Debat

Det har alvorlige konsekvenser for undervisningen, når økonomien ikke følger med mængden af opgaver, mener lærer Anne Hammer.
Det har alvorlige konsekvenser for undervisningen, når økonomien ikke følger med mængden af opgaver, mener lærer Anne Hammer.

Lærer: Folkeskolen har brug for mere end sløjfede besparelser. Den har brug for investeringer

Med den nye finanslov blev de bebudede besparelser på undervisningsmidler skrottet, men det er uambitiøst blot at droppe besparelsesforslag. Skal vi have mere kvalitet i skolen, kræver det en bedre økonomi, mener lærer Anne Hammer.

Publiceret

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

I sidste uge blev regeringen sammen med næsten alle Folketingets partier enige om en finanslov for 2024. Her havde jeg håbet på nødvendige investeringer i vores folkeskole, men i stedet måtte jeg og mine kollegaer nøjes med, at de bebudede besparelser alligevel ikke gennemføres.

For godt nok har politikerne valgt at trække de foreslåede besparelser på næsten 42 millioner kroner på Center For Undervisningsmidler tilbage. Det er godt og helt rigtigt. Forslaget var foruroligende læsning, og det virkede nærmest absurd, at man ville begrænse lærernes mulighed for at tilrettelægge undervisningen med fysiske materialer. Det ville ganske enkelt indskrænke lærernes mulighed for at forberede meningsfuld og varieret undervisning. Samtidig ville det betyde (endnu) mere skærmtid for eleverne og ikke give mere af den analoge og praksisnære undervisning, som regeringen ønsker sig.

Armene er ikke over hovedet

Men det virker altså lidt tamt at stå med armene over hovedet og fejre, at nogle helt hovedløse besparelser er trukket tilbage, for folkeskolen har brug for meget, meget mere end det. 

Det tror jeg faktisk godt, at regeringen ved. I oktober præsenterede den nemlig sit nye folkeskoleudspil, der med sit navn mest af alt leder tankerne hen på en science fiction-komedie fra 80’erne: Forberedt på fremtiden 2. Her ønsker man at ”styrke kvaliteten i folkeskolen”. 

Som fleste nok ved, så koster kvalitet – og der skal ganske enkelt en bedre økonomi til folkeskolerne, hvis vi skal styrke kvaliteten ude i klasseværelserne!

Derfor er det også glædeligt, at der i finansloven er afsat penge til flere hænder i PPR, der kan understøtte det pædagogiske personale i det forebyggende arbejde. Det er uden tvivl hårdt tiltrængt, for vi hører jævnligt om børn, der mistrives og får diagnoser, og medierne skriver om trivselskriser og pressede skolebudgetter på grund af flere elever i specialpædagogiske tilbud. 

Men nærlæser man teksten, ser man, at pengene blot udmøntes til ti procent af kommunerne, eller hvad der på en god dag svarer til ti kommuner, mens de resterende 88 kommuner kan se misundeligt til og fortsætte med en ligeså presset hverdag som tidligere. De kan se langt efter det kvalitetsløft, som Forberedt på fremtiden 2 ellers havde stillet dem i udsigt.

Økonomien skal følge med opgaverne

Hver eneste dag knokler lærere og pædagoger i den danske folkeskole for at få enderne til at mødes. De løber stærkt for at få inklusionen til at lykkes, for at styrke klassefællesskabet og for at skabe god undervisning.

Det kræver bare ressourcer, som kommunerne ikke har. Alt for mange af dem skærer nemlig i budgetterne på skoleområdet, og tro mig, det kan mærkes ude i klasselokalerne, når der skal spares på to-lærerordninger, støttetimer, skolebiblioteket, lejrskolen, efteruddannelsen eller alt muligt andet.

Derfor er det også på tide, at de politikere, der udstikker rammerne og økonomien for vores folkeskole, forstår, at det har alvorlige konsekvenser for undervisningen, for børnenes læring og trivsel og for lærernes arbejdsmiljø, når økonomien ikke følger med mængden af opgaver. Forberedelsestiden er i forvejen minimal, skoledagen er lang, og kompleksiteten i undervisningen og blandt eleverne stiger.

Jeg og mine kollegaer er uddannet til at planlægge og udvikle varieret og differentieret undervisning for alle elever i en klasse, men for at vi kan lykkes med det, kræver det, at vi investerer i folkeskolen i hele landet og ikke lader os nøjes med at droppe foreslåede besparelser.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk

Powered by Labrador CMS