Debat
Bare det at 26 indskolingsbørn skal spise sammen, er en større pædagogisk opgave, skriver de to lærere.
Foto: Gettyimages/Vaaseenaa
Fra Vestjylland til Storkøbenhavn: Millioner til skolemad føles nærmest som en hån
Vi er slet ikke enige i, at et gratis måltid mad skaber de bedste forudsætninger for at trives og lære i skolen. Det gør læreren, skriver Rikke Johansen og Mia Lodberg Nielsen.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.
Folkeskolen er udsultet. Vi ser det på den vigende
elevtrivsel, de faldende faglige resultater, et presset arbejdsmiljø og
fastholdelses- og rekrutteringsproblemerne. For blot at nævne nogle enkelte
parametre.
Nu har regeringen afsat 854 millioner kroner til
forsøgsordninger med skolemad.
I den ideelle verden ville det være et godt og kærkomment
tiltag. For vi er enige i, at det kan skabe trivsel og styrke
fællesskabsfølelsen, hvis man nyder et godt måltid mad i hinandens selskab.
Men folkeskolen befinder sig slet ikke i den ideelle verden.
Og vi er bestemt ikke enige i, at et gratis måltid mad om dagen skaber de
bedste forudsætninger for at trives og lære i skolen. Det gør læreren.
Ulækre og utidssvarende
Som indskolingslærere fra henholdsvis Vestjylland og
Storkøbenhavn mærker vi tydeligt, hvor udsultet folkeskolen er: Vi mangler
simpelthen uddannede kollegaer.
1.000
lærere forlod folkeskolen i år, og siden 2009 er vi blevet omkring 10.000
færre skolelærere til at undervise vores elever. Derudover mangler vi bøger
og undervisningsmaterialer, samtidig med at vi underviser i nedslidte
klasselokaler, og vi har derudover slet råd til lejrskoler, som tidligere
bidrog til fællesskabsfølelsen og netop gav mulighed for at træne madlavning,
borddækning og brugen af et viskestykke.
Oven i det har vi også en inklusionsopgave, der kræver langt
flere to-lærer timer, end vi har til rådighed, tiden til klasselæreropgaven og skole-hjem-samarbejde
prioriteres ikke i tilstrækkelig grad, og der er heller ikke økonomi til kurser
i den vigtige begynderlæsning.
Mange elever vægrer sig ved at gå på toilettet, fordi de er
ulækre eller utidssvarende. Og stigningen i vold, faldende faglige resultater –
som påvist i de internationale OECD undersøgelser – og en eksplosiv vækst i
brugen af vikarer, er alle indikatorer på en nedprioriteret folkeskole og
indskoling.
Mellemformer og nye sanktionsmuligheder er symptombehandling
af de børn, som ifølge Mattias Tesfaye lider af PDO:
Pissedårlig opdragelse. For i virkeligheden er der tale om PUF (en pisse-underfinansieret
folkeskole) med PFL (pisse-få lærere) og PMS (pisse-meget sygdom).
Kort sagt, så er det ikke ligefrem millioner til skolemad,
der står øverst på listen, når vi efterspørger flere ressourcer til
folkeskolen.
Endnu flere ekstraopgaver
83
procent af lærerne oplever, at der mangler penge i folkeskolen. Faktisk har
45 procent af de adspurgte overvejet at søge nyt job på grund af for få
ressourcer.
Medlemsundersøgelser og statistikker underbygger følelsen af
en nedprioriteret og fattig folkeskole, som skriger på ekstra ressourcer. Det
er derfor dybt beklageligt, at man på finansloven har afsat 854 millioner kroner
til forsøgsordninger med skolemad. En ordning der blot vil pålægge skolerne og
lærerne ekstraopgaver og dermed øge følelsen af utilstrækkelighed og arbejdspres. For hvem skal løfte det administrative og praktiske, der er
forbundet med indførslen af skolemad?
Bare det, at 26 indskolingsbørn skal spise sammen, er en
større pædagogisk opgave.
Det kræver ekstra tilsyn, ekstra tid til borddækning, ekstra
nærvær til spisesituationen og overskud til at kunne fokusere på samvær omkring
måltidet. Bagefter skal der ryddes op og affaldssorteres. Alene det at vride en
klud har mange elever aldrig prøvet før. Der er altså tale om en ekstraopgave,
som skolerne selv skal finansiere. Det er penge skolerne ikke har.
I en tid hvor folkeskolen og lærerne skriger på muligheder
for at levere god og motiverende undervisning, og hvor problemerne hober sig
op, så føles millionerne til skolemad nærmest som en hån.
Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk