Når man arbejder på et kunstmuseum, færdes man i næsten usynlige gange, der ligger skjult bag ubemærkede og låste døre. Derfor har det også været en omstændelig proces at producere adgangskort til alle 28 elever - med billede, navn, kode og hele pivtøjet, så de kan møde ind om morgenen til deres opgaver, inden dørene slås op for omverdenen.

"Den første dag var det lidt svært for eleverne helt at forstå, at det var en arbejdsplads - og at man ikke løber på en kontorgang. Det måtte vi selvfølgelig gøre meget klart, men allerede næste dag gik det mere stille og roligt for sig, når de for eksempel skulle igennem personaleindgangen", fortæller Nana Bernhardt, der er undervisnings- og udviklingsansvarlig for Statens Museum for Kunst. Beskeden gik ind i første forsøg, og allerede dagen efter oversteg de unge menneskers acceleration på gangene ikke det anbefalede tempo.

Museerne står og tripper for at få din skoleklasse på besøg

Grænserne overskrides Selvom torsdag morgen kun er tredje gang, at u-klassen mødes i Lab 01, lugter der allerede som et klasselokale; lidt at leverpostej, industrirengøringsmidler og overdoseret parfume. Det ligner også et klasseværelse med sine firmandsborde tæt placeret i det smalle, aflange lokale. Tasker og jakker er skødesløst kastet over stolerygge og gemt af vejen langs væggene. Erfaringer erhvervet dagen før har medført en papkasse til mobiltelefonerne. Bukselommerne afslører dog, at ikke alle har indleveret livlinen oppe ved deres matematiklærer Søren Svendstorp Lund.

Opmærksomheden er ikke udtalt, mens Nana Bernhardt og Julie Maria Johnsen, der er fra museets Børn og Unge-enhed, fortæller om dagens program. En ligger med hovedet begravet i albuevinklen, andre stirrer tomt ud i luften. Nogle lytter også efter, men det er først da gruppernes clipboards med dagens opgave deles ud, at de for alvor vågner op til dåd. Udsigten til at skulle ud og lave noget virker opkvikkende på de morgensløve teenagere. Dagen forinden udviklede grupperne ideer og udvalgte de tre bedste, og nu skal de stå prøven i den virkelige verden. Derfor drager klassen ud gruppevis med deres ideer nedfældet på post-its og en skarp blyant til notater.

"Undskyld", siger Maria Louise så lavt, at det knapt kan høres. Hendes henvendelse drukner i formiddagens summen af mennesker på grønttorvet mellem Torvehallerne. Imens står hendes to gruppemedlemmer Alma og August allerede og spejder efter et nyt interviewoffer. "Jeg er genert", forklarer Maria Louise og synes derfor, at det er lidt grænseoverskridende at skulle spørge vidt fremmede mennesker, om de vil give feedback på ideerne, til hvordan haven foran museet på Sølvgade kan bruges.

Augusts taktik afsløres for det observante øje, mens de to piger tøvende værger sig ved at henvende sig. Han glider hurtigt og ubemærket ud af gruppens formation og op på siden af forbipasserende mænd og kvinder, mens han får fremstammet et hurtigt "Undskyld, må vi stille dig nogle spørgsmål?" - og derefter hurtigt finder plads bagerst i geleddet og lader pigerne om at læse højt fra de gule papirlapper og notere svarene ned. Blikket rettes mod fødderne, og mens gardiner af hår danser foran hans pande, breder et smørret smil sig under overlæben.

Oplæg med udsigt De mange tilbagemeldinger fra fremmede mennesker skal hjælpe grupperne med at snævre deres idéer ind til en enkelt - og perfektionere den, så den er klar til at blive præsenteret for både museumsinspektøren, ansatte, andre elever fra Øster Farimagsgades Skole og skolens leder.

Præsentationerne falder på projektugens sidste dag, tirsdag. Publikum får lov til at se oplæggene fra de stejlt skrånende tilskuerpladser til museets egen scene, hvor der er panoramaudsigt over Østre Anlæg, der lige nu er ved at iklæde sig gule og orange efterårsfarver. Et meget passende vue, udfordringen taget i betragtning.

Hvis der er noget, der kan motivere Søren Svendstorp Lunds elever, så er det et publikum, der ikke er ham selv eller klassens andre lærere.

"Det er vigtigt, at de lærer at stå til ansvar for noget, der ikke bare skal fremvises for mig. Der kan de godt have den tilgang, at de bare kan gøre det bedre næste gang. De eksterne dommere virker ekstra motiverende på eleverne", vurderer matematiklæreren.

Meningsfyldt arbejde Der er ikke givet lovning på noget, så 8.u er afklaret med, at deres ideer måske aldrig bliver en del af kunstinstitutionen. Men det bliver de ikke taget mindre alvorligt af. Tværtimod håber Nana Bernhard, at der kommer noget brugbart ud af projektet. Og netop den indstilling er med til at give børnene et godt forløb, fortæller Søren Svendstorp Lund:

"Det er der, det giver mening at blande skole og erhvervslivet - når børnenes ideer bliver værdsat. Mine elever er glade for friheden til at løse opgaven på deres egen måde. Og så er det godt for dem med lidt faglig afveksling".

Missionen for Statens Museum for Kunsts børne- og ungeenhed er at nedbryde det elitære image, mange har af den københavnske kunstbastion. Statens Museum for Kunst er for alle, siger Nana Bernhard, og derfor er det vigtigt for hende at give eleverne en følelse af medejerskab - og lyst til at bruge museet.

Det med at have en hel skoleklasse med bag kulisserne i en hel arbejdsuge er ikke noget, Nana Bernhardt - eller museet - har prøvet før. Men når man går i 8. klasse har man et andet syn på kunst end museets drevne kustoder og kunsthistorikere.

"Det er ekstremt meningsfyldt at have dem her. De bidrager med et nyt syn på museet og dets virke. Børn og unge er klare i spyttet; hvis ikke det virker, så virker det ikke. Men det er også udfordrende, især når opgaverne bliver abstrakte. Det er en svær balancegang ikke at komme til at slukke for deres idégenerering samtidigt med at hjælpe dem videre i deres proces", fortæller Nana Bernhardt om projektforløbet.

Det har været en kæmpe opgave at koordinere projektet, som kræver to faste medarbejdere samt involvering af kollegaer fra fem forskellige afdelinger, indhentning af straffeattester og laminering af 30 adgangskort til både lærere og elever. Men det stopper ikke Nana Bernhardt, der håber, at projekter som dette kan blive gentaget en eller to gang om året.