Unge får fornyet skolelyst af heltidsundervisning
Tæt kontakt til lærerne og aktiv undervisning i ungdomsskolernes heltidsundervisning giver marginaliserede 14-18-årige skolelysten tilbage. Det viser en ny evaluering fra EVA. Desværre synes det ikke at få flere gennem ungdomsuddannelserne.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
2.300 danske unge går hvert år i ungdomsskolernes heltidsundervisning. Det er et kommunalt tilbud for marginaliserede unge. Her er dansk og matematik kombineret med madlavning, ekskursioner og tøjvask og kontakten til lærerne er stor. Og netop lærernes engagement har stor betydning for at give de unge lysten til skolen tilbage, viser rapporten fra Danmarks Evalueringsinstitut.
"For de unge i heltidsundervisning er det en udfordring bare at møde i skole og være med i undervisningen, og derfor er det afgørende at lærerne engagerer og motiverer dem som de gør," siger projektleder Vicki Facius.
Lærerne arbejder målrettet på at opbygge gode relationer til eleverne, skaber gode oplevelser og en let omgangstone. Eleverne har typisk lærernes nummer og ifølge rapporten vurderer 67 procent af lederne, at de unge kontakter lærerne.
Svært at få de unge videre i ungdomsuddannelser
De unge i heltidsundervisningen kommer fra socialt udsatte hjem og har ofte mistet al motivation for at tage en uddannelse i folkeskolen. I helhedstilbuddet får de lysten tilbage, viser evalueringen. Men desværre holder motivationen ikke til at gennemføre en ungdsomsuddannelse.
65 procent af eleverne starter på en ungdomsuddannelse, men af dem falder næsten halvdelen fra inden for et år. Og to år efter eleverne er gået ud af ungdomsskolen, går kun lidt under en tredjedel på en ungdomsuddannelse, mens over en tredjedel er på overførelsesindkomst, hvilket er fire gange så mange som elever fra folkeskolen.
"De unge får i mange tilfælde et realitetschok når de starter på en ungdomsuddannelse. De har svært ved at klare sig fagligt og socialt på ungdomsuddannelserne, mens der i ungdomsskolens heltidsundervisning bliver taget særligt hensyn til dem. Og selvom ungdomsuddannelserne gør en del for at støtte denne elevgruppe, har de stadig meget svært ved at falde til," fortæller Vicki Facius.
Brug for andre uddannelsestilbud
Rapporten peger på, at der måske er brug for andre typer uddannelsestilbud end de nuværende, hvis disseunge skal gennemføre en uddannelse. Pigerne falder i højere grad fra end drengene. Måske fordi der ikke er tilbud, der passer til deres interesser.
De unge er ofte gået ud af den almindelige folkeskole med dårlige faglige forudsætninger, lavt selvværd, måske en voldsom adfærd og i det hele taget dårlige erfaringer med at gå i skole. Ofte kommer de fra brudte hjem, forældrene er lavtuddannede, tjener mindre end gennemsnittet, og mange har svært ved at motivere og stimulere deres børn fagligt og socialt.