Pisa
0   63

Nej, Danmark er ikke rykket opad i Pisa

Danmark lå særdeles nydeligt ’over OECD-gennemsnittet’ i den seneste Pisa-undersøgelse, men ikke på nogen solid 4.-plads hverken i OECD eller EU, som det ellers fremgår af forsiden på dagens Politiken.

"Den danske folkeskole er konstant udsat for kritik. Men blandt 28 EU-lande og yderligere 5 lande indtager Danmark en solid 4.-plads, når det gælder afgangselevers evner inden for læsning, matematik og naturfag", hedder det på avisens forside.

Artiklen fortsætter under banneret

Men de nye tal, Politiken har fundet, handler kun om den gruppe, der klarer sig allerdårligst i Pisa-undersøgelserne - ikke om elevernes samlede præstationer.

Artiklen baserer sig på Europakommissionens årlige tilstandsrapport om uddannelse, som kigger på, hvordan EU-landene klarer sig på syv udvalgte indikatorer. Én af de indikatorer er andelen af 15-årige, der præsterer lavest i Pisa-testenes tre områder: læsning, matematik og naturfag. Og det er hér, Danmark ligger på en samlet 4.-plads blandt EU-landene, nemlig under Estland, Finland og Irland. De øvrige indikatorer handler om unges og voksnes uddannelsesniveau og andelen af børn i fire-fem-års-alderen, der går i daginstitution, og også her ligger Danmark fornemt. Men ingen af indikatorerne handler altså om "afgangselevers evner inden for læsning, matematik og naturfag".

OECD's Pisa-rapporter beregner ikke gennemsnit på tværs af de tre hovedområder, undtagen i en opgørelse af netop andelen af lavtpræsterende (15-årige, der klarer opgaverne under Pisa-niveau 2). Og mens Danmark altså ligger rigtig pænt med hensyn til unge, der klarer Pisa-testen meget dårligt, ligger vi skidt, når det gælder toppræstationer. Kun 14,9 procent af de danske 15-årige ligger i en af Pisas to højeste kategorier i mindst ét fag, hvilket er under OECD-gennemsnittet og under adskillige EU-lande.

Men tallene viser altså, at der er blevet færre danske elever, der ligger helt nede i et fagligt niveau, som ifølge OECD og Pisa gør det vanskeligt at gennemføre en uddannelse. Og det glæder lærerforeningsformand Anders Bondo sig over i Politiken:

"Der har været en uheldig tendens til, at man hele tiden har skullet fortælle, at den danske folkeskole underpræsterede", siger han. "Der har floreret historier om, at 20 procent af eleverne har så dårlige kundskaber, at de ikke kan tage en ungdomsuddannelse, og det er notorisk forkert. Når man tager fat i de 20 procent, er langt de fleste i gang med en ungdomsuddannelse 5 år efter".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ