden. Men jeg risikerer også at ende som Komiske Ali, hvis jeg fortsat taler om, hvor fantastisk det er, imens de økonomiske udfordringer underminerer væsentlige dele af de opnåede gevinster”, siger han.

Har bevidst holdt økonomi ude af fortælling

Skolerne i frihedsforsøget har som udgangspunkt hverken fået færre eller flere penge ved at deltage i forsøget. Hans Junker har derfor valgt at holde økonomi ude af sine mange oplæg rundt om i landet om erfaringerne fra forsøget.

”Jeg har meget bevidst kun fokuseret på, hvad der kommer af indhold og ændrede samarbejdsformer, når vi slipper de stramme tøjler om skolen. Men pludselig bliver økonomien en meget væsentlig faktor, som vi bliver nødt til tale højt om”, siger han.

Ligesom i Esbjerg har skolerne i Holbæk valgt at korte skoledagen for at kunne have flere timer med flere lærere.

Den økonomiske situation gør, at Holbæk-skolerne i stort omfang ikke har råd til at vikardække, når en lærer er syg eller er væk af en anden grund. Det har ifølge Hans Junker den konsekvens, at rigtigt mange af skolernes planlagte tolærertimer ender med ikke at blive til noget.

”Lærerne bliver i stort omfang ringet op om morgenen flere gange om ugen, hvor de får at vide, at de alligevel ikke skal lave det, de har planlagt med deres kollega. For på grund af sygdom bliver de nødt til at tage en anden klasse i et andet fag”, fortæller han og siger, at det er helt generelt problem på kommunens skoler.

Og problemet rammer frihedsforsøget på to afgørende parametre, peger han på.

”Det var meningen, at eleverne skulle opleve en øget kvalitet i undervisningen med timer med to lærere, men det får de alligevel ikke. Og lærerne bliver enormt frustrerende over at forberede sig med en kollega velvidende, at de ved, at i rigtigt mange tilfælde ender de med at blive brugt til noget andet”.

Første år var kæmpesucces

Hans Junker understreger, at det ikke er nyt fænomen, at tolærer-resursen bliver brugt til at ”lappe huller” andre steder på skolen. Men den pressede økonomi gør, at det nu sker i særligt stort omfang. Og hvad værre er i forhold til selve forsøget, så risikerer skolerne ikke at kunne fremvise den kvalitet, der ellers ligger i friheden til at kunne gøre skoledagen kortere.

”Forsøgets første år gik glimrende. Faktisk har det været en kæmpesucces på alle parametre, lige indtil økonomien kom væltende indover og blev et issue”.

Midtvejsevalueringen bygger alene på frihedsforsøgets første år, og derfor peger Hans Junker på, at den derfor ikke har de økonomiske udfordringer med.

”Det er en virkelig god, grundig og balanceret evaluering, men man kan godt mærke, at den bygger på det første år. Her fyldte økonomi ikke noget, men det har det virkelig gjort det seneste halve år, både her og i resten af landet”, siger han.

Ligesom Maja Gundermann Østergaard i Esbjerg mener Hans Junker, at frihedskommunerne er særligt sårbare overfor besparelser, fordi de er undtaget fra folkeskolelovens binding om at skolerne er forpligtiget til at bruge sparede lærerresurser fra kortere skoledage andre steder på skemaet.

Kommuner varsler i stort tal: Mange lærere kan blive fyret i år

”Vi er simpelthen nødt til at få nogle hegnspæle, der forhindrer, at man kan sætte elevernes timetal ned og derefter så spare tolærer-resursen helt væk”, siger han.

Tesfaye: Friheden er ikke anledning til besparelser

Folkeskolen har bedt om et interview med undervisningsministeren, der dog ikke har mulighed for at stille op til interview. Redaktionen har i stedet fået tilsendt en skriftlig kommentar fra Mattias Tesfaye.

Her lyder det fra ministeren, at formålet med frihedsforsøget ”er at løfte kvaliteten ved at give mulighed for at gentænke indsatserne med udgangspunkt i lokale ønsker og behov og medarbejdernes faglighed. Det har aldrig være intentionen, at friheden skal bruges som anledning til at lave besparelser”, lyder det videre fra Mattias Tesfaye.

Ministeren hæfter sig også ved de positive erfaringer, han har kunnet læse sig til i Vives evaluering.

”Den midtvejsevaluering, som lige er blevet offentliggjort, peger på, at arbejdet med velfærdsaftaler har medført en masse engagement og en ny måde at arbejde på lokalt”.

Lokale lærerkredse advarer: Nye besparelser rammer skolerne i år