En ændring af STU-loven skal sikre, at unge med særlige behov får flere muligheder for at vælge, hvilken uddannelse de vil på. Blandt andet skal de kunne foreslå et alternativ til de mindst to uddannelser, kommunen peger på. Det skal gøre op med de mange eksempler, som har været fremme, om unge, der ikke har kunnet få opfyldt deres ønske om en bestemt uddannelsesretning.

I første omgang hed det, at den unges forslag ikke måtte være dyrere end kommunens, men i det lovforslag, som er lagt frem, fremgår det, at prisen ikke ”i uforholdsmæssig grad må overstige prisen for kommunalbestyrelsens tilbud”.

Den formulering er for upræcis, mener SF.

”Kan vi ikke komme nærmere på en tydelig afgrænsning, så vi er sikre på, at kommunerne ikke sætter standarden på deres eget tilbud lavt og dermed hindrer, at den unge har en reel mulighed for at vælge et andet tilbud,” spurgte Charlotte Broman Mølbæk fra børne- og undervisningsudvalget under førstebehandlingen af lovforslaget.

Ordfører efterlyser procentsats på prisforskellen

Også Kim Edbjerg Andersen fra Nye Borgerlige ønsker en mere præcis formulering for, hvor meget dyrere den unges uddannelsesforslag må være.

”SF har ret. Hvordan skal Ankestyrelsen afgøre klager på baggrund af et ord som uforholdsmæssigt? Idealet er, at vi gør det nemmere at sørge for adgang til uddannelser for de unge, så kan vi ikke sætte et procenttal på, så Ankestyrelsen får noget konkret at forholde sig til i de klagesager, som jeg forudser, kommer,” spurgte undervisningsordføreren. (Klagenævnet for Specialundervisning, som afgør klager på STU-området, hører under Ankestyrelsen, red.)

Lovforslaget blev fremlagt for Folketinget af Socialdemokratiets Frederik Vad, og han advarede imod at lave en skarp grænse.

”Vi risikerer, at gode tilbud, som ligger lige på den anden side af en grænse, pr. automatik bliver skåret væk af kommunerne. Jeg har tillid til, at kommunerne vil give unge med særlige behov den hjælp, de skal have, så de løfter de unge”, svarede Frederik Vad

Venstre lover at følge udviklingen

Det svar stillede Kim Edbjerg Andersen sig ikke tilfreds med.

”Det er ikke nok med ubegrænset tillid til kommunerne. Jeg har selv siddet i en kommunalbestyrelse, og når der skal laves budget, tænker politikerne i penge. Det nemmeste sted at gære det er over for de allersvageste grupper, så jeg kan stadig godt tænke mig, at vi gør formuleringen i loven mere konkret”.

Det må komme an på en prøve, svarede Frederik Vad.

”Vi må begynde med at have tillid til, at kommunerne sørger for, at de unge kommer i de tilbud, de skal”, gentog han.

Undervisningsordfører Anni Matthiesen fra Venstre advarede også imod at gøre formuleringen for konkret.

”Vi risikerer at komme til at skyde de unge i foden, så de uberettiget får et dårligere tilbud. Jeg vil hellere love, at vi følger udviklingen og ser på, om loven reelt kommer til at fungere”, sagde hun.

Det bliver svært at få medhold i klager

Problemet er, at Ankestyrelsen skal lave indholdsafgørelser på baggrund af loven, replicerede Charlotte Broman Mølbæk.

”Det bliver endnu sværere for os at følge udviklingen, når Ankestyrelsen ikke har klare rammer at træffe afgørelser inden for. Det vil gøre det være svært at få medhold i noget som helst, og så får vi ikke de ændringer, vi gerne vil have”, sagde SF’eren.

Anni Matthiesen har også tillid til, at kommunerne vil være interesseret i at få loven til at fungere.

”I sidste ende bliver det dyrt for kommunerne, hvis de ikke behandler borgerne ordentligt”, sagde hun.

Moderaternes Rasmus Lund-Nielsen kaldte spørgsmålet om en præcisering for relevant.

”Vi skal helt klart tage det med i den videre behandling af lovforslaget, hvilken ramme vi skal lægge ind. Men jeg tror ikke, at der er kommuner, som tænker, at de skal bruge så få penge på STU som muligt”, sagde undervisningsordføreren.

Dansk Folkeparti kalder STU en investering

Karina Adsbøl fra Danmarksdemokraterne er glad for, at der er blevet lyttet til partiets forslag til sproglige justeringer i loven.

”Nu står der, at kommunerne skal vurdere, om den unges forslag er forholdsmæssigt dyrere end kommunens eget, før den kan diskvalificerer forslaget. Men jeg kan stadig blive bekymret for, om økonomien kan komme til at spænde ben for det frie valg”.

Undervisningsordfører Lotte Rod fra Radikale Venstre var i tvivl om, hvorvidt det fremgår tydeligt nok af lovforslaget, at kommunerne skal have pligt til at oplyse de unge om, at de selv kan foreslå en alternativ uddannelse, mens Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen mente, at forslaget både tager hensyn til kommunernes økonomiske interesser og de unges mulighed for at vælge uddannelsessted.

Det fik Charlotte Broman Mølbæk til at spørge, om kommunerne er bevidste om, at der er penge at spare på den lange bane, hvis en STU fører til, at den unge kommer i beskæftigelse.

”For Dansk Folkeparti er al uddannelse en investering. Det er ikke en udgift. Når vi sender elever på STU, er det en investering i, at de senere kan bide sig fast i arbejdsmarkedet”, svarede undervisningsordfører Alex Ahrendtsen.

Alternativet er også bekymret for lovens undtagelsesbestemmelser.

”Vi må se, om vi kan gøre det bedre i udvalgsarbejdet,” sagde ungdomsuddannelsesordfører Noah Sturis.

Ministeren advarer også mod en procentsats

Undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) udtrykte glæde over, at lovforslaget optager både højre og venstre side af folketingssalen.

”Det er godt for folkestyret, at der er bred opbakning til unge med særlige behov. Jeg er ikke blind for, at nogle kunne ønske sig, at vi var gået længere med at give dem frit valg, men jeg vil gerne understrege, at kommunerne ikke kan nøjes med at give tilbud ud fra økonomiske hensyn. De skal både vurdere fagligt og økonomisk, hvilket tilbud den unge skal have. Derfor skal de foretage en konkret, individuel undersøgelse af den unges behov,” sagde ministeren.

Han kommenterede også på diskussionen om begrebet uforholdsmæssigt.

”I sidste ende danner der sig en praksis i Ankestyrelsen, som kommunerne skal rette sig efter, men i lighed med flere ordførere tror jeg, at vi skal passe på med at sætte en procentsats. Vi undgår nok ikke, at der kommer sager i Ankestyrelsen, men som ved al anden ny lovgivning, skal styrelsen ikke kun tage afsæt i lovens bemærkninger, men også i debatten om lovforslaget i Folketinget”, sagde Mattias Tesfaye.

Efter debatten blev lovforslaget sendt til videre behandling i børne- og undervisningsudvalget.

Mandag den 15. maj kl. 9.49:

Faktaboks om SF's spørgsmål til ministeren er tilføjet.