Finanslov uden midler til mere praktik: Her er konsekvenserne

Umuligt at indfri ambitionerne om bedre praktik. Sådan lyder reaktionen fra Lærerstuderendes Landskreds og DLF på, at der i finansloven for næste år ikke er afsat midler til finansiering af mere praktik i læreruddannelsen.

Publiceret Senest opdateret

”Praktik kræver en høj kvalitet. Vi skal møde praktiklærere, som er uddannede, som har tid til opgaven, og lærere, som gør det muligt at blive en del af lærerværelset. Men det går i fløjten, hvis pengene mangler. Hvis ingen får penge, så er der ingen, der har ansvaret”.

Så klart lyder budskabet fra de lærerstuderendes forperson Anneline Larsen. Hun ærgrer sig over, at det heller ikke i Finanslov 2024 er lykkedes at få politikerne til at afsætte penge til at finansiere den ekstra praktiktid, som lærerstuderende skal have i den nye læreruddannelse.

Forkvinde for DLF’s undervisningsudvalg Regitze Flannov er enig.

Forkvinde for undervisningsudvalget i DLF Regitze Flannov undrer sig over, at politikerne ikke er klar til at betale for at indfri ambitionerne til læreruddannelsen.

”Kvaliteten i praktikken er af helt central betydning for at indfri ambitionerne i den ny læreruddannelse”, siger hun og undrer sig over, at politikerne ikke er parate til at betale for at realisere de gode intentioner, der findes i den ny læreruddannelse.

”Det handler om investeringer. Gode intentioner for læreruddannelsen er ikke nok. Vi har brug for, at kommunerne samarbejder og gør opmærksom på det her. Det er ikke rimeligt, at det ender med at være den enkelte skole, der skal prioritere i indsatser, der er nødvendige for at finde pengene”.

Praktikfinansiering

 I Finanslov 2024 er det beløb, der før blev delt ud til at finansiere 3 praktikker nu fordelt på 4 praktikforløb. I 2023 fik kommunerne 5.633 kr. pr. studerende pr. praktik. Kommunernes samlede refusion i forbindelse med praktikken er ikke øget med den ekstra praktik, og således får kommunerne fra 2024 1.600 kr. mindre pr. studerende pr. praktik via refusionstaxameteret. Beløbet falder yderligere frem til 2026.

Kilde: Notat fra DLF og LL

Chef for skole og specialtilbud i Skanderborg Peter Bech Milsgaard erkender, at han ikke råber højt om underfinansieringen. Men han ærgrer sig over, at der sættes et tiltag i gang uden at økonomien følger med ud til kommunerne. De ekstra kroner til mere praktik skal derfor findes inden for skolebudgettet. I Skanderborg ser skolechefen det som en investering i, at man også i fremtiden kan ansætte kvalificerede lærere.

”Det skal være attraktivt at blive lærer og pædagog, for vi får en udfordring med at rekruttere på sigt”.

I forvaltningen i Skanderborg overvejer man lige nu, hvad der skal gøres mindre af på skolerne, så der penge til mere praktik, og det ikke er den enkelte skole, der skal prioritere mellem indsatserne.

Anneline Larsen synes, ”det er megaunfair”, at kommuner og skoler kommer i dilemmaer, fordi der ikke er afsat penge til opgraderingen af praktikken.

”Kommunernes økonomi er presset. Lokalt må man jo beslutte om man fx skal have tolærerordninger eller leve op til de standarder, der bør være for at uddanne fremtidens lærere. Det bliver hårde prioriteringer”, siger hun.