Tirsdag i næste uge tager Folketinget hul på drøftelserne om en ændring af STU-loven, som vil sikre, at unge får mindst to uddannelsestilbud at vælge imellem. Derudover får de ret til selv at foreslå en uddannelse. Prisen må dog ikke ”i uforholdsmæssig grad overstige prisen for kommunalbestyrelsens tilbud”, som det hedder i lovforslaget.

Det dur ikke, mener Lise Jensen fra Skive. Hun er mor til 19-årige Nathalie, som har atypisk autisme, mindre indlæringsvanskeligheder og betydelige socialkognitive vanskeligheder.

”Det er fuldstændig latterligt. Det bør ikke være penge, som er afgørende, men hvad de unge har talent for, og som kan gøre dem dygtige arbejdstagere. Det er grotesk, at man ikke ser på mennesket, men sætter pengene først. Om det koster 30.000 eller 45.000 kroner i kvartalet i tre år, så er de penge givet godt ud”.

Kommunen sagde nej til drømmeuddannelsen

Lise Jensen taler af bitter erfaring. På grund af Nathalies diagnoser blev hun uden videre godkendt til STU i marts 2021. Problemet opstod først, da hun skulle visiteres til et konkret uddannelsestilbud.

Nathalie er en ørn til it. Ikke bare som bruger, men også til at kode, lave grafik og opbygge hjemmesider, så hun ville tage sin STU på den lokale it-uddannelse aspit, som netop henvender sig til unge med autisme og flair for it.

Selv om hun havde et vellykket afklaringsforløb på uddannelsen i foråret 2021, vendte Skive Kommune tommelfingeren nedad. I stedet blev Nathalie henvist til det private Uddannelsescenter Hilltop, som også ligger i Skive.

Det fik Lise Jensen til både at kæmpe med visitationsudvalget og klage sin nød i de lokale medier. Det fik to byrådspolitikere til at gå ind i sagen. Først derefter ændrede kommunen kurs og bevilgede Nathalie den dyrere uddannelse på aspit.

Nathalie var overbelastet inden studiestart

Nathalie begyndte på uddannelsen i august 2021, men selv om hun var landet på rette hylde, stod det hurtigt klart, at kampen for at få bevilget uddannelsen havde taget hårdt på hende.

”Nathalie gik psykisk ned, fordi kampen for at komme på aspit var så hård. Vi måtte kæmpe hårdt og var igennem mediemøllen. Hvis hun havde fået bevilget uddannelsen med det samme, havde hun gennemført. Det er jeg sikker på, og det siger hun også selv”, fortæller Lise Jensen.

Nathalie fulgte uddannelsen et halvt år. Så brød hun sammen.

”Til sidst sad hun på sengen med tøj på og var klar til at tage afsted, men hun kunne ikke flytte sine fødder, selv om hun så gerne ville. Jeg troede, at hun havde fået en depression, men en psykiater sagde, at det var en overbelastningsreaktion”.

Nathalie skal vide, hvad der skal ske

Lise Jensen er 100 procent sikker på, at det er kampen for at komme på drømmeuddannelsen, som har overbelastet Nathalie.

”Det var frygteligt. Vi havde kæmpet og kæmpet for, at hun kunne komme på den uddannelse, hun drømte om, men kampen har ødelagt hendes liv. Det sværeste for Nathalie er, når hun ikke ved, hvad der skal ske. Det kan hun ikke håndtere. Hun talte om selvmord, da vi ikke vidste, om hun ville kunne komme på aspit. Hun endte med at få, hvad hun ønskede sig, men prisen var alt for høj. Nahtalie kunne ikke gennemføre uddannelsen, for hun var allerede overbelastet, inden hun begyndte på den”.

Nu er Nathalie førtidspensionist som 19-årig. På eget initiativ begyndte hun i januar i år i praktik i et firma, som klargør biler. Her er hun lige blevet fastansat i fire timer hver fredag.

”Så kommer hun ud af huset og er sammen med andre, og det er godt. Men med aspit havde hun udsigt til et rigtigt job med en bedre løn end en førtidspension. Det spor kommer hun ikke tilbage på, og det kan vi takke Skive Kommune for”, siger Lise Jensen.

Revideringen af loven er en papirløsning

Det er vigtigt at få Nathalies historie frem til politikerne, så de ikke ødelægger flere unge, mener moren.

”Nathalie ville uddannelsen på aspit så meget, men kampen for at få den kørte hende så langt ned, at hun mistede troen på sig selv”, siger Lise Jensen og kalder revideringen af STU-loven for en papirløsning, som skal få det til at se ud som om, at unge får frit valg, men reelt får de det ikke på grund af økonomiske begrænsninger.

”Der skal bare være frit valg på STU, så unge med særlige behov får samme muligheder for at vælge en uddannelse som andre unge. Unge med autisme kører på et andet styresystem end os andre, men de er ikke dumme”, siger Lise Jensen.

Også direktør Esben Kullberg fra foreningsfællesskabet Ligeværd har været ude med kritik af ændringsforslaget, som han kalder en lappeløsning.

”Kommunerne får en pose penge til STU’en, men hvis de kan undgå at bruge hele posen, kan de beholde overskuddet og bruge pengene et andet sted i de trængte kommunekasser. Det giver kommunerne et stærkt incitament til at vælge det billigste STU-tilbud. På den måde bliver unge med særlige behov gidsler i de enkelte kommuners spareøvelser”, skrev han for nylig i en kronik i dagbladet Information, som folkeskolen.dk omtalte i denne artikel.