At omkring 25 specialskoler har fået flere elever, kan være et tegn på, inklusionen er ved at finde ind i et naturligt leje. Det kan også skyldes, at et stigende antal børn har store vanskeligheder. Ikke bare i Dannmark, men i hele den vestlige verden og i Fjernøsten, siger professor i specialpædagogik Niels Egelund fra Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, DPU.

Hver sjette specialskole har fået flere elever

"Lægerne holder liv i flere børn, og halvdelen af de meget for tidligt fødte får et handicap. Vi har måske kun set toppen af forureningens konsekvenser, og hvad betyder det moderne forvirrede liv, hvor far og mor og børn ned til to år kigger på hver sin skærm, når de er sammen. Vi får også flere enlige forældre, som ikke har samme resurser som en familie med to voksne. Så måske vil vi se en stigning i specialskolernes elevtal, medmindre behovet opvejes af små fødselsårgange", siger Niels Egelund.

Stor stigning i børn med socio-emotionelle vanskeligheder

Det betyder dog ikke, at alle specialskoler har udsigt til flere elever. Det afhænger af målgruppen.

"Vi ser en stor stigning i børn med socio-emotionelle vanskeligheder, mens børn med generelle indlæringsvanskeligheder falder. Samtidig er en tydelig profil en del af billedet. Det hjælper altid at vise, at man er dygtig til at undervise de elever, man har", siger Niels Egelund.

Lotte Hedegaard-Sørensen, der er lektor i specialpædagogik på DPU, peger på, at ophævelsen af den nationale målsætning om, at 96 procent af eleverne skulle gå i almenskole, kan få en betydning for specialskolernes elevtal.

"Den administrative procentsats skulle regulere kommunernes økonomiske prioriteringer, men det er ude på skolerne, at man står med en meget urolig klasse og med forældre, som reagerer ved at flytte deres børn i privatskole. Spørgsmålet er, om det bliver nemmere for almen- og specialskoler at samarbejde om de konkrete problemer, fordi kommunerne ikke længere stirrer sig blinde på de 96 procent", siger Lotte Hedegaard-Sørensen.

Kommuner har været for optimistiske omkring inklusion

Mange kommuner har haft en meget optimistisk fortolkning af, hvor svære problemstillinger man kan arbejde med i almenskolen, mener Thomas Gaarde, der er leder af heldagsskolen Springet i Hvidovre og kasserer i Skolelederforeningens faglige klub for specialskoleledere.

Kolding satser på sine specialskoler

"I min egen kommune kører samtlige specialtilbud lige til grænsen eller med overbelægning, så det er ved at gå op for forvaltningen, hvor udfordrede nogle børn er. Vi har et par tilbud til elever med autisme, som har fået tildelt flere pladser, så der er ved at ske en bevægelse imod et realistisk leje. Men mange kommuner har flyttet penge fra specialområdet til almenskolerne, så der kan gå lang tid, før de praktisk og teknisk indretter sig på en anden måde igen", vurderer Thomas Gaarde.