Politikens forside-artikel fra i tirsdags og siden lederen, som blev offentliggjort i torsdags, har ført til debat på de sociale medier.
Politikens forside-artikel fra i tirsdags og siden lederen, som blev offentliggjort i torsdags, har ført til debat på de sociale medier.

Bondo kritiserer Politiken for at skamride EU-skoletal

”Hvad er forklaringen på ministerens kølige modtagelse af den ellers varme nyhed om folkeskolen?”, lød spørgsmålet i Politiken i går. Anders Bondo svarer i et tweet, at Merete Riisager modsat Politiken undlader at skamride internationale undersøgelser.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

En forsideartikel om folkeskolen i Politiken har fået debattørerne til tasterne i både angreb og forsvar af undervisningsminister Merete Riisager.

I tirsdags var en overskrift på Politikens forside "Danske elever får topkarakterer i EU". I artiklen fremgik det, at:

"Den danske folkeskole er konstant udsat for kritik. Men blandt 28 EU-lande og yderligere 5 lande indtager Danmark en solid 4.-plads, når det gælder afgangselevers evner inden for læsning, matematik og naturfag".

Men selv om de fleste efterspørger gode historier om folkeskolen, så er historien ikke helt så god, som den Politiken fortæller den. Tallene, som avisen har fundet, handler nemlig kun om den gruppe, der klarer sig allerdårligst i Pisa-undersøgelserne - ikke om elevernes samlede præstationer. Der er i øvrigt heller ikke tale om en nyhed. Rapporten kom i november sidste år.

Og selv om resultaterne af 15-årige elevers samlede præstationer i Danmark lå særdeles nydeligt over OECD-gennemsnittet i den seneste Pisa-undersøgelse, så lå de ikke på en solid 4.-plads - hverken i OECD eller i EU.

Dagen efter præciserede Læsernes redaktør Bjarne Schilling overskriften. Han skrev, at andelen af elever, der klarer sig dårligt i læsning, matematik og naturfag kun udgør otte procent i Danmark, hvilket er det fjerde bedste resultat i EU-kommissionens opgørelse. "Det indebærer imidlertid ikke, at de øvrige 92 procent høster topkarakterer". 

Og han finder også en analyse frem, som uddannelsesredaktør på Politiken Jacob Fuglsang skrev i december på baggrund af følgeforskningen til folkeskolereformen, hvor overskriften lyder: "Hver femte elev tabes".

"Tallene har ikke ændret sig en tøddel siden @jacob_fuglsang skrev denne klumme og nu kaster @politiken sig over ministeren", skriver Anders Bondo og tilføjer en eftertænksom smiley.

Flere forsvarer ministeren

Flere forsvarer ministeren

Og mange læser Politiken. På Facebook står medlem af Radikale Venstre og Europa-Parlamentet Jens Rohde klar med tudekiks til Merete Riisager.

"Hvor er det synd for ministeren og regeringen, at den danske folkeskole får god karaktér i international undersøgelse. Det spiller ikke så godt sammen med fortællingen om folkeskolens utilstrækkelighed, om de syge, de forkælede, de ukvalificerede offentligt ansatte med den ufortjent betalte frokostpause, der ikke lærer vores børn disciplin og højhastighedslæsning. Eller om dårlig ledelse", skriver han i en statusopdatering på Facebook.

Det har fået flere til at tage ministeren i forsvar:

"Jens Rohde er ude efter undervisningsministeren pga. en Politiken-leder, som kritiserer hende for ikke at juble over avisens forsøg på at gøre reformen til grunden til, at den danske skole er god. Han kobler den manglende jubel sammen med, at ministeren træder på de offentligt ansatte.

Man bør huske, at den siddende minister har gjort mere for at sætte folkeskolens lærere fri af den rigide læringsmålstyring end nogen anden folkevalgt politiker. Igen og igen har hun insisteret på tilliden til de fagprofessionelle", skriver lektor på Professionshøjskolen Via Niels Jakob Pasgaard.

Og tidligere lærer, DLF-hovedstyrelsesmedlem og nuværende debattør på folkeskolen.dk Niels Christian Sauer skriver:

"Hele stakken af rapporter fra følgeforskningen omkring reformen viser, at reformen kun har gjort skolen ringere end den var før reformen. Så hvis den er god nok nu, hvorfor skulle den så rakkes sønder og sammen, dengang den var bedre? Hvad skulle det alt sammen til for? I øvrigt viser det sig jo, at Politiken har lavet fake news her, idet bladet har taget nogle små delresultater og blæst dem op som om de gjaldt hele skolen", skriver han på Facebook og henviser til folkeskolen.dk's artikel.

Folkeskolen.dk skrev tilbage i slutningen af november om de samme konklusioner i EU-kommissionens tilstandsrapport. Du kan læse artiklen i linket herunder:

 Folkeskolen.dk arbejder på at få en kommentar fra Politiken. 

Læs mere

Faktaark om Danmark i EU's Education Monitor2018

Education and Training Monitor EU analysis

Politikens artikel, netversion

Powered by Labrador CMS