Ghettoplan del 3: Kan man straffe sig til godt forældresamarbejde?

Straf og frygt synes at være de eneste værktøjer i regeringens ghettoplan. Jeg har tidligere skrevet hvordan regeringen vil straffe underpræsterende skoler, og hvordan man risikerer at få elever i 0. til at frygte test og prøver i en meget tidlig alder. Som enhver lærerstuderende ved, kan der tegnes en fin samarbejdstrekant med lærer-elev-forældre, så selvfølgelig er der også en gang straf til forældrene. Dette kommer i form af punktet Styrket forældreansvar.

I sin simpleste form kan dette punkt omformuleres til ’ingen børnecheck hvis dit barn har over 15 % fravær.’ Problemet er reelt nok. 15 % er alt, alt for meget. En forudsætning for, at børn lærer noget i skolen, er naturligvis, at de er i skole. Men er økonomisk straf den rette vej at gå?

Alle forældre ønsker det bedste for deres børn, og alle forældre kan forstå den ovenfor præsenterede selvindlysende sandhed. Men nogen forældre har desværre meget ringe forudsætninger for at være forældre. Det er der mange triste grunde til, og det er i alle tilfælde synd for børnene. Men de forældre, der har ringe forældreevner er desværre ofte også de forældre, der er svagest på en lang række andre områder, herunder økonomisk. Det vil på ingen måde være gavnligt for skole-hjem-samarbejdet, eller for de forældres opdragelse af egne børn, hvis barnets (manglende) skolegang bliver skyld i et bortfald af en ikke ubetydelig del af husstandens indkomst.

Men hvad så? Man kunne forsøge at hjælpe i stedet for at straffe, selvom det dels bryder med de overordnede linjer i ghettoplanen, og dels koster fremfor sparer penge. Til gengæld vil det måske virke. I Aarhus har vi tilbuddet Familieskolen, hvor forældre lærer om forældreansvar og elementær børneopdragelse, mens børnene går i skole. Alle lærere ved, at det er langt mere effektivt at tilbyde hjælp end at uddele straf. Skulle vi prøve det til forældre såvel som til børn?