I grundskolen klarede drengene sig bedst i matematik, men når de kommer til matematik B i gymnasiet, går det galt for en tredjedel af dem. Pigerne klarer sig bedst i gymnasiet. De er mere flittige og omhyggelige, og det passer åbenbart godt til gymnasiet. En del af drengene oplever derimod, at undervisningen i matematik i gymnasiet stiller større krav til forberedelse og arbejdsindsats, end de er vant til i grundskolen. Flere af eleverne oplever også, at det er sværere at læse lærebøgerne, og derfor læner de sig mere op ad lærerens gennemgang.

Det viser en ny undersøgelse "Gymnasiets drenge - matematikfagets drenge", som Undervisningsministeriet har bestilt hos Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet.

Det er både i de skriftlige og de mundtlige eksamener på matematik B, at drengene klarer sig dårligere end pigerne. Men undersøgelsen kan ikke påpege bestemte emner eller mønstre indenfor enkeltopgaver.

Undersøgelsen bygger på data fra sommereksamen i matematik B fra 2009. Man har set på over 20.000 elevers resultater. Desuden er 18 elever og nogle lærere blevet interviewet. Forskerne kalder det selv et pilotstudium.

Drengene bedst i engelsk og historie

"Vi blev overrasket over, at især eleverne med middelkarakterer klarer sig dårligt", siger Lars Ulriksen, der er lektor på Institut for Naturfagenes Didaktik og en af de fire forskere bag undersøgelsen.

Mens pigerne generelt klarer sig bedst i gymnasiet, så klarer drengene sig bedst i fagene engelsk og historie. Det ses på studentereksamenskarakterne.

"Måske kan den gensidige viden mellem grundskolen og gymnasiet forbedres. Gymnasiet kan blive bedre til at fortsætte dér, hvor eleverne slutter i grundskolen. Ligeså kan grundskolens lærere blive bedre til at vænne de elever, der skal videre i gymnasiet, til gymnasiets sprogbrug. Men det kræver undervisningsdifferentiering, man skal jo huske, at det kun er lidt over halvdelen af eleverne, der går videre i gymnasiet", siger Lars Ulriksen.

Prøv med mere praksis i gymnasiet

Forskerne fremhæver, at matematik i gymnasiet i højere grad kræver, at man sætter sig ned og læser på stoffet, hvor en del af drengene måske tidligere har klaret sig med at følge godt med i undervisningen.

De interviewede elever beskriver undervisningen i gymnasiet som præget af en ensartet struktur med tavlegennemgang, opgaveregning - ofte i grupper - og opsamling ved tavlen. Nogle elever trives med denne form, mens andre ønsker en større variation, står der i rapporten.

"Måske kan man se til HTX, hvor pigerne kun klarer sig lidt bedre end drengene. Måske kunne man brede matematikformen ud i praksis og dermed fange flere. Det handler om, hvorvidt man kan se meningen med faget. At man kan se, hvad matematik har med noget at gøre. Hvis man kan se relevansen, får man lyst til at undersøge mere", siger Lars Ulriksen.

"Som en lidt grov generalisering kan man måske også sige, at mens folkeskolelærere fra begyndelsen ved, at de vil være lærere og derefter finder sig et fag, så har gymnasielærerne uddannet sig i et fag og finder ud af, at de vil være lærere. De fleste gymnasielærere er begyndt med en kærlighed til faget, mens folkeskolelærere måske snarere er begyndt med en kærlighed til pædagogikken. Men der findes jo også store pædagoger blandt gymnasielærerne, så det er en generalisering", understreger han

Forskerne bag undersøgelsen kommer med nogle anbefalinger: at arbejde med hvordan man kan problematisere og udfordre kønsmæssige stereotyper i den daglige undervisningspraksis - sådan at faste forestillinger om, hvad drenge og piger kan eller ikke kan, og hvad de interesserer sig for, bliver udfordret.

Man kan også forbedre forbindelsen mellem grundskole og gymnasium i matematik, sådan at gymnasielærerne kan sætte sig ind i, hvad eleverne har arbejdet med i grundskolen. Desuden kan man arbejde med sprogbrugen, så gymnasiet bygger videre på den måde, man taler om matematik på i grundskolen. Endelig kan man arbejde på, at eleverne introduceres til gymnasiets arbejdsformer og krav.