Finanslov

Da var fyldt godt op med politikere og journalister, da en historisk bred finanslovsaftale med 11 ud af Folketingets 12 partier blev præsenteret mandag.
Da var fyldt godt op med politikere og journalister, da en historisk bred finanslovsaftale med 11 ud af Folketingets 12 partier blev præsenteret mandag.

Historisk bred finanslov blev kaldt ”ligegyldig”, da PPR blev styrket i hver 10. kommune

Der var to positive nyheder til folkeskolen i gårsdagens finanslovsaftale. Men selv partierne bag aftalen havde svært ved at finde de positive gloser frem.

Publiceret Senest opdateret

Regeringen har jo flertal i sig selv, konstaterede SF’s Pia Olsen Dyhr lakonisk, da hun og de andre oppositionsrepræsentanter i Finansministeriet satte ord på, hvilket aftryk de hver især har haft på finansloven for næste år.

Dér stod de tæt, for kun Enhedslisten var ikke med i en historisk bred finanslov indgået med 11 partier.

”Kunne vi godt have ønsket os mere på velfærden? Ja, det kunne vi, og hvis Socialdemokratiet havde siddet i regering alene, havde vi også fået lidt mere”, lød det videre fra Pia Olsen Dyhr.

Det indkapslede ganske fint, hvordan flere af oppositionspartierne udlagde teksten. Ingen af dem var henrykte over aftalen, og Liberal Alliances partileder Alex Vanopslagh valgte sågar at kalde den for ”ligegyldig”.

Millioner til PPR i kommuner med størst behov

Regeringens repræsentanter med finansministeren flankeret af indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) og kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) på hver sin side sendte et signal om, at det ikke var folkeskolen, der havde fyldt i forhandlingerne af en aftale, der ”ikke puster til økonomien” for at undgå nye inflationsstigninger, som Nicolai Wammen forklarede det.

Men lidt var der at glæde sig over for folkeskolen. For næste år tilføres der 50 millioner kroner til at styrke kommunernes Pædagogisk Psykologiske Rådgivning (PPR), og det beløb stiger efterfølgende til 80 millioner kroner.

Det kunne Pia Olsen Dyhr godt finde nogle positive ord frem om.

”Noget af det, SF har fået med, handler om børns og unges trivsel. Mange steder er der op til fem års ventetid, når børn mistrives. De venter måske på en diagnose eller på hjælp eller har skolevægring. Dér har vi fået afsat 80 millioner kroner ekstra til PPR, og det er et varigt beløb”, fremhævede SF’s partiformand.

Pengene vil ikke blive smurt ud over alle 98 kommuner. De skal gives til de cirka 10 procent af kommunerne, der har det største behov for flere hænder, hedder det i aftalen. Hvad det helt konkret betyder, vil blive udmøntet senere i samarbejde med de mange aftalepartier.

”Det har været rigtig svært”

Både SF og De Radikale kunne også glæde sig over tilbagerulningen af besparelsen på næsten 42 millioner kroner på CFU - altså de centre på professionshøjskolerne, hvor skoler og lærere kan låne undervisningsmidler i form af bøger, fysiske materialer, film med mere. 

Den besparelse er i første omgang annulleret for 2024. Om regeringen har planer om at trække spareforslaget op af hatten på ny til næste år, vides ikke, men ifølge SF’s Jacob Mark er cfu’ernes økonomi stadig usikker.

Efter pressemødet fortalte De Radikales finansordfører Samira Nawa til Folkeskolen, at tilbagerulningen af besparelserne var en af de få ting, det var lykkedes at komme igennem med. Partiet har i flere år arbejdet på den såkaldte grønne betænkning og havde stillet forslag om en slags rejsehold af lærere, der kunne frikøbes til at rejse rundt på skolerne og inddrage lærerne i udviklingen af de kommende nye læreplaner, der skal erstatte Fælles Mål.

”Men det lykkedes vi ikke med”, konstaterede Samira Nawa.

Har I forsøgt at sikre økonomien i folkeskolen i de her forhandlinger?

”Det har været rigtig svært. Vi havde jo håbet på at få flere penge, og vi har jo fremlagt et alternativt finanslovsforslag med en ekstra milliard til skole- og børneområdet. Men det var der ikke flertal for”.

Lotte Rod gav SVM-regeringen nyt navn

På sidelinjen var partiets undervisningsordfører Lotte Rod, alt andet end tilfreds med gårsdagens aftale. Hun valgte i stedet at tildele SVM-regeringen det nye øgenavn ”stilstandsregeringen”.

”I modsætning til tidligere er det ikke en løftebrudsregering, hvor der er en masse diskussioner om, at de gør noget andet, end de sagde. Problemet er, at det er en stilstandsregering”.

De tre partier sagde, at de netop gik i regeringen med hinanden for at foretage store og nødvendige reformer. Oplever du, at det er det, de gør?

”Nej, jeg oplever det modsatte. De holder hinanden på laveste fællesnævner. Det er derfor, at jeg kalder det for en stilstandsregering, som ikke bruger sit flertal til at lave de store reformer, der skal til for, at man kan prioritere børnehave, skoler og fritidspædagogik. Lige nu gør de det modsatte”, sagde Lotte Rod til Folkeskolen.

Heller ikke lærernes formand Gordon Ørskov Madsen brugte de store superlativer, da han skulle beskrive gårsdagens aftale.

Han kaldte tilbagerulningen af besparelserne på cfu’erne ”for en sejr”, som Danmarks Lærerforening har ”kæmpet hårdt for” i samarbejdet med flere af partierne.

”Det er positivt, at man har trukket besparelsen væk, men i virkeligheden burde man skrue op for investeringerne i de fysiske undervisningsmaterialer”, sagde han til Folkeskolen.

"Kræver investeringer af en helt anden kaliber”

Gordon Ørskov Madsen kaldte det også positivt, at der er blevet fundet flere penge til PPR, men;

”Det er meget små beløb, som ikke løser det grundlæggende problem, der er med folkeskolens økonomi. Det kræver investeringer af en helt anden kaliber”.

Håber du, at det vil komme i forbindelse med de kommende skoleforhandlinger?

”Det håber og forventer jeg. Folkeskolens grundlæggende udfordringer med, at specialområdet stiger og stiger, er hverken adresseret i denne her finanslov eller i folkeskoleudspillet. Midlerne tages fra skolens almenundervisning, og det kan folkeskolen simpelthen ikke holde til. Det skal vi have gjort noget ved som samfund”, siger han.

Fra regeringspartiet Moderaterne var gårsdagens noget overraskende reaktion fra undervisningsordfører Rasmus Lund-Nielsen, at det bedste ved finanslovsaftalen var de skrottede spareplaner på cfu’erne.

Det var ellers en af partiets egne ministre, der stod bag det oprindelige forslag, fortalte han.

Powered by Labrador CMS