Fleksuddannelsen er en del af den kommende reform af erhvervsuddannelserne. De unge skal visiteres til uddannelsen af UU-vejlederne, der dermed ser ud til at få et nyt tilbud til de svageste unge.

"Regeringen foreslår, at der oprettes en ny 2-årig fleksuddannelse, som skal være et målrettet beskæftigelsesrettet tilbud til de unge under 25 år, der har så svage forudsætninger, at de ikke nu - eller i den nærmeste fremtid - vurderes at være i stand til at gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse - fx en erhvervsuddannelse. Fleksuddannelsen udgør en fuld ungdomsuddannelse", hedder det i udspillet, hvor der også står, at uddannelsen vil give titlen "erhvervsassistent" inden for et bestemt jobområde.

Dermed har uddannelsen bevæget sig et stykke fra 2010, hvor den daværende opposition med Christine Antorini i spidsen foreslog fleksuddannelsen som en erstatning for Den Fri Ungdomsuddannelse.

Ny fri ungdosmsuddannelse vækker begejstring

Enhedslistens uddannelseordfører Rosa Lund forventer, at partiet bliver indkaldt til forhandlinger om uddannelsen, der ikke som folkeskolen er bundet af en forligskreds.

"Vi vil sikre og understrege, at det er en uddannelse, der giver mulighed for at læse videre for eksempel på VUC", siger Rosa Lund.

Skeptiske UU vejledere

Mark Jensen er formand for UU Danmark, og hos vejlederne får fleksuddannelsen en blandet modtagelse.

"Jeg synes, det er udtryk for de bedste intentioner hos politikerne, at de vil have alle med, men det forplumrer uddannelsesbilledet. Vi har i dag den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse (STU) og den kommunale erhvervsgrunduddannelse (EGU). Hvis jeg skulle have foreslået noget, ville jeg have taget nogle af de elementer, der er godt set på fleksuddannelsen og lægge det ind i EGU'en. Spørgsmålet er om det bliver muligt at få de unge til at vælge fleksuddannelsen, der er rettet mod ufaglærte job", siger formand for Mark Jensen. Han er i øvrigt skeptisk overfor karakteradgangskravene på erhvervsuddannelserne, fordi en stor gruppe, der i dag ikke består folkeskolens afgangsprøver, alligevel er i stand til at gennemføre en uddannelse og få et arbejde bagefter.

Minder om folkeskolereformen Udover fleksuddannelsen er der også en lang række nye tiltag for erhvervsuddannelserne. Blandt andet skal erhvervsskoleeleverne til at have flere timer. Det løft af timetallet sker efter stort set samme model som på folkeskoleområdet.

"Lærerne skal tilbringe mere tid sammen med eleverne", skriver regeringen, og som på folkeskoleområdet, er det den nyvundne fleksibilitet i forhold til arbejdstiden, der gør det muligt: "Et sådant løft bliver muligt med de nye arbejdstidsregler, der træder i kraft i 2014", skriver regeringen i aftalen. Dermed er endnu en reform mulig blevet mulig, fordi der er taget et opgør med de ansattes overenskomster.

Reform af erhvervsuddannelserne skal starte med folkeskolen

Opdateret 11.31 med kommentarer fra Mark Jensen.