Opdateret kl. 16.40 med kommentar fra Gordon Ørskov Madsen, red.

I dag har regeringen fremlagt sit forslag til ændringer, især forkortelse, af universitetnes kandidatuddannelser. Fremtidens kandidatuddannelser kommer til at omfatte nye 1¼-årige kandidatuddannelser med et tydeligt arbejdsmarkedssigte, flere og mere fleksible erhvervskandidatuddannelser, 2-årige kandidatuddannelser med specialisering og nye højtspecialiserede kandidatuddannelser på op til 3 studieår. Og så skal der være bedre adgang for internationale studerende inden for områder, hvor erhvervslivet efterspørger højt specialiseret arbejdskraft.

Udspillet Forberedt på fremtiden I, som regeringen netop har fremlagt, er flertalsregeringens første i en ny sammenhængende reformkurs på uddannelsesområdet.

"I dag forventes hver fjerde ung at gennemføre en universitetsuddannelse. I 1990 var det hver tiende. Langt de fleste tager samme vej uanset, om de bagefter skal ud på det private eller offentlige arbejdsmarked eller går forskervejen. Samtidig oplever mange studerende, at overgangen til arbejdsmarkedet er svær, og at mulighederne for at tage en kandidatuddannelse, mens man arbejder, er begrænsede", hedder det i en pressemeddelelse. "Derfor foreslår regeringen en række nye fleksible universitetsveje med varierende længder, forskellige grader af specialisering og nye videreuddannelsesmuligheder".

"I dag fremlægger regeringen første udspil af flere, der skal sikre mere kvalitet for elever og studerende. Senere vil vi fremlægge politik, der skal hjælpe de 42.000 unge uden uddannelse eller arbejde. Ligesom vi vil investere i en mere praktisk folkeskole til gavn for alle børn og styrke erhvervsuddannelserne. Derfor er jeg også meget glad for, at der med dagens udspil vil være over en milliard, der kan geninvesteres i børn, unge og uddannelse", fremhæver børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.

DLF: Investeringer falder på tørt sted

Formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen bider mærke i ambitionerne om at styrke professionsuddannelserne:

”Der er mangel på lærere i folkeskolen, og udfordringerne vil vokse de kommende år, hvis ikke man sætter ind. Derfor er vi glade for, at regeringen vil styrke professionshøjskolerne og investere i grundskolen. Det er investeringer, der falder på et tørt sted", siger han i en pressemeddelelse og fremhæver, at regeringen vil give flere mulighed for skifte spor og vælge en ny uddannelse senere i deres arbejdsliv. Det, mener han, kan få positiv betydning for folkeskolen.

”Vi har mange dygtige lærere i folkeskolen, som har valgt at blive lærere senere i livet. De tager deres erfaringer med ind i skolen, og det har en stor værdi. Derfor vil vi meget gerne være med til at sikre, at flere kan skifte spor og tage en læreruddannelse senere i arbejdslivet,” siger Gordon Ørskov Madsen.

Han er dog ked af, at investeringerne sker på baggrund af, at mange af de humanistiske og samfundsvidenskabelige kandidatuddannelser skal forkortes:

”Det er vigtigt for mig, at vi har et uddannelsessystem af høj kvalitet, og at investeringer i skolen og professionsuddannelserne ikke sker på bekostning af de lange videregående uddannelser. Jeg kan godt være bekymret for, at de unge nu skal presses endnu hurtigere gennem uddannelsessystemet,” siger DLF-formanden.