2.800 lærere, pædagoger og ledere har deltaget i Ny Nordisk Skoles stormøder, og Christine Antorini vurderer, at det nye nordiske samarbejdsprojekt vil sætte ekstra kraft bag arbejdet for styrket faglighed.

Nu bliver Ny Nordisk Skole nordisk

De nordiske børne- og undervisningsministre er blevet enige om et nyt nordisk samarbejdsprojekt, som bliver et internationalt spor i det ellers danske projekt Ny Nordisk Skole.

Publiceret Senest opdateret

projektet indholder:

• En nordisk konference: Der skalafholdes en fælles nordisk konference i 2013, hvor alle landenepræsenterer eksempler på, hvor de har deres særlige styrker.
• En fælles hjemmeside: Der åbnes en fælles nordisk hjemmeside somkommunikationsplatform for projektet.
• Et udvekslingsprogram: Projektet tilbyder udvekslingsmulighederfor pædagoger, lærere og ledere.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det nye nordiske samarbejdsprojekt skal fokusere på vejen til høj faglighed og stærke færdigheder for alle nordiske børn og unge uanset baggrund.

Formålet er at finde frem til den bedste praksis og de særlige kendetegn, som Nordens dagtilbud, grundskoler og uddannelser kan tilbyde.

De nordiske undervisningsministre sagde ja til projektet i dag på et møde i Nordisk Ministerråd for Uddannelse og Forskning, som blev afholdt i Helsinki.

Indgår i Ny Nordisk Skole Det kommende samarbejde bliver samtidig et selvstændigt internationalt spor i det danske projekt Ny Nordisk Skole.

"Med den nordiske opbakning til et nyt nordisk udviklingsprojekt i Nordisk Ministerråd er der kommet yderligere kraft bag arbejdet med styrket faglighed, der bygger på den bedste professionelle viden og praksis, som vi har igangsat i Danmark," siger børne- og undervisningsminister Christine Antorini.

I 2013 vil der blive afholdt en nordisk konference, hvor blandt andet de asiatiske lande også inviteres med, så succesfulde nordiske og internationale erfaringer kan deles. Projektet vil også tilbyde udvekslingsmuligheder for pædagoger, lærere og ledere.