Præcis som formændene for Danmarks Lærerforening og Skolelederforeningen blev ph.d.-stipendiat Lykke Mose også glad, da hun hørte, at et politisk flertal vil afsætte en halv milliard specifikt til undervisningen på de danske folkeskoler.

”Jeg synes, det er meget sympatisk, at man vil sikre sig at midlerne kommer helt ud til skolerne, så midlerne ikke forsvinder i forvaltningen til at lappe budgethuller med videre”, siger Lykke Mose til Folkeskolen.

Men flertalsregeringen har samtidig meldt ud, at pengene specifikt skal gå til intensive læringsforløb til de 10 procent, der klarer sig dårligst i fagene dansk og matematik. Direkte inspireret af de sommerskoleforløb, som Moderaternes leder Lars Løkke Rasmussen har taget initiativ til med Løkkefondens Drengeakademi. 

Lineær styringslogik

”Det er lidt paradoksalt, at man politisk er enige om et opgør med reformstyring og ønsker større frihedsgrader og mere lokalt råderum til skolerne - og så kommer med sådan et udspil”, siger Lykke Mose. ”Det ligger styringsmæssigt i slipstrømmen på den logik, vi så med skolereformen. Det er en lineær styringslogik, hvor A fører til B, som om skolen var en maskine”.

Regeringen vil give halv milliard til intensive forløb til folkeskolens svageste elever

”Maskinen spytter børn ud, der har rørt sig for lidt, så vi skruer op på bevægelsesknappen og kræver 45 minutters bevægelse om dagen, og så spytter maskinen nok børn ud, der har bevæget sig i skoledagen”. Men selvom det ikke virkede, prøver man nu igen, siger Lykke Mose:

”Skolemaskinen spytter for mange elever ud med læse/matematikudfordringer, så vi må lige skrue på den knap der hedder: ’mere læse/matematiktræning’”. 

Som flere andre forskere er Lykke Mose også skeptisk over for, om det overhovedet kan lade sig gøre at flytte den effekt, hvor drengene på Løkkefondens sommerskole rykker markant i læsning og matematik på et par uger, over i en helt anden kontekst, nemlig skolehverdagen.

”Med forskning i sociale systemer skal vi huske at en virksom evidensbaseret metode kan virker anderledes i én kontekst end i en anden kontekst”, siger hun – med det forbehold, at hun endnu har til gode at læse, hvad det er der for evidensbaserede argumenter, der ligger bag Reformkommissionens anbefalinger om skole-turboforløb.

Giv skolerne lov at byde ind

Men først og fremmest er Lykke Mose bekymret over, at politikerne antager, at de kan sikre et godt resultat ved hjælp af detailstyring og øremærkning af midler. I sit ph.d.-projekt følger hun frihedsforsøget i Esbjerg Kommunes skolevæsen.

”I min forskning i Esbjerg er det meget tydeligt, at det er forskelligt, hvad det er skolerne har brug for at bruge midler til for at kunne lave store forbedringer i undervisningen. Det bør man derfor være lade mere op til den enkelte skole at vurdere”, siger hun og funderer: ”Måske kunne man bede skolerne udforme en motiveret ansøgning med sparring fra forvaltningen, hvor de beskriver, hvordan de ville bruge deres midler og hvorfor de mener, det ville øge læse/regne-færdighederne bedst?” siger hun.. ”Det ville give mere selvstændighed til skolerne i tråd med den politiske ambition, som partierne i regeringen har bebudet".

Lotte Rod om halv milliard til intensiv læring: 'Tonedøvt'

Lykke Mose forestiller sig, at skolerne lokalt kunne reflektere og gå i dialog om, hvad der er mest brug for at gøre præcis hos dem. 

"Flere internationalt anerkendte skoleforskere fremhæver faktisk, at netop det at reflektere sammen, undersøge og diskutere, hvad der skaber kvalitet øger kvaliteten i sig selv. Og det er noget af det samme, der træder frem fra mine interview på skolerne i Esbjerg. Den politiske styring skal derfor understøtte den form for samarbejde på skolerne og mellem skoler, forældre og forvaltning".