OPP fremtvang bedre løsninger

På Langeland er private byggefirmaer i gang med at bygge landets anden OPP-skole. Kommunen kan koncentrere sig om undervisningen

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Fordelen ved at lade en skole bygge som OPP er, at kommunen kun skal stille med lærere og elever. Der er andre, der står for det bygningsmæssige, vedligeholdelsen og rengøringen«, siger Jørgen Christiansen, kommunaldirektør i Langeland Kommune.

Selv om det kan lyde simpelt, så understreger han, at det er en krævende proces.

»Leverandøren pålagde os at kortlægge vores behov for de næste 30 år, og der er ingen nemme genveje, for alt skal med i kontrakten. Og det ville man måske glemme, hvis man selv bygger«, siger Jørgen Christiansen.

Det tog kommunen et år, fra beslutningen blev taget, før kommunen og det private konsortium Team Rudkøbing Skole A/S skrev under på kontrakten. Konsortiet består af selskaberne MT Højgaard, Dan-Ejendomme og Bank DnB Nord. KHR Arkitekter har tegnet skolen.

»Hvert firma er jo god til det, det laver, fordi det ikke laver andet. Derfor kan konsortiet stå for en drift, der er fornuftigere end det, vi kan«, siger kommunaldirektøren. Kommunen oplevede blandt andet, at konsortiet stillede store krav til holdbarheden af materialer og ville bygge en bygning, der overholder alle energikrav.

»Vi har de sidste mange år set, hvordan kommunerne har skåret ned på vedligeholdelse af skolerne, og hvordan det har givet negativt bagslag. Det kan vi ikke komme til«, fortæller han.

Til gengæld kan kommunen koncentrere sig om undervisning og pædagogik. Og det område har Jørgen Christiansen ikke lyst til at privatisere.

»I princippet er det jo muligt, men vi synes, at det er bedst at være fuldstændig fleksible og uafhængige i et felt som undervisning og pædagogik, som skifter relativt hurtigt og meget«, forklarer han.

Jørgen Christiansen ærgrer sig dog over en del besværligheder i ordningen. Det er især moms- og skatteregler, der volder problemer, og så er der også nogle tekniske ting i den 30-årige finansiering, der besværliggør processen.

Langeland kunne, som det er almindeligt ved så stort et projekt, ikke selv finansiere byggeriet. Derfor søgte kommunen dispensation fra det såkaldte deponeringskrav. Jørgen Christiansen håber, at regeringen forstørrer dispensationspuljen, da projekterne ofte er dyrere end de 100 millioner kroner, den i øjeblikket dækker.

»Det har været frustrerende at erfare, at regeringen ønsker at fremme OPP, men samtidig ikke har fjernet hindringerne. Vi har løbet spidsrod for at greje, hvilke regler der er gældende«, siger han.

Men Jørgen Christiansen er ikke afskrækket fra at bygge som et offentlig-privat partnerskab igen.

»Den her dialogbaserede proces har været givtig for os, fordi der indgår en sparring, hvor vi har fået motivation til nogle overvejelser, som vi aldrig selv havde gjort«, siger han. |