Skru ned for informationsmængden til forældrene, tag ansvaret for trivselsarrangementer tilbage og beslut for eksempel, at de som udgangspunkt ikke må koste penge, og så skal børnene have noget af det ansvar, som forældrene har i dag, lyder nogle af Maria Ørskov Akselvolls råd til lærerne.
Skru ned for informationsmængden til forældrene, tag ansvaret for trivselsarrangementer tilbage og beslut for eksempel, at de som udgangspunkt ikke må koste penge, og så skal børnene have noget af det ansvar, som forældrene har i dag, lyder nogle af Maria Ørskov Akselvolls råd til lærerne.

Forsker: Vi overser forældrenes forskellige perspektiver

Når man taler med de forældre, der ikke engagerer sig i klassefællesskabet, forstår man hvorfor de ikke gør det. Men der er som regel gode grunde det, lyder det fra forsker og forfatter til bog om samspillet mellem skole og hjem, som udkommer i morgen. Bogen kan downloades gratis af DLF-medlemmer.

Publiceret

Maria Ørskov Akselvoll

Familiesociolog, selvstændig forsker og konsulent. Hun harskrevet ph.d.-afhandlingen 'Folkeskole, forældre, forskelle -om  forældreperspektivet i skole-hjem-samarbejdet.Afhandlingen kan læses på mariaakselvoll.dk

Hun står også bag bogen Samspil mellem skole og hjem, somudkommer i morgen og som medlemmer af Danmarks Lærerforening kanhente gratis som e-bog via "min side" på dlf.org fra 16. august.Bogen er en del af serien 'Pædagogisk rækkevidde' som AarhusUniversitetsforlag, Danmarks Lærerforening og Frie SkolersLærerforening udgiver. I serien giver Danmarks førende pædagogiskeforskere viden til skoledagen og inspiration til praksisnærpædagogisk udvikling.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Lærere, politikere og andre forældre har måske nok forståelse for, at der er forældre som mangler de faglige forudsætninger for at hjælpe deres børn med lektierne. Men det er sværere for dem at forstå, at en gruppe forældre ikke har gode muligheder for at tjekke forældreintra, møde op til fælles morgenmad i klassen, afholde legegrupper og så videre", siger , sociolog og ph.d.  Hun forsker i, hvordan sociale forskelle manifesterer sig i skole-hjem-samspillet. 

Det manglende forældreengagement kan skyldes dårlig økonomi, at de mangler it-kompetencer eller har svært ved at kommunikere på skrift. Det kan også være, at de har et arbejde uden fleksible mødetider eller, at de er enlige med flere børn, der kræver opmærksomhed. Det skyldes i hvert fald yderst sjældent at de er ligeglade med deres børns skolegang, fastslår Maria Ørskov Akselvoll.

Hun understreger i øvrigt, at også de ressourcestærke forældre oplever, at skolens krav til dem er store og tidskrævende, men at de har overskuddet til alligevel at møde i hvert fald de fleste af dem.

"De betragter det typisk som en investering i deres barn at engagere sig meget i barnets skolegang", siger Maria Ørskov. "Og når den gruppe forældre danner fælles front med skole og lærere, bliver det utrolig svært at være den mor eller far, der rejser sig op på forældremødet og siger, at nej, nu må det være nok med legegrupper og fællesarrangementer".

Forældre som billig arbejdskraft

Hvor meget at det her handler om skolens økonomiske ressourcer?

"Det spiller selvfølgelig også ind, og det er nok ikke blevet mindre efter skolereformen", mener Maria Ørskov Akselvoll. "Skolen har i et vist omfang givet trivselsstafetten videre, forstået på den måde, at det tidligere i højere grad var skolen, der var vært for sociale ting, arrangerede lejrskoler og den slags. Det er i vid udstrækning overdraget til forældrene, der jo som sådan er billig arbejdskraft".

Hvad vil du så foreslå, at man gøre for at rette op på den sociale skævhed, der kommer til udtryk i skole-hjem-samarbejdet?

"I min bog forslår jeg blandt andet nogle andre former for selve skole-hjem-samtalerne, og at skolerne skruer ned for den informationsmængde, de sender ud gennem især Forældreintra. Og så at skolerne tager noget af ansvaret tilbage og for eksempel beslutter, at trivselsarrangementer som udgangspunkt ikke må koste penge. Der skal skabes rum for, at for at forældre kan komme med kritik på for eksempel forældremøder, og endelig skal børnene have noget af det ansvar, forældrene har i dag".

Powered by Labrador CMS