Christine Antorini, Dorte Lange og Lars Goldschmidt er i disse dage på roadshow for at udbrede kendskabet til Ny Nordisk Skole.

Selsmoseskolen vil melde sig ind i Ny Nordisk Skole

Ny Nordisk Skole indledte i går sit såkaldte roadshow i Ishøj. Vi vil gerne med i projektet, sagde lærere fra Selsmoseskolen i Høje-Taastrup.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini og formandskabet for Ny Nordisk Skole, Dorte Lange (DLF) og Lars Goldschmidt (DI) var i går eftermiddags på CPH West i Ishøj på den københavnske vestegn for at fortælle om Ny Nordisk Skole. Flere hundrede lærere og pædagoger var mødt op, blandt dem Davis Qvist, der er tillidsrepræsentant på heldagsskolen Selsmoseskolen i Høje-Taastrup Kommune, og Henrik Bo Jørgensen, som er viceinspektør samme sted. Vi vil søge om at komme med i Ny Nordisk Skole, sagde de samstemmende til folkeskolen.dk efter, at roadshowet - som ministeren arrangementet - var hastet videre ad motorvejen til nok et show på Næstved Gymnasium og HF. Værdierne i manifestet passer nemlig fint til det skolesyn, der er i forvejen på Selsmosesskolen, konstaterede de. "Vi kan næste bare skrive vores skoles navn på værdierne", sagde David Qvist. "Den ligger lige til højrebenet. Især målet med, at Ny Nordisk Skole skal mindske den betydning, som elevernes sociale baggrund har for deres læring. Det er en daglig kamp, og måske kan Ny Nordisk Skole hjælpe os dér". 

Lange skoledage giver tid til vennerne

Ingen kan sige nej til Ny Nordisk Skole Et af kriterierne for at blive optaget i Ny Nordisk Skole er, at mindst 85 procent af medarbejderne på skolen tilslutter sig ideen. Det vil ikke blive et problem på Selsmoseskolen, mente viceinspektøren Henrik Bo Jørgensen. "Det vil blive svært at finde de 15 procent, der ikke vil være med til gøre det godt for den enkelte elev og fællesskabet", sagde han. "Så hvis Ny Nordisk Skole kan hjælpe os til at opnå de mål, vi allerede har, kan vi kun være interesseret i at være med. Det er ikke en revolution, men handler om at samle de resurser, der er allerede er der og finde den rette samarbejdspartner. Det kunne være en teknisk skole til drengene", tilføjede Henrik Bo Jørgensen.

Ny Nordisk Skole: Lærerne skal frisættes

Ny Nordisk skole er et positivt projekt De to lærere oplever, at der er en positiv stemning omkring Ny Nordisk Skole, og det tiltaler dem, at det ikke er et topdown projekt. En kollega fra skolen, Lone Henriette Brandel, der desuden er næst-formand i den lokale lærerkreds støder til og siger: "Vi har længe ventet på et skulderklap og en anerkendelse af, at de professionelle sidder inde med det, der skal til". Næstformand for Danmarks Lærerforening (DLF) Dorte Lange, der er med i formandskabet for Ny Nordisk Skole, påpegede i sit oplæg, at Ny Nordisk Skole ikke handler om at komme i top fem i Pisa, men om i fællesskab at løfte og videreudvikle det brede, nordiske faglighedsbegreb, der skaber selvstændigt tænkende, kreative og demokratisk sindede mennesker. Se skandalen i øjnene Og Ny Nordisk Skole handler ikke mindst om at se "skandalen i øjnene i fælleskab", tilføjede Dorte Lange. Skandalen er de 15 procent af eleverne, der ikke er gode nok til at regne og læse, når de går ud af folkeskolen. "Vi må stå sammen om at løse det problem", sagde Dorte Lange. Også Christine Antorini mente, at det svage punkt i den gamle nordiske skole er de 15 procent, der ikke er blevet gode nok til læsning og regning, og sagde, at Ny Nordisk Skole skal sætte ind især dér.

Videoen "Du kan gøre en forskel" bliver vist på stormøderne

DI elsker den nordiske skoleform Den anden formand for Ny Nordisk Skole, Lars Goldschmidt, der er direktør i Dansk Industri, sagde, at danske virksomheder ansætter alle slags medarbejdere, både dem med en ph.d. og dem, der er gået ud af 10. klasse, og han er en stor tilhænger af den nordiske skoleform, blandt andet fordi den skaber medarbejdere, der kan og tør tænke selvstændigt, tilføjede han. Blot skal niveauet hæves generelt, altså både blandt de dygtige og de mindre dygtige elever, hvis Danmark skal klare sig i den internationale konkurrence. Det kan sagtens lade sig gøre, hvis lærerne bare i højere grad ville inddrage den nye pædagogiske forskning, der ligger klar til brug, sagde han. Også her kan Ny Nordisk Skole være en hjælp, mente han. Ny Nordisk Skole roadshowet forsætter sin turne i september og oktober. Seks steder får besøg. Indtil videre har i alt 2.000 tilmeldt sig showene. De skoler, der ønsker at melde sig ind i Ny Nordisk Skole, skal gøre det på www.nynordiskskole.dk inden den 20. november.  

 

 

Læs mere

Børne- og undervisningsministeriet om Ny Nordisk Skole