Langebjergskolen i Humlebæk, hvor en gruppe ordblinde elever har søgt penge til og opført et hønsehus til glæde for hele skolen, står for Lotte Rod som det ultimative eksempel på, hvad praksisfagligehd kan: "Det handler om en forbundethed med materialer og med dyr og om muligheden for at budrage med noget, der er større end dem selv, og som står på skolen i mange år, efter at de selv er væk", fortalte hun på dagens samråd.

Christiansborg-politikere kigger i containere i jagten på midler til en mere praksisfaglig skole

Men det bliver meget, meget dyrt, var omkvædet, da Lotte Rod og Mattias Tesfaye i dag kappedes om at give lærere og elever bedre vilkår for at arbejde meget mere praktisk og kreativt med fagene

Offentliggjort Sidst opdateret

Der er enkelte politikere tilbage på Christiansborg, selvom startskuddet til årets Folkemødet lød i dag. 

Tre af dem, undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), undervisningsordfører for De Radikale Lotte Rod og formand for børne- og undervisningsudvalget Karina Adsbøl fra Danmarksdemokraterne, diskuterede i dag, hvordan Christiansborg kan være med til at fjerne de barrierer, der forhindrer lærerne i at gøre undervisningen mere praktisk, kreativ og fysisk, end den er i dag. 

Lotte Rod understregede, at hun rigtig gerne undgå, at man gentager fejlene fra folkeskolereformen, hvor man på én gang har de bedste intentioner om en spændende og varieret skoledag og samtidig fratager lærerne muligheden for at skabe den.

”Så anerkender ministeren, at det vigtigste for at gøre skolen mere praktisk-musisk er 1) tilstrækkelig tid til tilrettelæggelse og praktisk gennemførelse af den praktiskmusiske undervisning og 2) manglende relevante fysiske faciliteter?”, spurgte hun med henvisning til en ny kortlægning fra Danmarks Evalueringsinstitut, som netop fremhæver de to forhold som de største barrierer for lærerne.

”Og hvis ja, hvilke nye initiativer vil regeringen så tage for at give lærerne tid og fysiske faciliteter?”, lød det videre fra den radikale ordfører.

Ja, tid er vigtig

Det korte svar fra ministeren var:

”Ja, jeg anerkender, at tid og fysiske faciliteter er vigtige for at kunne tilrettelægge og gennemføre praksisfaglig undervisning”.

”Men Eva-rapporten går dog også et skridt videre og ser på, hvorfor lærerne oplever, at det tager længere tid. De påpeger, at det kræver mere tid, fordi det er noget, de ikke er vant til, og fordi de ikke kender til undervisningsmaterialer med konkrete forløb og opgaver, de kan gøre brug af. Og de giver udtryk for, at nogle forløb kræver en ekstra indsats at tilrettelægge, fordi man skal på besøg på fx en virksomhed eller skal have besøg udefra, man skal finde samarbejdspartnere, skabe kontakt og koordinere. Og det kræver mere sammenhængende undervisningstid, fordi mange af de her forløb tager længere tid end én lektion”, fremhævede Mattias Tesfaye og pegede på, at der er mange greb for politikerne at skrue på. 

For eksempel at give skolerne større frihed til at tilrettelægge både skoledagene, fagenes indhold og timetal og prøver med videre. Det kan handle om at forny fagenes indhold og at starte faste formaliserede samarbejder mellem kommuner og lokale virksomheder og institutioner, så hver lærer ikke skal opfinde den dybe tallerken.

”Det kan også handle om efter- og videreuddannelse, eller man kunne nogle gange lade faglærte eller erhvervsskolelærere varetage de forløb og dermed få mere praksisfaglighed ind på lærerværelset”.

Ikke gratis

”Men vi skal være opmærksomme på, at ikke noget af det her er gratis”, fremhævede Mattias Tesfaye. 

”Investeringer i folkeskolen kræver generelt mange resurser. Bare som eksempel foreslår Reformkommissionen, at vi afsætter 40 millioner kroner alene til at udvikle nye læreplaner for fagene og yderligere fem millioner bagefter til løbende revideringer”.

Lotte Rod og Mattias Tesfaye blevet hurtigt enige om, at der er alt for mange, hvad Tesfaye kaldte ’lytte-kvadratmeter’, og for få ’lave-kvadratmeter’ på skolerne.

”Men hvis man forestiller sig – bare som eksempel – at vi vil have flere timer til de praktiskmusiske fag og lagde til grund, at de faglokaler skolerne har i dag til musik og madkundskab og håndværk og design, er fyldt op fra morgen til aften, så alle skoler skulle bygge mindst ét nyt faglokale og fik én million kroner til sådan et". 

"Så ville det koste over 1 milliard kroner. Og man kommer altså ikke ret langt for en million, hvis man også skal indrette fx et skolekøkken. Så vi kommer på en eller anden måde til at forholde os til, hvor enormt dyrt det er”, fremhævede ministeren.

Da samtalen senere landede på, hvordan man politisk kan understøtte, at eleverne får bedre mulighed for fx at komme på Vikingeskibsmuseet i historieundervisningen eller bygge et hønsehus til skolen, regnede ministeren igen:

”Min husmandsmatematik siger, at vi har en halv million elever, og hvis vi skulle give dem bare 2000 kroner ekstra i alle fag til busbilletter og søm – og det er altså ikke meget til transportudgifter og materialer - så vil det koste en milliard. Det er ikke for at sige, at det er dyrt, men det er jo plus en milliard til nye lokaler. Og så har vi brugt to milliarder, og det er ikke noget, jeg bare kan hive op af Finansministeriets kasse”.

Genbrugspladsen

Det fik udvalgsformand Karina Adsbøl til at tænke kreativt:

”Når jeg kører på genbrugspladsen og står og kigger ned i de containere, så tænker jeg ’Hold da op, der er bare masser af gode trævarer – masser af ting, man kunne bruge. Og så kigger jeg på et skilt, hvor der står, at hvis man tager noget fra pladsen, bliver det betragtet som tyveri”, sagde hun og påpegede, at det rent bæredygtighedsmæssigt var værd at tænke over at bruge dén mulighed.

”Ja, det står også på min lokale genbrugsplads, at man ikke må klunse, og jeg ved ikke hvorfor”, bekræftede Mattias Tesfaye.

Ministeren mente, at der tidligere har været en meget stærkere opbakning fra lokalsamfund og forældre om skolen, så man som lærer og skole kunne råbe op om, at man manglede europaller, og så var er måske et forældrepar med en virksomhed, som kunne hjælpe.

”Men det er svært for os at forudsætte i lovgivningen – så vil kommunerne nok tage sig betalt”.

Skole har lavet Nak og Æd-valgfag

Men den snævre kreds, der var samlet til åbent samråd, fik også drøftet selve indholdet i en mere praktisk/musisk-kreativ skole:

”Jeg har for eksempel besøgt en folkeskole i Ribe, der under frihedsforøget har indført et valgfag, der hedder Nak og Æd". 

"Det er en lærer, der er jæger i sin fritid, der går på jagt med eleverne, og så skyder de dyr og tilbereder dem over bål og har bygget et shelter og har både håndværk og design, biologi og andre naturfag koblet sammen i ét fag. Og det skal man jo ikke have på alle skoler, for det bygger på fagligheden hos en enkelt lærer, men det kunne jeg godt tænke mig mere af. Og det skal man selvfølgelig ikke eksamineres i, fordi det netop ikke vil være ens”, fortalte undervisningsministeren. 

”Og jeg kunne også godt tænke mig flere timer i de egentlig praktiskkreative fag, hvor vi bortset fra idræt har markant færre timer end vores nabolande. For at styrke den del af vores kulturhistorie, der er praktisk og kreativt funderet, og som jeg synes, vi leverer for svagt videre til den næste generation. Men det er en svær diskussion, for hvad skal der skrues ned for, når vi ikke vil gøre skoledagen længere”, sagde Mattias Tesfaye.

Undervisningsministeren vil også gerne have den praktiske diskussion af de traditionelt mere boglige fag mere i spil.

”Engelskfaget handler selvfølgelig om engelsk litteratur og også om, hvordan man bøjer et engelsk udsagnsord, men det handler også om at kunne føre en samtale. Det er den praktiske side af engelskfaget”, sagde han og fremhævede, at det kan gøre fagene mere relevant for børnene.

”Relevant motiverer, og motivation er det bedste udgangspunkt for læring”.

Badeland og skolegård er ikke nok

Mattias Tesfaye er til gengæld ikke så vild med ordet ’praksisfaglighed’, fortalte han.

”Det handler om alting og ingenting på en gang”, sagde han og fortalte, at Albertslund Kommune, hvor han bor, har en demokratidag hvert år, hvor kommunens 6.-klassser overtager byrådssalen og får lidt penge til at bestemme et eller andet.

”De har bestemt, at alle kommunens 6.-klasseelever skal i vores lokale friluftsbad Badesøen, så der er min søn henne i dag. Er der praksisfaglighed i det? Ja, det er der ifølge definitionen i Eva-rapporten. De har det sjovt, og der er arrangeret, at de spiller kongespil og springer fra tre-meter-vippen, og jeg bakker totalt op om det, for det skal være sjovt at gå i skole". 

"Men de praktiske fag har deres egen faglighed – at spille en akkord på en guitar, at spejle et æg, det er noget, man kan gøre mere eller mindre godt. Det er en faglighed, der tillæres, og som jeg synes fylder alt for lidt. Man kan forlade folkeskolen og kunne det periodiske system uden at kunne lappe en cykel. Det er ikke nok at tegne pytagoras med kridt i skolegården. Det er noget, jeg går meget op i”, lød det fra Mattias Tesfaye.

Han fik ikke lov at forlade udvalgslokalet, før formand Karina Adsbøl havde forsøgt at få ham til at forholde sig til, om man han kan skaffe de nødvendige milliarder.

”Vi havde lige knap 87.000 per barn i 2020, og jeg drømmer da om, at det tal kan blive højere". 

"Vi fremlægger vores finanslovsforslag i slutningen af august, og vi har lige indgået en økonomiaftale, som mange kommuner opfatter som stram. Men jeg har da en ambition om, at der skal følge penge med til de ønsker, vi har til folkeskolen – ellers bliver det jo bare sniksnak. Og statsministeren sagde jo i sin afslutningstale for et par uger siden, at vi præsenteret noget på folkeskoleområdet i næste folketingssamling, som starter til oktober". 

"Og de politiske ambitioner bliver selvfølgelig fulgt op af økonomi, men hvor meget kan jeg ikke sige”, sagde ministeren og understregede endnu engang, at investeringer i folkeskolen meget hurtigt løber op, så man skal overveje meget grundigt, hvad man investerer i.