Folkeskolereform
3   69

EU-Kommissionen: Uddannelsesområdet i Danmark lider af reformtræthed

Danmark har et velfungerende skolesystem, men har problemer med at bryde negativ social arv samt med 'reformtræthed'. Sådan lyder det i kommissionens årlige rapport om skolesystemerne i medlemslandene. Svensk skoleforsker advarer mod med den seneste skolereform at begå samme fejl som i Sverige.

Én gang hvert år går døren til Undervisningsministeriets internationale sekretariat op, og EU-Kommissionens landeanalytiker Klaus Körner kommer ind for at diskutere årets Education and Training Monitor, der samler nøgletal og tendenser fra alle unionens lande.

Artiklen fortsætter under banneret

"Det er ikke ligesom OECD, der udgiver rapporter med en hyperaktivitet som et diagnosebarn. Klaus kommer én gang om året og starter altid med at sige, at grundlæggende har vi et godt uddannelsessystem. Men der er lige nogle huller i osten, vi skal snakke om", fortalte Lise Lotte Toft, kontorchef i ministeriets departement for Internationalt Arbejde, da årets rapport fra kommisionen blev offentliggjort på et møde onsdag i København.

Osten ser ganske rigtig fin ud. Danmark bruger mange penge på uddannelse og har en lav andel, der forlader uddannelsessystemet tidligt, og en høj andel, der fuldfører en videregående uddannelse. Andelen af lavt præsterende i Pisa (2015) ligger noget under EU-gennemsnittet.

Huller er der dog alligevel at finde i Danabluen. På trods af en tårnhøj andel af elever i dagtilbud betyder socioøkonomisk baggrund stadig meget for de faglige resultater i folkeskolen.

Elever med indvandrerbaggrund halter voldsomt efter deres etnisk danske klassekammerater sammenlignet med andre EU-lande, og det ser ikke ud til, at andengeneration kommer til at lukke gabet.

Desuden kan man læse, at lærernes deltagelse i professionsudviklingen ligger på lavt niveau, og at der har været mange reformer inden for undervisningssektoren, som har ført til "en vis 'reformtræthed'".

Dårlige erfaringer i Sverige

Med på mødet i København var den svenske skoleforsker Per Kornhall. Han påpegede i sit oplæg, at de to sidstenævnte konklusioner stemmer dårligt overens med målene i den seneste reform af folkeskoleområdet i Danmark fra 2013.

Her var målsætningen blandt andet, at eleverne skal blive så dygtige som muligt, at den negative sociale arv skal mindskes, og at tillid og trivsel skal højnes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

Midlerne til at nå målene er Per Kornhall ikke sikker på er de rigtige. Forskningen viser, at flere undervisningstimer har en positiv effekt på undervisningen. Men den er lille sammenlignet med andre faktorer, som hvor stor en del af undervisningen læreren står for samt undervisningsmetoderne.

Færre og enklere mål kan være en god idé, men det kan også medføre accountability, som man ifølge Per Kornhall har dårligere erfaringer med i Sverige, hvor man mangler 80.000 lærere. Dér er en stærk statslig styring kombineret med en autonom lærerprofession skiftet ud med decentralisering og markedsgørelse af systemet, lød det.

"Resultatet er en reducering af de professionelles autonomi, en øgning af uligheden i skolesystemet, valgbaseret segregering, flere lavtpræsterende elever og en galopperende lærermangel. Når lærere siger til deres børn, at de ikke skal blive lærere - så har man en krise", sagde skoleforskeren og tilføjede:

"Så når jeg ser noget, der kan tolkes som accountability, så ser jeg for mig alle vores nationale test og alle de måleredskaber, vores lærere bruger timer på at fodre, men som ikke er til gavn for udvikling af systemet".

Undervisning består af mennesker

Generelt er skolereformer en mudret affære, lød det fra Per Kornhall. Politikområder overlapper hinanden. Kun 10 procent af alle reformer på undervisningsområdet bliver evalueret. Ofte skifter reformerne med de politiske vinde.

Får man ikke dem, der skal udføre reformen i klasseværelserne med ombord, er der lille sandsynlighed for, at en reform vil have en positiv effekt, sagde han.

"Fra et svensk perspektiv kan jeg kigge på lockouten og tænke, om det virkelig var en kamp, det var nødvendigt at tage? I hvert fald hvis man kigger på, hvad man ved betyder noget for undervisningen", sagde han.

I 2014 konkluderede OECD, at Sverige "oplevede hvor stor en udfordring det er at styre så mangelaget et system, og hvor svært det er at skifte kurs, når reformer medfører uventede resultater", fremhævede Per Kornhall.

Derfor er det vigtigt at følge med i, hvilke følgevirkninger en reform har, sagde han. Her pegede han på, at man med den danske reform snakker om, at økonomiske incitamenter skal fremme implementeringen.

Det er en new public management-tankegang, og den er bekymrende, mener forskeren. Målene med skolereformer er nemlig som regel de samme - og de er at gøre et skolesystem bedre. Spørgsmålet er så bare, hvilke redskaber man vælger til at nå de mål, og om de harmonerer med værdierne i ens skolesystem.

Med et mål om at gøre alle elever bedre og reducere social arv, snakker man til lærernes professionelle værdier. Men i Sverige røg målet ind i en new public management-kontekst med nationale test, accountability og andre incitamentstrukturer.

I Ontario var der også fokus på at gøre børnene bedre, og at det skulle måles ved hjælp af dataindsamling.

"Selvfølgelig. Man kan ikke lave et skolesystem uden evidens. Men der er forskel på at straffe de skoler, der ikke lever op til målene eller at bruge den til at udpege de skoler, der har det svært, og give dem en hjælpende hånd".

Per Kornhall nævnte Finland som et eksempel på et nordisk land med et velfungerende skolesystem, men hvor man ikke ser samme måleredskaber som i Sverige.

"Undervisning handler om menneskelige relationer og motivation. I Finland er lærerne motiverede", sagde han og understregede, at OECD i 2014 er nået frem til samme konklusion om de danske lærere. At de er motiverede af at gøre en forskel for eleverne og for samfundet.

"Det skal I værne om", understregede Per Kornhall.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ