Evaluering af læreruddannelsen: Kravene til studerende bør skærpes

Læreruddannelsen fra 2013 får både ris og ros i den endelige evaluering, som peger på 19 områder, som uddannelsen kan forbedres på. Rapporten konkluderer, at for mange lærerstuderende kommer igennem uddannelsen med en ”for ringe studieindsats”.

Publiceret

Det blev indført med den nuværendeuddannelse

Da politikerne ændrede læreruddannelsen sidst, indførte de forførste gang et adgangskrav til uddannelsen. Fra 2013 og frem harder været et krav om et karaktergennemsnit på 7 for at få direkteadgang til uddannelsen. Ansøgere med et lavere karaktergennemsnitskal gennem en optagelsessamtale.

Politikerne vedtog også, at de lærerstuderende fremover skulleuddannes til at kunne undervise i tre fag i stedet for to, hvorafdet ene skal være dansk eller matematik. Uddannelsen blev ogsågjort mere fleksibel ved at lade den være bygget op omkringmoduler, som de studerende kan vælge i vilkårlig rækkefølge.

Derudover blev der indført kompetencemål på uddannelsen, derhavde til formål at gøre det tydeligere for de studerende, hvad deskal lære i løbet af uddannelsen. Praktikken blev også forsøgtstyrket ved, at der blev indført praktikeksamen.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Så skete det. Rapporten, der ventes at være startskuddet til politiske forhandlinger om nye ændringer af læreruddannelsen, er sent tirsdag eftermiddag blevet offentligt. Og det er med en række bud på 'udviklingsområder', der kan styrke den nuværende uddannelse.

Ekspertgruppen bag evalueringen præsenterer i rapporten 19 områder, hvor de ser et udviklingspotentiale.

De såkaldte udviklingsområder har ekspertgruppen udvalgt på baggrund af de udfordringer, de ser i deres gennemgang af uddannelsen.

Godt på vej, men…

Overordnet konkluderer ekspertgruppen, at uddannelsen er "godt på vej":

"men det vil kræve fortsat udvikling på en række områder for dermed at sikre, at læreruddannelsen samlet set lever op til målene om høj kvalitet og tydelig relevans for folkeskolen", fremgår det i rapporten.

Det har ekspertgruppen også bemærket:

"Frafaldet på læreruddannelsen er ikke faldet efter reformen, og indsatsen i forhold til at tiltrække og fastholde dygtige studerende skal fortsat prioriteres - og endog styrkes", fremgår det.

Minister inviterer forligskredsen til drøftelse

Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers udtaler i en pressemeddelelse, at han glæder sig over, at uddannelsen ifølge ekspertgruppen er styrket på en række områder.

"Men jeg er bekymret for det faglige niveau og studieintensiteten, som er for lav", lyder det fra ministeren.

Tommy Ahlers siger samtidig, at han nu inviterer partierne bag den nuværende læreruddannelse til politiske drøftelser. 

"Nu vil jeg nærlæse evalueringen og drøfte konklusionerne med forligspartierne. Det er afgørende, at vi får en læreruddannelse, som har et højt niveau, og som er på højde med den internationale udvikling, så vi kan tiltrække de dygtigste studerende", lyder det fra ministeren i pressemeddelelsen.

Læreruddannelsen fra 2013 er den tiende læreruddannelse, siden det første seminarium så dagens lys tilbage i 1791.

Ekspertgruppen peger på følgende 19 områder, der vil kunne styrke læreruddannelsen:

1. Kontinuerligt og systematisk fokus på motivation

2. Systematik i forhold til samarbejdet mellem undervisere

3. En modulstruktur, som i højere grad understøtter uddannelsens formål

4. Stærkere fokus på god, krævende og ambitiøs undervisning

5. Fokus på relationer og det gensidigt forpligtende undervisningsfællesskab

6. Kritisk vurdering af mål for læringsudbytte

7. Højere ambitioner for anvendelse af primærlitteratur i undervisningen

8. Behov for at se nærmere på organisering af modulgodkendelserne

9. Behov for højere krav og større konsekvens i forbindelse med modulgodkendelsen

10. Behov for et nyt blik på praktikprøverne

11. Behov for integration af forsknings- og udviklingsviden i hele uddannelsen

12. Fokus på kvalitet og relevans af forsknings- og udviklingsaktiviteter

13. Styrket sammenhæng mellem efter- og videreuddannelsesaktiviteter og grunduddannelsen

14. Fokus på at styrke samarbejde mellem lærerens grundfaglighed og undervisningsfagene

15. Almen dannelse skal i højere grad "gennemsyre hele uddannelsen"

16. Der er fortsat et uudnyttet potentiale i brugen af partnerskabsaftaler og andre formelle aftaler mellem professionshøjskolerne og skolerne

17. Fokus på kvalificering af praksissamarbejdet

18. Behov for at styrke overgangen mellem læreruddannelsen og arbejdslivet

19. Mere og bedre viden om tværprofessionelt samarbejde i skolen

Læs mere

Læs hele rapporten her

Powered by Labrador CMS